Sagsbehandler til sager om dækning af merudgifter efter sercivelovens §100

Kunne du tænke dig et udfordrende job, hvor dine faglige og personlige kompetencer kommer i spil? Vi søger en dygtig, erfaren socialrådgiver/socialformidler, som har lyst til at samarbejde tæt med kollegaer i et team, hvor der behandles sager om handicapkompenserende ydelser på et komplekst, men samtidigt meget spændende område.
 
Om os
Du vil blive en del af et fagligt kompetent team, der består af 5 sagsbehandlere. At arbejde sammen med os indebærer en hverdag med mange vekslende opgaver. Behandling af sager efter servicelovens §100 kræver en bred faglig viden inden for hele det sociale område samt løbende opdatering af praksis på området, der hele tiden er i bevægelse. Dette forudsætter en kontinuerlig opdatering på det juridiske område samt tæt faglig sparring kollegaer imellem.
 
I vores lille team sætter vi fagligheden højt på dagsordenen.
 
Vi tilbyder en grundig faglig oplæring og støtte med udgangspunkt i aktuel lovgivning og relevante arbejdsgange. Vi lægger meget vægt på faglig sparring undervejs i sagsbehandling, videndeling og kollegial støtte. Vi samarbejder med mange forskellige samarbejdspartnere og kollegaer, som behandler sager efter andre bestemmelser i serviceloven.
 
Om jobbet
Arbejdsopgaverne består bl.a. af:
  • Indhentelse af oplysninger til brug for behandling af sager
  • Udarbejdelse af begrundet bevillings- eller afslagsskrivelser på bevillingsområdet
  • Foretage lovpligtige opfølgninger
  • Borgerkontakt
  • Råd og vejledning for borgere, der søger om hjælp efter servicelovens § 100 samt andre bestemmelser i serviceloven
  • At holde sig ajour med aktuel lovgivning og praksis
 
En stor del af sagsbehandlingen består i at foretage faglige vurderinger og skøn. Kontakten med borgerne foregår primært telefonisk eller via digital post. Personlige borgersamtaler afholdes efter behov. Du skal således kunne trives i en hverdag, hvor borgerkontakten ikke er omdrejningspunktet.
 
Om dig
Det er en fordel, at du:
  • Har erfaring med myndighedsopgaver inden for den sociale lovgivning
  • Har erfaring med eller kendskab til servicelovens voksenområde, herunder §100
  • Har erfaring med eller kendskab til funktionsevnemetoden
  • Forstår at arbejde struktureret og holde overblik
  • Har erfaring med at anvende jura i det daglige arbejde
  • Trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og finde løsninger herpå
  • Er velformuleret i skrift og tale
  
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Kaspar Lauridsen på 30 51 38 63 eller Katja H. Hansen på 21 58 64 96.
 
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 28. januar 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
22-01-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
snarest

Kontaktperson

Kaspar Lauridsen
30513863
Katja Helene Hansen
21586496