Spring til indhold

Moms, afgifter og løn

Du skal indberette løn, lønsumsafgifter og moms for din virksomhed. Har du ansatte, skal du hver måned indberette indkomstoplysninger for dine medarbejdere.

Moms og afgifter

Momsregnskabet skal du som hovedregel afslutte hvert kvartal samtidig med, at du indberetter momstallene til SKAT. Skatteregnskabet skal du afslutte ved årets udgang sammen med din selvangivelse.

Du kan læse mere om lønsumsafgifter og moms på SKATs hjemmeside. Via TastSelv Erhverv eller på virk.dk kan du indberette med digital signatur.

Du kan få hjælp til skat og moms ved at deltage i vores iværksætterkurser eller i kurser hos SKAT.

Løn til medarbejdere

Når du udbetaler løn til dine medarbejdere, skal du hver måned tilbageholde skat og AM-bidrag af beløbet. Du skal også sørge for, at SKAT får besked om løn, A-skat og AM-bidrag.

Du kan indberette lønnen i SKATs eget lønsystem, eller du kan vælge at benytte et lønbureau eller en revisor til at hjælpe dig. Indberetter du selv, kan du bruge SKATs LetLøn system gratis.

Letløn er SKATs eget system, som arbejdsgivere gratis kan bruge til at indberette:

  • A-skat
  • AM-bidrag
  • ATP-bidrag
  • Feriepenge
  • Lønstatistik
  • Pensionsoplysninger (begrænset til visse pengeinstitutioner) 
 

Opdateret 12-04-2018

By- og Kulturforvaltningen