Spring til indhold

Om uddannelsen

Her på siden kan du læse mere om: uddannelsen, hvad vi tilbyder, adgangskrav, løn- og ansættelsesvilkår samt hvem du kan skrive eller ringe til, hvis du har spørgsmål.

Om uddannelsen

Ejendomsserviceteknikeruddannelsens hovedforløb giver en grundlæggende viden om varme- og vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske installationer. Ejendomsserviceteknikere skal endvidere passe græsplæner, haveanlæg og rydde sne. Du lærer også at udføre mindre reparationer, at rekvirere og vejlede håndværkere til større opgaver og at foretage tilstandsvurderinger af bygningsskader.

 

For at blive ejendomsserviceteknikerelev er det vigtigt, at du trives med fysisk arbejde, da mange af arbejdsopgaverne kan være fysisk krævende.

 

Vi tilbyder

Som ejendomsserviceteknikerelev i Odense Kommune får du en arbejdsdag, hvor du møder og hjælper mange forskellige mennesker hver dag. Du kommer også til at opholde dig en del tid i naturen, da mange af arbejdsopgaverne foregår udenfor.

 

Som ejendomsserviceteknikerelev i Odense Kommune kommer du til at arbejde med opgaver i mange forskellige bygninger i løbet af dit uddannelsesforløb. F.eks.:

  • Plejecentre med indregulering af vand- varme- og ventilationsstyring, reparation af kaldeanlæg, hjælpemidler, evt. indkøb af artikler på indkøbsportalen, skrive rekvisitioner, almindelige serviceopgaver, tilsyn med håndværkere, deltage ved ind-og udflytning af beboer
  • Udlejningsejendomme med beboerservice, syn af lejligheder ved ind- og udflytning, samt snerydning og pasning af grønne områder med græsslåning, ukrudtslugning, klipning af hæk samt beskæring af buske og træer m.m.
  • Børnehaver - teknisk serviceopgaver, alt fra aflæsning af el- og vandmåler til at ordne et toilet eller en vandhane, der løber

 

 

Adgangskrav

For at blive ejendomsserviceteknikerelev i Odense Kommune er det en forudsætning, at du har bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til ejendomsserviceteknikeruddannelsens hovedforløb. Du kan læse mere om uddannelsen til ejendomsservicetekniker på UddannelsesGuiden. Kørekort vil være en fordel.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du får elevløn efter gældende overenskomst fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer.

 

Har du spørgsmål?

Så kan du kontakte Jan Geisle på jge@odense.dk

Vi søger løbende nye elever. Elevstillinger slås op på odense.dk/job og praktikpladsen.dk

 

Opdateret 28-03-2019

Borgmesterforvaltningen