Sagsbehandler til Ejendomsudvikling og Salg

Odense er i en rivende udvikling. Transformationen til moderne storby er i fuld gang og sætter sit præg på dagligdagen for rigtig mange odenseanere og for medarbejderne i By- og Kulturforvaltningen.
 
Vi leder derfor efter en dygtig kollega, som i By- og Kulturforvaltningens afdeling for Ejendomsudvikling og Salg kan være med til at skabe de bedst mulige rammer for både den offentlige og private udvikling af Odense.
 
Om jobbet
Du skal primært arbejde med:
  • Salg af parcelhusgrunde og storparceller
  • Salg af erhvervsjord
  • Køb af arealer til byudvikling
Om dig
Dine kvalifikationer:
Det er vigtigt for os at du er udadvendt og evner den gode forhandling og dialog med borgere og erhvervsvirksomheder.

Vi forventer desuden, at du:
  • har erfaring fra lignende stilling
  • har lyst til at arbejde både selvstændigt og i projektgrupper
  • trives med en varieret arbejdsdag
  • evner at planlægge din egen arbejdsdag og have stor frihed under ansvar
  • er serviceminded
  • har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
Hvem er vi?
Du vil blive ansat i Ejendomsudvikling og Salg, som organisatorisk er en del af Staben i By- og Kulturforvaltningen.
 
I forvaltningen er vi cirka 1500 ansatte, der arbejder med alt fra kulturelle begivenheder over lokalplaner til affaldsplanlægning. Vi er derfor mange forskellige typer ansatte, og alle sammen arbejder vi på at skabe de bedste rammer for byen.
 
Vi er en åben, moderne og imødekommende forvaltning, der tænker i helheder - på kryds og tværs - og sætter byens behov i centrum. Vores fælles mål er at skabe bæredygtige løsninger, der fremmer menneskelig og økonomisk vækst.
 
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en spændende stilling med udviklingsmuligheder. 

I Ejendomsudvikling og Salg får du 10 kollegaer, som vil sikre din oplæring og blive dine nærmeste sparringspartnere. Vi har et særdeles uformelt miljø med gode, faglige diskussioner, hvor vi hjælper hinanden.
 
Vi arbejder bl.a. med:
  • Store byudviklingsprojekter, f.eks. Odeon og Letbanen
  • Ekspropriationer
  • Salg af parcelhusgrunde
  • Salg og køb af erhvervsgrunde og bygninger
  • Lejeret
  • Udvikling og anvendelse af Odense Kommunes ejendomme, ialt mere end 1.000.000 m2
  • Bortforpagtning af landbrugsarealer
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Ole Madsen på 6551 2656 eller kontorchef Pia Bay på 6551 2653.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2019.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 2. november 2018. Vi forventer at holde samtaler den 15. november 2018 og evt. den 22. november 2018.



Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura
Ansøgningsfrist
02-11-2018
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. januar 2019

Kontaktperson

Ole Madsen
65512656
Pia Bay
65512653