Studentermedhjælper til Jura i Borgmesterforvaltningen

Er du nysgerrig på arbejdet som jurist, og ønsker du at udvikle dine kompetencer og afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis, så søg studentermedhjælperstillingen i Jura, Transformation og Strategi i Borgmesterforvaltningen.

Om os
Jura er en spændende og dynamisk arbejdsplads med højt fagligt niveau. Du vil som studentermedhjælper blive en del af et engageret team af jurister, som vil give dig mulighed for udvikling inden for praktisk og teoretisk jura, og samtidig give dig indsigt i hverdagen på et kommunalt juridisk kontor.

Om jobbet
Du kommer til at deltage i opgavevaretagelsen indenfor kontorets mange og varierende arbejdsområder, herunder
  • Juridisk rådgivning i Borgmesterforvaltningen og på tværs af forvaltningerne i Odense Kommune – primært vedrørende forvaltningsret, kommunalret, persondata, erstatningsret, forsikringsret og kontraktret
  • Betjening af Odense Byråd og Økonomiudvalget
  • Varetagelse af Odense Kommunes ejerinteresser i kommunens selskaber
  • Sekretariatsbetjening af Børn og Unge-udvalget (tvangsfjernelsesudvalget)
  • Sekretariatsbetjening af Bevillingsnævnet (alkoholbevillinger)
  • Projektansvar for afholdelse af valg

Om dig
  • Du læser cand.jur. og har således afsluttet din bacheloruddannelse senest på tiltrædelsestidspunktet
  • Du har et højt fagligt niveau og er interesseret i offentlig ret
  • Du kan arbejde selvstændigt med juridiske problemstillinger
  • Du kan behandle oplysninger fortroligt
  • Du er engageret, serviceorienteret og kan lide at have flere bolde i luften på én gang
  • Du er udadvendt og har et godt humør
  • Du har mod på at få afprøvet dine teoretiske færdigheder i praksis

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Dit arbejdssted bliver Odense Rådhus med adresse på Flakhaven 2, 5000 Odense C.
Forventet tiltrædelse medio august 2019. Arbejdstiden vil i gennemsnit være 15 timer ugentligt fordelt på tre arbejdsdage.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk chef Karina Elbrønd på 2372 8707.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 31. maj 2019. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 24, 2019.

Du bedes vedlægge CV, referencer, eksamensresultater og anden relevant dokumentation til din ansøgning.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

Følg vores Facebook side – Studerende i Odense Kommune – og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Studerende
Ansøgningsfrist
31-05-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Medio august 2019

Kontaktperson

Karina Elbrønd
2372 8707