Spring til indhold

Opstart af restaurant

Her på siden finder du oplysninger om en lang række af forhold, du skal tage stilling til, når du vil opstarte en restaurant, café eller lignende. .

Kontaktinformation

Kontaktinformation

ErhvervsKontakten

65 51 63 00

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Email

erhvervskontakten@odense.dk

Har du spørgsmål til nedenstående, er du velkommen til at kontakte os.

 

Før du går i gang med egen virksomhed

Via dette link finder du en masse gode generelle råd til, når du vil starte en ny virksomhed.

Bl.a. registrering af virksomheden, hvordan du kan finde egnede lokaler og hvilke tilladelser, der skal søges.

 

Restaurationsregulativet

Regulativet er for både eksisterende og nye restauranter.

Restaurationsregulativet beskriver blandt andet miljøkrav og gælder for alle eksisterende og nye restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, cafeer, grillbarer mv. i Odense Kommune.

Der er dels en række indretningskrav og dels nogle driftskrav, du skal opfylde.

 

Du behøver ikke søge tilladelse efter restaurationsregulativet, men der vil fra starten blive stillet krav om, at regulativet overholdes.

 

I regulativet kan du eksempelvis læse, hvordan du:

  • Opbevarer, håndterer og bortskaffer affald i forbindelse med drift
  • Begrænser støj- og lugtgener ved indretning
  • Begrænser støj- og lugtgener ved drift

 

Alkoholbevilling

Vil du servere alkohol for dine kunder, skal du ansøge om alkoholbevilling.
Ansøgning skal sendes til Fyns Politi, der i samarbejde med Odense Kommunes Bevillingsnævn behandler din ansøgning.
Du skal som ansøger være fyldt 25 år eller have afsluttet uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget - da er alderskravet 23 år.

 

Udeservering

Ønsker du udeservering, skal du også søge tilladelse til det.

 

Godkendelse af lokaler

Du skal anmelde din virksomheds aktiviteter til fødevareregionen (Fødevareregion Øst), og du skal også søge om autorisation af din restaurationsvirksomhed. Du skal have kontakt med fødevareregionen, inden du:

  • starter en ny fødevarevirksomhed
  • laver større ændringer i dit sortiment af de varer, du vil fremstille og sælge
  • laver større ændringer ved indretningen af din virksomhed eller bygger om

Det er den samme blanket, du skal bruge til ejerskifteregistrering, autorisation og bygningsmæssige ændringer.

Du kan registrere din virksomhed elektronisk via www.virk.dk eller ved at sende en ansøgningsblanket til Fødevarestyrelsen. Sammen med blanketten skal du sende en beskrivelse af, hvad der foregår i din virksomhed, hvad du ønsker at producere, en plantegning af de lokaler du bruger og et genkontrolprogram. 

Du må ikke håndtere fødevarer, før du både har en fødevaregodkendelse samt en byggetilladelse og en miljøtilladelse fra Odense Kommune. 

Læs mere om, hvad du skal have styr på, før du starter en ny fødevarevirksomhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan du også læse om Fødevarestyrelsens kontrol af restaurationsbranchen.

Opdateret 18-01-2019

By- og Kulturforvaltningen