Ambitiøs leder til Data & Ledelsesinformation

Staben i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen søger en ambitiøs leder til udvikling af drifts- og ledelsesinformation, statistik og analyse til både det administrative og politiske niveau.

Hvem er vi
Data & Ledelsesinformation er en afdeling på 8 konsulenter i IT & Data. Du vil i det daglige referere til IT-chefen, men indgår i et opgavefællesskab i Staben, der udover IT & Data består af Ledelsessekretariatet, HR og Økonomi.
 
Vores arbejdsfelt er inden for beskæftigelses- og socialområdet, hvor vi fokuserer på kerneopgaven – at bringe borgere i uddannelse og job.
 
Vi har en god og kollegial omgangstone, hvor der er højt til loftet og plads til humor og et godt grin. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er en selvfølge.   

Om jobbet
Afdelingen Data & Ledelsesinformation skal sikre relevant og tilgængelig drifts- og ledelsesinformation, så vi sammen med vores driftsområder: Uddannelse, Job, Jobrehabilitering, Virksomhed og Ydelse lykkes med kerneopgaven. Informationsplatformen er omdrejningspunkt og indgangen for alle til vores drifts- og ledelsesinformation, med supplerende drifts- og sagsinformation via fagsystemer.

Som leder af Data & Ledelsesinformation vil du møde en travl hverdag, hvor du gennem uddelegering skal kunne mestre både at arbejde med korte tidsfrister og større projekt- og udviklingsopgaver. Du vil få ansvar for:
  • ledelse af medarbejderne i afdelingen
  • datatilrettelæggelse- og bearbejdning i SAS DataWareHouse
  • udvikling, vedligeholdelse og drift af:
    • Driftsinformation
    • Ledelsesinformation
  • beskrivelse og dokumentation af nøgletal i nøgletalsmodel
  • understøttelse med statistik og analyse ved politiske og generelle henvendelser
  • ad hoc data-udtræk
  • analyser af faglige sammenhænge inden for forvaltningens områder
 
Hvem er du
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse f.eks. cand. oecon. eller lign. Det er en fordel, at du har erfaring fra en politisk ledet organisation, men det er ikke en forudsætning. Vi ser gerne, at du:
  • er udadvendt og engageret
  • kan drive og lede et projekt fra start til slut
  • kan bevare overblikket i tilspidsede situationer
  • er analytisk og evner at formidle resultater og viden i skrift og tale
  • er udviklingsorienteret og evner at omsætte idéer til konkrete resultater
  • er struktureret og kan sætte mål og retning for medarbejdere.
Og at du er motiveret af at skabe resultater sammen med og igennem andre, samt gennem feedback at sikre udvikling af medarbejdere.  
 
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med en krævende, varieret og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at få indblik i Odense Kommunes forvaltninger og organisation, ligesom du har mulighed for personlig udvikling i et spændende og selvstændigt job - på Fyns største arbejdsplads.
 
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Odense Kommune og IT & Data på www.odense.dk.
Har du spørgsmål om stillingen eller ønsker en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Tinna Madsen via mail: tim@odense.dk eller på tlf.: 3058 1101.

Alle henvendelser behandles fortroligt.
 
Ansættelsesvilkår
Der er tale om ansættelse i en fast stilling på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist søndag den 4. august, og vi forventer at afholde 1. samtaler fredag den 9. august og 2. samtaler tirsdag den 27. august.

Du modtager automatisk en kvittering for modtagelsen af ansøgningen på den mailadresse, som ansøgningen er afsendt fra. Samme mailadresse anvendes til yderligere kommunikation med dig i resten af processen.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Ledelse og Projektledelse
Ansøgningsfrist
04-08-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. oktober 2019

Kontaktperson

Tinna Madsen
3058 1101