2 Social- og sundhedsassistenter til Åsumgruppen

Er du social- og sundhedsassistent og brænder du for at arbejde tværfagligt og hverdagsrehabiliterende, med henblik på at støtte voksne mennesker i at leve et uafhængigt og selvstændigt liv i egen bolig.

Åsumgruppen er en udekørende gruppe der er i forløb Sindslidende/Erhvervet hjerneskade.
Vi søger 2 social- sundhedsassistenter, der brænder for at bruge deres faglige kompetencer i en tværfaglig kontekst, til at samskabe et rehabiliteringsforløb for den enkelte borger.

Stillingerne er på 35- 37 timer og med vagt hver 2. eller 3. weekend.
Fastansættelse pr. 1. februar 2019 eller tidligere, hvis muligt.

Om os
Åsumgruppen er organiseret i Ældre- og Handicapforvaltningen, Forløb Sindslidende, hvor vi varetager opgaver hos ca. 180 borgere. Borgerne vi samarbejder med, er udfordret af en medfødt hjerneskade, en erhvervet hjerneskade og/eller en sindslidelse eller andre sociale problemstillinger.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt terapeuter. Vi har stor fokus på tværfagligheden og hverdagsrehabilitering.

Om jobbet
Alle borger mødes af en rehabiliterende arbejdsform og indgår derved i en helhedsorienteret, målrettet og tværfaglig sammenhæng. 

Om dig
Vi forventer at du:
  • Mestrer at samarbejde målrettet med borgere med mangeartede sygepleje- og socialfaglige problemstillinger
  • Kan arbejde selvstændigt, engageret, ansvarligt og udviser initiativ
  • Har erfaring i arbejdet med komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver, samt ser helhedspleje som en nødvendighed
  • Har gode kommunikative kompetencer
  • Er stærk omkring dokumentation og har flair for IT
  • Er indstillet på at udvikle egne og andres kompetencer
Vi tilbyder
  • Et målrettet arbejde med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation
  • Et tværfagligt miljø
  • En spændende arbejdsplads i rivende udvikling
  • En arbejdsplads hvor der også er fokus på monofagligheden
  • Kompetenceudvikling
  • Faglig sparring
  • Et vedkommende arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forløbschef, Vibeke Madsen på 20287254

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 16. december. 2018. Vi forventer, at afholde samtaler den 19. december 2018.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
16-12-2018
Arbejdstid
Fuldtid, Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. februar 2019

Kontaktperson

Vibeke Madsen
20287254