Pædagog til Albanigade Børnehus

Børneinstitution Munkebjerg, Børnehuset Albanigade søger pr. 1. februar 2019 eller snarest derefter en pædagog på 32 timer.
 
Børneinstitution Munkebjerg består af 7 børnehuse, og Albanigade er det ene af børnehusene. Vi er et integreret børnehus med 66 - 70 børn i alderen 0 - 6 år. Huset er stort og beliggende i centrum og består af to vuggestuegrupper med i alt 24 børn og to børnehavegrupper med i alt 42-46 børn.
Vi søger en pædagog, der skal arbejde på vores to børnehavegrupper.
 
Om os
Børnehuset har ud over en masse dejlige børn også en velfungerende personalegruppe, som er glade for at gå på arbejde. Spontanitet og humor blander sig dagligt med en seriøs og faglig tilgang til det pædagogiske arbejde. Vi er et hus med traditioner med plads til nytænkning og pædagogiske visioner.

Vi arbejder anerkendende og inkluderende i større eller mindre fællesskaber og læringsgrupper. Vores hus er indrettet med forskellige værksteder og læringsmiljøer, som understøtter læreplansarbejdet.
 
Om dig
Vi søger en pædagog, der:
  • Med sin faglige dømmekraft kan etablere givende læringsmiljøer til gavn for det enkelte barn og børnefællesskabet
  • Er engageret i den pædagogiske planlægning og som er god til at samarbejde
  • Kan organisere og dokumentere det pædagogiske arbejde
  • Er en aktiv og positiv rollemodel, som understøtter alle børns trivsel og udvikling
  • Er i stand til at bevare roen og overblikket i en travl hverdag
  • Forstår at skabe en rar og varm atmosfære til gavn for børn, forældre og kollegaer
  • Har lyst til primært at arbejde med børnehavebørn
  • Er robust, stabil og fleksibel

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Birgitte Porsmose på 6375 3800.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist søndag den 20. januar 2019.
Vi forventer at afholder ansættelsessamtale i uge 5.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
20-01-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. februar 2019 eller snarest derefter

Kontaktperson

Birgitte Porsmose
6375 3800