Om uddannelsen

Her på siden kan du læse mere om: uddannelsen, adgangskrav, løn- og ansættelsesvilkår samt hvem du kan skrive eller ringe til , hvis du har spørgsmål.

Om uddannelsen

Uddannelsen til anlægsgartner giver dig en grundlæggende viden om etablering og vedligeholdelse af haver, parker og kirkegårde. På uddannelsen lærer du om de forskellige planter og deres egenskaber samt at anlægge og arbejde med græsarealer. Under uddannelsen tager du sprøjtecertifikat, så du kan gøde planterne og sprøjte for ukrudt.

Under uddannelsen til anlægsgartner skal du specialisere dig som enten anlægsgartnerassistent eller som anlægsgartner med speciale i anlægsteknik eller plejeteknik.

 

Adgangskrav

For at blive anlægsgartnerelev i Odense Kommune er det en forudsætning, at du har bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til anlægsgartneruddannelsens hovedforløb. Du kan læse mere om uddannelsen til anlægsgartner på UddannelsesGuiden.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du får elevløn efter gældende overenskomst fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft - altså både i praktik- og skoleperioderne. Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du skrive til esp.bmf@odense.dk. Vi svarer inden for tre arbejdsdage.

 

Opdateret 17-11-2017

Borgmesterforvaltningen