Juridisk praktikant til Ledelsessekretariatet i Børn- og Ungeforvaltningen

Er du nysgerrig på arbejdet som jurist? Ønsker du at udvikle dine kompetencer og afprøve dine teoretiske færdigheder i praksis?  
 
Ledelsessekretariatet i Børn- og Ungeforvaltningen søger en juridisk praktikant til et ulønnet praktikophold i efterårssemestret 2019.

Om os
På Ørbækvej 100 sidder forvaltningens centrale administration, som blandt andet tæller stabsenheden Ledelsessekretariatet. Ledelsessekretariatets vigtigste opgave er understøtte det politiske niveau og den øverste administrative ledelse i de løbende dagsordener og processer på børn- og ungeområdet.
 
Ledelsessekretariatet er en spændende og dynamisk arbejdsplads med højt fagligt niveau. Under praktikopholdet vil du blive en del af et engageret team, som består af 8 konsulenter, 2 sekretærer, 1 jurist og 1 leder. Praktikopholdet vil give dig mulighed for udvikling inden for praktisk og teoretisk jura, og samtidig give dig indsigt i hverdagen på et kommunalt kontor, der blandt andet beskæftiger sig med juridiske opgaver.

Om jobbet
Du kommer til at deltage i opgavevaretagelsen indenfor teamets mange og varierende arbejdsområder, herunder:
  • Juridisk rådgivning i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune blandt andet vedrørende forvaltningsret, kommunalret og databeskyttelsesret
  • Håndtering af aktindsigt
  • Research og udarbejdelse af juridiske notater
  • Løsning af ad hoc opgaver i teamet
  • Generel assistance til afdelingens jurist
 
Arbejdstid aftales nærmere afhængig af studieordning, men vi forventer, at du vil skulle arbejde cirka 30 timer ugentligt. Efter aftale kan arbejdstiden være fleksibel, så du har mulighed for at følge et valgfag på universitetet sideløbende med praktikopholdet. Praktikken er som udgangspunkt et helt semester begyndende fra 1. september 2019.

Om dig
  • Du læser cand.jur. og har således afsluttet din bacheloruddannelse
  • Du har et højt fagligt niveau og er interesseret i offentligret
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • Du er selvstændig, initiativrig og ambitiøs
  • Du kan behandle oplysninger fortroligt
  • Du er engageret, serviceorienteret og kan lide at have flere bolde i luften på én gang
  • Du er udadvendt og har et godt humør
  • Du har mod på at få afprøvet dine teoretiske færdigheder i praksis

Vi tilbyder
  • En stilling tæt på beslutningerne i byens største forvaltning med ca. 6.500 ansatte
  • Relevant erhvervserfaring, hvor du kan prøve kræfter med juraen i praksis
  • Gode og fleksible arbejdsforhold
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone med dygtige kolleger

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte jurist Maise Zinck Rasmussen på telefon 5170 5918 / mazr@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 5. april 2019, og vi forventer at afholde samtaler den 11. april 2019.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.
 
Følg vores Facebook side – Studerende i Odense Kommune – og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Studerende
Ansøgningsfrist
05-04-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Praktik
Tiltrædelse
2. september 2019

Kontaktperson

Maise Zinck Rasmussen
5170 5918