Socialrådgiver/jobkonsulent

Line Dorthe Søndergaard, Socialrådgiver, Beskæftigelses og Socialforvaltningen, Sygedagpenge i Odense Kommune:

Line startede sin karriere som serviceassistent på Odense Universitetshospital men endte med at tage en uddannelse som socialrådgiver. Da hun havde fuldført sin uddannelse, startede hun i et vikariat i Odense Kommune, og der gik ikke lang tid før hun vidste, at hun havde fundet sin rette hylde:

Et eller andet sted har jeg altid drømt om at arbejde med mennesker. Da jeg først blev ansat i Odense Kommune, var det for at prøve noget nyt efter min uddannelse, men jeg fandt hurtigt ud af, at arbejdet var rigtig spændende. Jeg glæder mig til at stå op om morgenen og komme på arbejde. Mit job giver mening for mig i den forstand, at jeg ikke kan redde hele verden, men jeg kan yde mit bedste for de borgere, jeg arbejder med hver dag.

 

Line er sikker på, at hun har fundet sit drømmejob, hvor hun hver dag oplever et stort sammenhold blandt sine kollegaer og et nært professionelt forhold til borgere:

Jeg elsker mit arbejde, og jeg kan godt lide at sidde med borgere og mine kollegaer, som er med til at bære de daglige arbejdsopgaver. Vi støtter og løfter hinanden i hverdagen. Det gælder også den anden vej i kontakten med borgerne. Når jeg får positiv feedback fra personer, der står i meget svære situationer, giver mit job rigtig meget mening.

Opdateret 25-04-2017

Borgmesterforvaltningen