Spring til indhold

Arbejdsfastholdelse

Hvis du stadig er i et ansættelsesforhold kan der etableres et forløb, hvor der er fokus på arbejdsfastholdelse.

Den arbejdsrettede rehabilitering retter sig mod følgerne af din hjerneskade, og hvordan de påvirker din arbejdsevne. Rehabiliteringen foregår blandt andet ved, at du afprøver arbejdslignende opgaver på centret, inden du vender tilbage til arbejdspladsen.

 

Ved indsatsen på arbejdspladsen vil der være fokus på, hvordan du mestrer dine arbejdsopgaver, din udholdenhed og dit samvær med kolleger. Der inddrages desuden andre aspekter i dit liv – f.eks. belastning/overbelastning, smerter, omstillingsevne, følelsesmæssige reaktioner, familiære udfordringer - som har indflydelse på din arbejdsmæssige tilknytning. 

 

Vi lægger stor vægt på at skabe en sammenhæng mellem indsatsen på Hjerneskadecentret og indsatsen på arbejdspladsen. Derfor vil du komme på Hjerneskadecentret samtidig med, at du er på din arbejdsplads, og personale fra Hjerneskadecentret vil komme på arbejdspladsbesøg. 

Et arbejdsfastholdelsesforløb strækker sig typisk over 6 måneder. I forlængelse heraf vil der være 6 opfølgningsgange fordelt over det næste halve år.