Spring til indhold

Studiejob

Studiejob i Odense Kommune

I Odense Kommune værdsætter vi den viden og kreativitet, vores studentermedhjælpere bidrager med i arbejdet rundt omkring i kommunens forvaltninger. En studentermedhjælper skaber stor værdi ved at sætte nye perspektiver på eksisterende praksisser og problemstillinger og åbner vores øjne for nye udviklingsprojekter. Derfor er det vores ambition, at flere studerende fra de videregående uddannelser skal ansættes i studiejob i Odense Kommune.

En studentermedhjælperstilling i Odense Kommune giver dig mulighed for i praksis at arbejde med nogle af de problemstillinger, du normalt beskæftiger dig med på studiet. Vi stræber efter, at det arbejde, du udfører, minder om de arbejdsopgaver, færdige kandidater beskæftiger sig med. Du bør dog også være klar på at påtage dig ad hoc opgaver og administrativt arbejde og dermed hjælpe med at løfte de daglige arbejdsopgaver i samarbejde med resten af arbejdspladsen.

 

Praktisk om studiejob

Vi ved, at dit studie er dit primære fokus, og derfor er en studentermedhjælperstilling tilrettelagt sådan, at du både har tid til at studere og arbejde. Arbejdstiden vil typisk være fordelt over et par dage i løbet af en arbejdsuge. Der tages hensyn til tidspressede perioder, f.eks. eksamenstid.

Som studentermedhjælper i Odense Kommune får du løn i henhold til gældende aflønning for kommunalt ansatte studenter.

 

Søg et studiejob i Odense Kommune

På odense.dk/job bliver ledige studiejobs slået op. Vi bruger også aktivt vores LinkedIn- og Facebook-side. Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til Elev- og Studiepartnerne på esp.bmf@odense.dk. Vi svarer inden for tre arbejdsdage.

Opdateret 17-04-2018

Borgmesterforvaltningen