Spring til indhold

Slagge og flyveaske

Genanvendelse af restprodukter.

Slagger fra forbrænding af affald samt flyve- og bundaske fra forbrænding af kul (restprodukter) kan anvendes til en række bygge- og anlægstekniske formål. Reglerne for anvendelse er beskrevet i restproduktbekendtgørelsen


Anmeldelse

Ønsker du at anvende et af ovennævnte restprodukter efter bekendtgørelsens regler, skal du anmelde projektet til Odense Kommune senest 4 uger før, du ønsker at påbegynde arbejdet.

 

Regler

Restproduktbekendtgørelsen inddeler på baggrund af analyser restprodukter i kategorierne 1, 2 og 3 afhængigt af indholdet af forurenende stoffer. Restproduktets kategori skal fremgå af anmeldelsen og affaldsproducentens deklaration. Mulighederne for at anvende restproduktet afhænger af restproduktets kategori.

Kategori 1 (mindst forurenet) kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder, som er nævnt i bekendtgørelsen,. Det drejer sig om etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneunderbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve (dvs. som en del af gulvkonstruktionen, f.eks. som kapilærbrydende lag) og under fundamenter. Det er en forudsætning, at restproduktet erstatter primære råstoffer og uforurenet jord til opfyldning.

For kategori 2 og 3 er der begrænsninger på tykkelsen af anvendt restprodukt og krav om fast/tæt belægning. Der gælder også et afstandskrav på mindst 30 m til brønde og boringer, hvorfra der indvindes vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet. Endeligt skal restproduktet anbringes over højeste grundvandsspejl.

Opdateret 23-10-2019

By- og Kulturforvaltningen