Spring til indhold

Barnets udvikling 0 - 3 måneder

I de første 3 måneder sker der en meget stor udvikling i barnets bevidsthed og fysiske udvikling.

Et nyfødt barn er født med en sutte og søgerefleks, der gør barnet i stand til at blive ammet eller drikke mælk fra flaske. Barnet kommunikerer med omgivelserne ved hjælp af gråd og øjenkontakt. Gråden hjælper barnet til at få opfyldt basale behov som kontakt, omsorg, mad, skiftning og søvn.

 

I starten kan det være svært at tolke barnets signaler og finde ud af, hvad gråden er udtryk for, men efterhånden som man lærer barnet at kende, bliver det nemmere.

 

Syn og øjenkontakt og smil

Barnet kan se fra fødslen. Kun ved hjælp af millioner af synsindtryk lærer øjne, hjerne hænder og krop at arbejde sammen. De fleste forældre kan få kortvarig øjenkontakt med det nyfødte barn forudsat at afstanden er 20-25 cm, og at barnet er mæt og udhvilet. Hvis barnet lukker øjnene eller vender hovedet har det brug for en pause. Et nyfødt barn skal lære at få synsindtryk fra højre og venstre til at arbejde sammen og blive til et billede.

 

Det er almindeligt, at barnet kan skele i de første 3 levemåneder, mindst sidst i perioden.

 

I 2 måneders alderen skal øjenkontakten være sikker, og barnet skal kunne fastholde øjenkontakt i længere tid, følge dit ansigts bevægelser og give smil. I starten skal barnet inviteres til øjnekontakt og smil. I slutningen af perioden er barnet opsøgende i forhold til øjenkontakt, og der kommer masser af smil og måske kluklatter. I 3 måneders alderen skal barnet kunne følge legetøj i en glidende bevægelse fra side til side. Det er også her, barnet kan koordinere syn og håndbevægelser og så småt begynde at gribe legetøj.

 

Hørelse/sprog

Det nyfødte barn hører. Barnet reagerer ikke på vante lyde, men på pludselige høje og uvante lyde. Barnet skal skærmes for støj, men der er ingen grund til, at det spæde barn vænnes til fuldstændig ro. Barnet vil få dage efter fødslen reagere på stemmer, og det lærer hurtigt at skelne forældrenes stemmer fra fremmedes stemmer.

 

Ved fødslen har barnet mange knirkelyde, der efterhånden udvikles til pludrelyde. Allerede i 2 måneders alderen kan man have ”pludresamtaler” med barnet, også kaldet kontaktpludren. Barnets gråd vil efterhånden blive mere nuanceret og dermed nemmere at tolke for forældrene.

 

Udvikling

Det er en kæmpe omvæltning at komme fra mors mave og ud i en verden fyldt med sanseindtryk og plads. Det gælder sansning i forhold til syn, hørelse, smag, lugt, følelse, muskel-led-sans og balance og bevægesans.

 

Et nyfødt barn vil ligge med bøjede arme og ben, og hænderne er knyttede. Barnet folder sig gradvist ud i løbet af de første 3 levemåneder. I starten har barnet medbevægelser af arme og ben. Det vil sige, at en bevægelse af eksempelvis højre arm altid bliver fulgt af en bevægelse af venstre arm. Medbevægelser skyldes et umodent nervesystem. Barnet vil i slutningen af perioden have en åben hånd. Det vil så småt være i stand til at gribe efter legetøj, der er inden for rækkevidde.

 

Et nyfødt barn har en refleks der gør, at barnet, når det ligger på maven, kan løfte hovedet og vende det fra side til side. Mellem 2. og 3. levemåned kan barnet ligge på maven med understøttelsesflade på underarmen, og hovedkontrollen er sikker.

 

Stimulation

I den første tid efter fødslen har barnet kun få vågenperioder i løbet af en dag. Den vigtigste stimulation er, at barnet er sammen med sine forældre. Barnet bruger alle sanser til at lære forældrene at kende. Der sker en vigtig tilknytning mellem barnet og den voksne. Forsøg at få øjenkontakt med dit barn og tal roligt til det. For de fleste falder det fuldstændig naturligt at røre ved det lille barn, ligesom mange instinktivt vugger barnet. Et nyfødt barn kan ikke få for meget kærlighed og omsorg i form af kys, kærtegn og kontakt.

 

Barnets motoriske udvikling vil blive styrket ved, at barnet tidligt øver at løfte hovedet, når det ligger på maven. I starten kan barnet ligge på din mave, og senere kan I lave en rutine med, at barnet i forbindelse med pusling kommer om på maven at ligge. Her kan et spejl eller noget farverigt at se på gøre det mere spændende for barnet. Jo yngre barnet er des kortere tid vil barnet acceptere at ligge på maven. Barnet må gerne skælde ud over at blive lagt på maven, men skal ikke blive ked af det. Den voksne skal altid være vågen, når et barn ligger/sover på den voksnes mave.

 

Når barnet er en måneds tid er puslepladsen ofte et sted hvor barnet er veltilpas, og det er et godt tidspunkt at invitere til kontakt og smil. Gå aldrig fra barnet på puslebordet. Selv en nyfødt baby er i stand til at bevæge sig.

 

Barnet vil oftest sove 14-16 timer i døgnet hvor det ligger på ryggen. Tænk der derfor på, at barnet kommer til at ligge på maven og siderne i vågne perioder.

 

I 2 måneders alderen vil barnet begynde at føre hånden op til munden i vågne perioder, og det vil sutte på håndryggen. Ligesom barnet kontaktpludrer med dig vil det også ”pludre” med legetøjet. Forud for en pludrelyd vil barnet bevæge armene. Det kan være en god ide, at barnets legetøj er så tæt på barnet, at barnet oplever at legetøjet kommer i bevægelse, når armene rører legetøjet. Ved at barnet gentagne gange rører legetøjet, udvikles hånd-øje-koordination. Barnet får øje på sine hænder og iagttager dem i 2-3 måneders alderen.

 

Mad

Barnet ernæres af modermælk eller modermælkserstatning.

 

Forslag til leg og stimulation

  • Giv barnet et spejl at kigge i
  • Samvær med mor og far
  • Berøring, kærtegn og øjenkontakt
  • Stimuler barnets balance og muskel/ledsans ved at vugge barnet, gå rundt med barnet eller bære barnet i bæresele/slynge
  • Snak til og syng for barnet
  • Lad barnet kigge på uroer og andre ting med stor kontrast i farverne
  • Find på måder hvor dit barn kan lide at ligge på maven. Det kan være på dine ben, din mave, på puslebordet eller på en stor bold.

 

Se også under følgende emner i sundhedsstyrelsens bog "Sunde børn"

  • Hovedfacon
  • Sikkerhed
  • Vitaminer
  • Opdragelse
  • Amning/ modermælkserstatning