Spring til indhold

Om uddannelsen

Her på siden kan du læse mere om: uddannelsen, hvad vi tilbyder, adgangskrav, løn- og ansættelsesvilkår samt hvem du kan skrive eller ringe til, hvis du har spørgsmål.

Om uddannelsen

Uddannelsen til teknisk designer giver en grundlæggende viden om de opgaver, der skal løses, når man planlægger at bygge eller producere noget.


Vi tilbyder

I forbindelse med ansættelse i Digitalisering og Geodata bliver eleverne introduceret til de mange fagsystemer, som vi arbejder med. Digitalisering og Geodata arbejder med GIS og data og med Bygnings- og Bolig Registeret (BBR), som eleverne får en grundig indføring i. Eleven løser også opgaver sammen med vores Scanner-team, Adresseteamet og med IT-teamet. Derudover forsøger vi at præsentere eleverne for så bred en vifte af opgaver som muligt. Kommunen har en meget stor og varieret opgaveportefølje og jo større kendskab til mangfoldigheden, desto bedre er eleverne rustet til at klare sig på arbejdsmarkedet.

 

Eleverne deltager i interne møder og har egne selvstændig opgaver. Eleverne deltager i faglige arrangementer og opbygger et netværk af kolleger inden for såvel som uden for kommunen. Mange af vores elever har fundet ansættelse i andre kommuner og i private virksomheder på Fyn.

 

Vi tilbyder eleverne en solid oplæring i fagsystemerne, og samtidig udfordrer vi deres selvstændighed. Vi forventer, at de er aktive og deltagende i både det faglige såvel som det sociale liv på kontoret. 

 

Adgangskrav

For at blive teknisk designerelev i Odense Kommune er det en forudsætning, at du har bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til teknisk designeruddannelsens hovedforløb. Du kan læse mere om uddannelsen til teknisk designer på UddannelsesGuiden.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du får elevløn efter gældende overenskomst fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer.

 

Har du spørgsmål

Så kan du kontakte Sten Frandsen på sfr@odense.dk.

Når vi har ledige elevpladser, bliver de slået op på odense.dk/job og praktikpladsen.dk

Opdateret 28-03-2019

Borgmesterforvaltningen