Pædagogmedhjælpere til Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård, Børnehuset Blangstedgård

Børnehuset Blangstedgård søger 2-3 pædagogmedhjælpere 30 - 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2019 eller efter aftale. 

Du skal have lyst og interesse i at arbejde både i børnehave- og vuggestuegruppen.
 
Om os
Børnehuset Blangstedgård er en del af Børneinstitution Tornbjerg - Rosengård, som består af 6 børnehuse. Blangstedgård er pt. normeret til 56 børnehavebørn og 33 vuggestuebørn

Børnehuset Blangstedgård er et hus i stadig forandring og udvikling. Vi arbejder ud fra et inkluderende grundsyn, hvilket i praksis betyder, at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i den aktuelle børnegruppe.

I Blangstedgård er vi åbne for udfordringer, udvikling af det pædagogiske arbejde, og vi arbejder med udvikling af hele personalegruppen. Vi har en dejlig stor legeplads, og børnehuset ligger i et område, hvor vi er tæt på naturen med skov, sø og å. 
 
Om dig
Vores forventninger til dig:
  • Du er engageret og vild med børn
  • Du er ærlig og anerkendende i din omgangsform
  • Du er moden og ansvarsbevidst
  • Du har gå på mod og et godt humør
  • Du kan lide at være ude i al slags vejr
  • Du er initiativrig, selvstændig, stabil og fleksibel
  • Du har lyst til at lære
  • Du er i stand til at bevare roen og overblikket, også når ”det hele koger”
  • Du må meget gerne have kreative evner indenfor musik  
Vi tilbyder
  • En engageret og velfungerende personalegruppe
  • En spændende og foranderlig hverdag
  • En meget blandet og dejlig børnegruppe  
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold efter gældende overenskomst mellem KL og PMF.

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Anna Kathrine Egsgaard Sørensen på 51149201, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 18. juni 2019. Samtaler forventes afholdt den 26. og 27. juni 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
18-06-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. september 2019

Kontaktperson

Anna Kathrine Egsgaard Sørensen
51149201