Pædagog til Højby Skoles forårs-SFO

Højby Skole søger en pædagog på 32 timer til skolens forårs-SFO i perioden 26. februar til 30. juni 2019.

Vi søger en pædagog, som har lyst til at skabe en god og glidende overgang fra børnehus til skole.

Om os
Vores forårs-SFO har egne lokaler i en pavillon, der ligger ud til en stor naturlegeplads og et dejligt bålhus. Legepladsen bruges som et ekstra rum. Vi søger derfor en pædagog, der har særlige evner og vilje til at inddrage naturen i dagligdagen, samt kan bidrage med diverse bevægelsesaktiviteter ude og i hallen.

I år består børnegruppen af 22 børn, primært fra 3 børnehuse. Du bliver en del af et fast team på 3 pædagoger og en medhjælper.

Da forårs-SFO er et kort og koncentreret forløb, arbejder vi i en fast ramme, hvor mål og værdier på forhånd er fastlagt. Du skal derfor kunne arbejde struktureret med faste daglige aktiviteter ud fra tre læreplanstemaer: Udvikling af sproglige, motoriske og sociale kompetencer.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • Kan organisere og deltage i bevægelsesaktiviteter ude og i hallen
  • Kan udvise arbejdsglæde og engagement
  • Kan trives i en travl og til tider hektisk hverdag
  • Kan bevare overblikket og tage ansvar
  • Vægter fagligheden højt og kan reflektere over egen praksis
  • Vægter et godt forældresamarbejde og kan indgå i en åben dialog omkring børnene
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger, kan du kontakte leder af børnemiljøet Connie Marcussen på 4022 3024 eller 6375 0900.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 17. januar 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 5, 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
17-01-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
26.februar 2019

Kontaktperson

Connie Marcussen
4022 3024