Matematiklærer til Seden Skole

Vil du være en del af en fantastisk udvikling på Seden Skole, og kan du matematik og engelsk, og er du eventuelt matematikvejleder, så er det dig, vi mangler pr. 5. august 2019 eller snarest muligt derefter. Så er du relationskompetent, og har du din faglighed i orden, hører vi gerne fra dig.
 
Vi er optaget af:
  • at styrke elevernes faglige udvikling og potentiale
  • at fokusere på dannelse og trivsel
  • at lave gode løsninger for alle vores elever  
Om os
Seden Skole har ca. 615 elever og 65 ansatte.
 
Personalegruppen på Seden Skole har de seneste år været igennem et generationsskifte, der gør, at lærergruppen består af mange yngre lærere, der arbejder med stort engagement og lyst til at undervise.
 
På skolen er indført en struktur, hvor samarbejdet primært foregår på årgangen. Det pædagogiske personale på årgangen planlægger, tilrettelægger og gennemfører holddeling og differentieret undervisning på tværs. Vi har fokus på et stærkt samarbejde med kerneopgaven for øje. I teamet udarbejdes årsplaner i alle fag samt ugeplaner.
 
For personalet på skolen betyder arbejdstidsreglerne, at der er indrettet individuelle arbejdspladser til alt pædagogisk personale, og vi har indført en god flexordning.
 
Om jobbet
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.

Vi har særligt brug for, at du besidder kompetencer til undervisning inden for følgende fag:
  • Matematik i 3. og 4. klasse
  • Engelsk i 3. og 4. klasse
  • og gerne matematikvejledning  
Ansøgere med og uden matematikvejlederuddannelse opfordres til at søge stillingen.
 
Om dig
Vi lægger vægt på, at du
  • er samarbejdsorienteret og kan trives i en omskiftelig hverdag
  • har en anerkendende tilgang til børn og unge – også når det er svært
  • vil arbejde for det gode forældresamarbejde og forstår samarbejdets betydning
  • er en tydelig voksen, der hviler i dig selv og har et glimt i øjet  
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger henvises til skolens hjemmeside eller ring til skoleleder Marianne Bernstorff Justesen på 21329293.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist søndag, den 28. juli 2019 og ansættelsessamtaler afholdes fredag, den 2. august 2019. 
 
Ansøgningen bedes bilagt bevis for læreruddannelse samt andre relevante bilag.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
28-07-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
5. august 2019

Kontaktperson

Marianne Bernstorff Justesen
21329293