Spring til indhold

Virtuel jobmesse 2021

Den 4. marts 2021 kl. 13 - 16 afholder Odense Kommune i samarbejde med SDU en virtuel jobmesse. Deltag i jobmessen og find en kandidat, der kan indgå i den daglige drift, skabe vækst og løbe nye projekter i gang i din virksomhed.

Messen er en oplagt mulighed for dig, der ønsker: 

  • nem første screening af kandidater til nye og ledige stillinger
  • afdække muligheder for finde kandidater til ordinære- og projekt stillinger
  • nysgerrig dialog med potentielle nye medarbejdere
  • indledende snak om ansættelse med tilskud (løntilskud og virksomhedspraktik)
 
Messen er virtuel og bliver afviklet via portalen Graduateland. Når du tilmelder dig messen, skal du oprette dig som arbejdsgiver øverst i højre hjørne - med mindre du allerede har en konto på portalen.

Når du er logget ind, skal du finde eventet under fanen ”Events” og dernæst tilmelde dig eventet. Du kan også læse mere om den virtuelle jobmesse her.

Herefter har du mulighed for at gøre din stand klar. Når du sætter standen op, skal du forud for messen uploade relevante jobopslag til portalen. Det giver kandidaterne bedre mulighed for at forberede sig på dine virksomhedsbehov.

På dagen kan du søge blandt højtuddannede og her indgå i dialog på chatten med dem, der er relevante for netop din virksomhed. 

Kandidater der finder din virksomhed interessant, kan også vælge at starte en chat med dig.

SDU og Academic Partnership fra Virksomhed & Arbejdskraft i Odense Kommune, ønsker at skabe rammen til at det helt rigtige match opstår.

Har du spørgsmål, så kontakt enten virksomhedskonsulent Jakob Kristiansen jakobk@sdu.dk eller virksomhedskonsulent Pernille Kjærgaard Kroløkke på pekro@odense.dk

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen