Jobrådgiver til sygedagpengeområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Brænder du for den forebyggende indsats på sygedagpengeområdet? Har du lyst til sammen med os at arbejde ambitiøst med at sikre, at vi i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, med effekt, løfter vores kerneopgave: ”Job og Uddannelse til alle”? Kan du kommunikere med mennesker på alle niveauer? Brænder du for en tidlig indsats, og vil du være med til at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger 1 ny kollega til en fast stilling. Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt til besættelse 1. februar 2019.
Vi har til huse på Tolderlundsvej, centralt i Odenses bymidte med fem minutters gang til banegård og bus- / rutebilstation.

Om os
Bliv en del af afdelingen Forebyggelse og Tidlig Kontakt.
Vi er et innovativt og fagligt stærkt team, der arbejder fokuseret og målrettet med sygemeldte borgere, og vi har stor fokus på at gøre det, der virker og skaber værdi.

Vi arbejder i front og er de første borgere, arbejdsgivere og samarbejdspartnere taler med, når det handler om sygdom. Det er vigtigt, at de mennesker vi er i kontakt med oplever en helhedsorienteret indsats, samt at der er kontinuitet og sammenhæng i borgerforløbet!

Vi brænder alle for det, vi laver, og betragter det som et fælles ansvar at bidrage positivt til kerneopgaven. Vi er i løbende udvikling og arbejder kontinuerligt med den faglige kvalitet.

Vi har højt til loftet og et godt arbejdsmiljø står højt på dagsordenen.

Sygedagpengeområdet består af ca. 80 medarbejdere, organiseret i 5 afdelinger med
hver deres kerneydelser, der bidrager ind i den fælles kerneopgave- job og uddannelse.

Om jobbet
Hvad laver vi i Forebyggelse og Tidlig Kontakt?
  • Vi afholder telefoniske screeningssamtaler med borgere tidligt i sygeforløbet
  • Vi visiterer til tidlig indsats i beskæftigelsesrettede projekter
  • Vi giver telefonisk råd og vejledning til arbejdsgivere og samarbejdspartnere, om muligheder for fastholdelse i job og generelt om sygedagpengeforløb
  • Vi arbejder med fastholdelse af borgere i beskæftigelse, der er i risiko for en sygemelding
  • Vi etablerer tidligt samarbejde på tværs i forvaltningen for at lykkes med kerneopgaven ”Job og uddannelse til alle”
Om dig
Vores nye kollega har:
  • Relevant solid socialfaglig baggrund, samt kendskab til og erfaring med sygedagpengeområdet
  • Fokus på at alt det, vi gør, giver borgerværdi
  • Evnen til at arbejde team-orienteret og sætte ”vi” før ”jeg”
  • Samarbejde på tværs som ét af nøgleordene i det daglige arbejde
  • Masser af humor
  • Evnen at have mange bolde i luften
  • Evnen til at være innovativ, løsningsfokuseret og ofte tænke: ”Hvad kan jeg bidrage med”
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til løsning af kerneopgaven og til det gode arbejdsmiljø
  • Masser af initiativ, kan tænke ”ud af boksen” og bidrage til afdelingens udvikling
  • Gode kommunikative evner og systematisk tilgang til opgaven
  • Mestre den gode samtale
Vi kan tilbyde
  • Et spændende job inden for sygedagpengeområdet, med fokus på fastholdelse i - og tilbagevenden til job, via dialog med sygemeldte, virksomheder, a-kasser og andre aktører
  • Et godt fagligt miljø, hvor vi udvikler os og tænker nyt  
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer respekt, tillid og samarbejde højt  
  • Engagerede kolleger med et godt socialt fællesskab og plads til humor  
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling  
  • Mentoroplæring og ledelsesmæssig faglig støtte og interesse i den enkelte  medarbejders trivsel
  • Flextid
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønningen vil tage udgangspunkt i grundløn 32 i HK´s overenskomst eller i grundløn 31 i overenskomsten med DS.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Fich Holmskov på 6375 6646 og få yderligere oplysninger om stillingen, men træffes ikke i perioden 20. december 2018 - 1. januar 2019. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist onsdag den 17. januar 2019. Samtaler forventes afholdt den 23. januar 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
17-01-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. februar 2019

Kontaktperson

Tanja Fich Holmskov
6375 6646