Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til spændende stilling på Lysningen

Vi mangler dig! 
 
Lysningen, De midlertidige boliger i Odense Kommune søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som elsker udfordringer og trives med en storalsidighed i deres arbejde.

Om os
På Lysningen er der plads til i alt 64 borgere fordelt på 4 afdelinger. Vi modtager udelukkende borgere til midlertidige døgnrehabiliteringsophold primært fra OUH, men også fra eget hjem. Vi modtager også borgere i §84-ophold (aflastning) af varierende længde.

Lysningens medarbejdergruppe består blandt andet af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, -hjælper, terapeuter, pædagog samt kliniske sygeplejespecialister.
Vi arbejder på tværs af sektorer og har mange samarbejdspartnere bl.a. på OUH, praktiserende læger, hjemmeplejegrupper, Odense Kommunes nye Akutteam, dagcentertilbud, socialrådgivere, demenskoordinatorer og mange andre.

I marts 2018 har vi opstartet samarbejde med OUH’s Geriatriske afdeling, hvor afdeling G kommer på Lysningen 3 gange om ugen for at tilse borgerne. Det er blot et af mange udviklingstiltag som der arbejdes på, for at bedre sektorovergangene samt forebygge genindlæggelser.
 
Så kort sagt ønsker du at være en del af organisation, som brænder for udvikling, så kom og vær en del af vores team! 

Om jobbet
Arbejdsdagen på Lysningen er præget af mange komplekse borgerforløb, høj faglighed, tempo, koordinering og dokumentation i Care samt arbejde med Èn plan. Vi vægter samarbejde med - og inddragelse af - pårørende meget højt.

Stillingen er en fast stilling og med tiltrædelse 1. april 2019 eller efter aftale. På Lysningen arbejdes hver 3. weekend i 8 timers vagter, primært i dag tiden. Timetal aftales individuelt.

Om dig
Vi ønsker en kollega, der
  • Brænder for at arbejde ud fra den rehabiliterende tankegang i samarbejde med borgere og pårørende
  • Har lyst og mod til at dele ud af sin faglighed til glæde for kolleger, borgere m.m
  • Brænder for at skabe rum for Lysningens borgere og deres pårørende, så de finder størst mulig tryghed og ro
  • Vil indgå aktivt i et forpligtende tværfagligt fællesskab, men også monofagligt, hvor åbenhed og refleksion er afgørende for udvikling af vores fælles faglighed
  •  Kan skabe et godt overblik og prioritere sine opgaver i en travl arbejdsdag
  •  Medvirker til udvikling af den rehabiliterende tankegang
Vi tilbyder
Til dig som kommende kollega på Lysningen kan vi blandt andet tilbyde:
  • 12 ugers normperiode
  • En arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi vægter humor og smil højt i en - til tider - udfordret arbejdsdag
  • Mulighed for at udfolde dine kompetencer i vores team både tvær- og monofagligt
  • Et ledelsesteam, der brænder for sine medarbejder samt Lysningen
  • Kollegaer, der brænder for at arbejde ud fra den rehabiliterende tankegang i samarbejde med borgere og pårørende
  • Arbejdstider primært i dagvagt
  • Introduktion, der er tilrettelagt i forhold til dine kompetencer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, så kan du kontakte rehabiliteringsleder Kristine Kolberg på 23994781.

Du kan læse mere om Lysningen på vores hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 24. marts 2019. Samtaler forventes afholdt den 27. marts 2019. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
24-03-2019
Arbejdstid
Fuldtid, Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. april 2019 eller efter aftale

Kontaktperson

Kristine Kolberg
23994781