Lærer til særligt sprogtilbud til Holluf Pile Skole

Vi søger en lærer til en fast stilling på 37 timer pr. 1. marts 2018 - i vores særlige sprogtilbud og i vores almenundervisning i kombination.

Om os
Holluf Pile Skole er en top moderniseret 3-sporet skole med ca. 700 elever. Skolefritidsordningen har ca. 260 børn, og skolen ligger i et parcelhuskvarter i udkanten af Odense med dejlige udeområder og kort afstand til såvel skov, å og grønne områder - vi driver ”Haver til Maver”, et specialtilbud for børn med socioemotionelle vanskeligheder (Pilehuset), et special tale/høre-sprogtilbud, vi er modtageskole - og her er højt til loftet og store ambitioner.

Vi er en veldrevet skole med en god atmosfære og en klar identitet. Et sted hvor voksne og børn trives, og hvor der ikke er langt fra hensigt til handling. Skolen og vores engagerede personale karakteriseres af en stor faglighed og udviklingsparathed, og skolen er et tilvalg for områdets familier.

Det særlige sprogtilbud er en specialpædagogisk enhed under Odense Kommune for elever med sprogforstyrrelser. Eleverne tilknyttes en almenklasse og får sideløbende individuelt tilrettelagt tale-sprogundervisning – tilbuddet vokser, og derfor søger vi ny lærer.

Vores tale-sprogelever visiteres til tilbuddet fra hele Odense Kommune og har sprogforstyrrelser, der dækker store dele af paletten inden for det logopædiske fagområde. Vi har pt. elever med fonologiske vanskeligheder, der spænder fra fonologisk forsinkelse til inkonsistent fonologisk forstyrrelse, elever med pragmatiske sprogforstyrrelser, elever med ekspressive vanskeligheder samt elever med verbal- og oral dyspraksi.

Vi har stort fokus på elevernes læring og trivsel. Derfor vil relationskompetencer og klasserumsledelse være afgørende for at få job hos os.

Om jobbet og dig
Fordi vores elever har mange forskellige typer sprogforstyrrelser har vi flere metoder i spil i forhold til intervention for den enkelte elev. Her kan f.eks. nævnes: OPT, CVT, POPT og minimale par. I vores daglige praksis bruger vi bl.a. følgende test: CELF-4, Logofova, CCC2 samt Trog2 - og det er en klar fordel, hvis du er fortrolig med disse og måske andre relevante metoder eller test inden for området.

Ydermere vil det være en fordel, at du har kompetencer inden for intervention for elever med stammeproblematikker og måske er skarp på det motoriske. Du skal kunne se muligheder - og det spændende i at samarbejde på tværs af faggrupper og have flair for tæt forældresamarbejde.

Du skal brænde for faget, forstå at holde dig opdateret og have mod på at være med til at udvikle tilbuddet i tæt samarbejde med vores koordinator for tilbuddet.
Udover arbejdet i det særlige sprogtilbud, hvor du har ca. halvdelen af din arbejdstid, glæder vi os til at høre, hvilke fag/kompetencer du byder ind med i vores almen del, beskriv gerne din drømmestilling J.

Du er naturligvis vedholdende, fleksibel, engageret, anerkendende og ser børns forskellige forudsætninger som en styrke.
Du ser og anvender IT, som en naturlig og nødvendig del i dagligdagen med henblik på at understøtte læringen hos eleverne. Du vægter differentiering og variation i undervisningen højt – og du er indstillet på, at den læringscentrerede undervisning, bevægelse integreret i undervisningen og høje forventninger, er vigtige parametre for, at vi lykkes med opgaven

Vi tilbyder
Et attraktivt undervisningsmiljø, dygtige og engagerede kolleger, god forældreopbakning og så forsøger vi i alle henseender at leve op til skolens motto: ”Med glæde kan vi alt, uden kan vi intet”.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte skoleleder Nanna Lohman på 2037 8834.

Det praktiske
Ansøgningfrist den 23. januar 2018 kl. 12.00.
Samtaler mandag den 29. januar 2018 om eftermiddagen.
Vi glæder os til at høre fra dig.



Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Fakta

Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Arbejdstid
Heltid
Ansøgningsfrist
23-01-2018 12:00
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. marts 2018

Kontaktperson

Nanna Lohman
20378834