Struktureret studentermedhjælper, der interesser sig for branding, kommunikation og sociale medier

Har du fuldstændigt styr på de sociale medier og en finger på pulsen i forhold til fremtidens SoMe-tendenser? Er du god til at opsnuse de gode historier og få dem vinklet, så de er interessante for målgruppen? Har du erfaring med indsamling af empiri og udarbejdelse af analyser? Så er det måske dig, der skal være med til at udvikle og vores nye Employer Branding-projekt og drive vores eksisterende indsats ift. elevbranding.
 
HR & Personale i Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune søger en studerende til en 1–årig projektansættelse. Du skal være med til at videreudvikle og drive vores elevbrandingindsats samt bistå arbejdet med et nyt Employer Branding-projekt for hele Odense Kommune.

Teamet
Du kommer til at arbejde på rådhuset, hvor du bliver en del af to samarbejdende teams; Ledelsesunderstøttelse og Elev- og Studieansvarlige.
 
Ledelsesunderstøttelse består af 13 HR-partnere, der understøtter kommunens ledere i forhold til organisations- og lederudvikling samt rekruttering.
 
Elev- og Studieansvarlige består af 10 medarbejdere. Afdelingen fungerer som ”én indgang” til Odense Kommune for elever, studerende og uddannelsesinstitutioner i Odense. Vi koordinerer elevpladser internt i kommunen, og arbejder sammen på at gøre Odense Kommune til ”Det foretrukne uddannelsessted”.
 
Du bliver en del af en social medarbejdergruppe, hvor der er plads til et godt grin. Vi har det rigtig godt og sjovt sammen, og er gode til at bruge hinandens forskellige kompetencer.

Som nævnt vil dine arbejdsopgaver primært relatere sig til to arbejdsområder nemlig Employer Branding og elevbranding:
 
Employer Branding
En del af dine arbejdsopgaver vil relatere sig til vores nye Employer Branding-projekt, som skal igangsættes i 2018. Employer Branding-projektet er det første af sin art i Odense Kommune, og projektet skal være med til at afdække, hvilke muligheder Odense Kommune har for at styrke sit Employer Brand. Indledningsvist vil der bl.a. være en opgave i at indsamle den nødvendige viden, både internt og eksternt, som kan danne grundlag for arbejdet med Employer Branding-projektet, og herefter vil der også være opgaver, som går mere på udformningen af konkrete Employer Branding-tiltag.

Elevbranding
Odense Kommune har 700 erhvervselever fordelt på 20 forskellige uddannelser – f.eks. kontorelever, social- og sundhedselever, pædagogiske assistenter og IT-elever. Vi arbejder på at skabe fokus omkring Odense Kommunes mange spændende elev-muligheder, og derfor har vi i foråret 2017 bl.a. oprettet en ny Facebook-side, som skal give et autentisk indblik i elevernes hverdag. Til at hjælpe os med at skabe indhold til elevuniverset har vi et ambassadørkorps, som består af udvalgte elever fra de største elevretninger.
 
Dine arbejdsopgaver ifm. Employer Branding-projekt
  • Indsamling af empiri
  • Udarbejdelse af analyser fx image- og kulturanalyse samt målgruppeanalyser
  • Udvikling af konkrete branding-tiltag herunder kommunikationsopgaver.
Dine arbejdsopgaver ifm. elevbranding
  • Opstøve de gode historier til vores elevunivers i samarbejde med ambassadørkorpset og de øvrige elever
  • Udarbejdelse af opslag, annoncer m.m. til vores forskellige platforme
  • Indsamling og analyse af data fra vores digitale platforme fx Facebook  
Herudover kan der blive tale om diverse ad hoc-opgaver i de to teams.

Om dig
Vi forventer, at du er studerende på en længere videregående uddannelse – gerne en uddannelse, der har kommunikation og/eller IT som omdrejningspunkt fx cand.it eller cand.mag. i virksomhedskommunikation - men det er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du:
  • Har erfaring med at indsamle og bearbejde empiri – både kvalitativt og kvantitativt – evt. fra dit studie
  • Er struktureret og let skaber det store overblik – samtidig med at du har tjek på detaljerne
  • Mestrer de sociale medier og interesserer dig for trends og tendenser
  • Har erfaring med målgruppeanalyser – gerne erfaring fra ”real life” og ikke kun teori
  • Er god til at kommunikere og skabe kontakt på tværs af en stor organisation
  • Kan arbejde selvstændigt og følger opgaverne til dørs. 
Hvis du derudover har konkret erfaring med værktøjer som Facebook Business Manager, Google Adwords/Analytics og Sitecore er det et stort plus.
 
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line Mollerup Andersen fra Ledelsesunderstøttelse på liman@odense.dk og tlf. 51480762 eller Hannah Stegger fra Elev- og Studieansvarlige på haas@odense.dk og tlf. 21248090.
 
Løn- og ansættelse
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og arbejdstiden er ca. 10 timer pr. uge, der selvfølgelig bliver indrettet efter dit studie. Løn- og ansættelse er derudover i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2018 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 27. februar 2018.



Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Studerende
Arbejdstid
Deltid
Ansøgningsfrist
18-02-2018
Varighed
Projektansættelse
Tiltrædelse
1. marts 2018

Kontaktperson

Hannah Stegger
2124 8090
Line Mollerup Andersen
5148 0762