Værkstedsmedarbejder til Computer Clubhouse - UngOdense

Er du et kreativt og teknisk velfunderet multitalent? Brænder du for maker-kultur, design, 3D print, programmering og at formidle teknisk viden og iværksætteri til unge? Så er du måske vores nye kollega i Clubhouse i Ungdomshuset.

Stillingen er på 20 timer ugentlig og er midlertidig frem til 30. juni 2020.

Om Ungdomshuset og Clubhouse
Ungdomshuset bruges af unge i alderen 14-29 år, der blandt andet kommer i Clubhouse. Det meste i Ungdomshuset bygger på unges initiativ og energi, og de kan få hjælp til at gøre deres ideer til virkelighed. Se mere på www.ungdomshusetodense.dk

Clubhouse er Ungdomshusets maker- og IT-værksted, hvor unge kan komme i deres fritid og arbejde kreativt, legende og skabende med de nyeste teknologier. Vi har MakerSpace og medieværksted, hvor unge kan kode, programmere robotter, lave plakater, flyers, laser cutte, spil, 3D animation, 3D print, T-shirt tryk, installationer og meget mere.  Se mere på www.computerclubhouse.dk 

Clubhouse er en del af et verdensomspændende netværk af omkring 100 Clubhouses, du kan se alle sammen på www.computerclubhouse.org

Du kommer til at arbejde i Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense C, en del af Ungdomsskolen UngOdense.

Om jobbet 
  • Bemande vores maker- og it-værksted i Ungdomshuset 3 ud af 4 dage fra 16-21, hvor du skal hjælpe unge med deres egne projekter.
  • Tage forløb og være vikar i Coding Class, hvor vi lærer 6. klasser at kode spil i Scratch.
Om dig 
Der søges en initiativrig og selvstændig person som:
  • Elsker at nørde med teknik og computere.
  • Kan lide at arbejde med unge.
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Formår at arbejde selvstændigt, men også at samarbejde og sparre om arbejdet.
Vi tilbyder 
  • At du kommer til at arbejde med mange forskelligartede opgaver
  • At du kommer i berøring med et meget omfattende netværk
  • At du får stor grad af ansvar for egne opgaver og arbejdsområder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen ønskes besat 1. september 2019 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte områdeleder Maria Friis på 2612 7832, og få yderligere oplysninger om stillingen.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 11. august 2019. Samtaler forventes afholdt den 15. august 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
11-08-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
1. september 2019

Kontaktperson

Maria Friis
2612 7832
Karsten Damgaard
2910 7124