Spring til indhold

Pleje af din baby

At blive forældre er forbundet med mange nye ting og man kan som forældre nemt blive i tvivl og få mange spørgsmål i forhold til hvordan du plejer dit barn. Du kan læse mere om hvordan du plejer dit barn her.

Sådan bader du dit barn

Børn sveder, gylper og har urin/afføring og derfor er det vigtigt at barnets hud vaskes hver dag. Det kan du gøre enten ved at vaske og tørre alle folder grundigt, mens barnet ligger på puslebordet eller du kan give barnet et bad. Ofte er det mere behageligt for barnet at blive badet end at ligge på puslebordet og blive kold, mens man får vasket og tørret alle folderne. Desuden kan badet bruges til at få en god kontakt til barnet ved at være opmærksom, lyttende, svarende og helt til stede for dit barn. 

 

Forberedelse til badet

  • Planlæg badet på et tidspunkt, hvor barnet ikke er sultent og træt
  • Vask hænder og arranger badet, så alt er indenfor rækkevidde og temperaturen og omgivelserne er rare at være i for både dig og barnet
  • Badevandet skal have en temperatur på ca. 37 grader
  • Det er ikke nødvendigt at komme olie i badevandet eller at vaske hele barnet med sæbe

Hold barnet, så det ligger trygt og godt i dine arme med god hovedstøtte og mulighed for at bevæge benene frit. Vask barnets ansigt, hovedbund, navle og alle folderne med vand. Dette gøres med en blød og ren klud, start ovenfra og slut med ble-regionen. Hvis barnet kan lide det, så lad det bevæge sig og sprælle med arme og ben i vandet.

 

Lad aldrig barnet være alene på badeværelset.

 

Efter badet løftes barnet op på et stort blødt frottéhåndklæde, som du straks svøber barnet ind i. Herefter frotterer du barnet blidt, mens du er opmærksom på at alle hudfolder bliver tørret ordentligt. Børst barnets hovedbund med en blød børste.

 

Du kan se en video omkring barnets første bad her.

 

Bleskift

Det er praktisk at skifte barnets ble i forlængelse af et måltid, eventuelt når barnet er bøvset af. Bleen skal skiftes, når den er våd, eller der er afføring, hvilket normalt er 6-8 gange i døgnet. Om natten kan I nøjes med at skifte, hvis barnet har tisset igennem eller haft afføring.

 

Vælg altid bleer og plejeprodukter uden parfume. Vælg svanemærket, når det er muligt.

 

Benyt bleskiftet til at ‘snakke med’ barnet, have øjenkontakt, smile og nusse om barnet. Fortæl barnet hvad du laver, eller hvad der nu falder dig ind. Din stemmeberoliger barnet og gør det trygt.

Sådan skifter man ble:

  • Tag den brugte ble af barnet. Fold den sammen om indholdet og læg den i en lukket blespand
  • Vask barnet med opvredet vat, især mens det er helt nyfødt eller har rød numse. Ellers kan du bruge engangsvaskeklud eller strikkede bomulds-klude. Undgå daglig brug af vådservietter
  • Vask altid forfra og bagud
  • Brug lunkent vand uden sæbe. Brug kun sæbe ved afføring. Sæben skal være mild og uden parfume
  • Sørg for at skylle sæben grundigt af bagefter
  • Dub forsigtigt huden tør med en stofble eller et blødt håndklæde
  • Læg den nye ble på og giv barnet tøj på igen
  • Slut af med at vaske dine egne hænder.

Vær opmærksom på, at det ikke anbefales at trække forhuden tilbage på drengebørn og at fjerne afføring, som kan sidde imellem pigers skamlæber.

 

Navlepleje

Navlen skal vaskes med kogt lunken vand og sæbe hvis den væsker, og holdes ellers ren og tør, indtil den falder af. Det er helt normalt at den lugter og bløder lidt. Hvis der er rødme omkring navlen, hvis den lugter grimt, eller hvis du er i tvivl om noget så spørg sundhedsplejersken eller lægen.

 

Billede af navle

 

Neglepleje

Den første tid er barnets negle så bløde, at de kan nulres korte. Når neglene ikke længere kan nulres, må de gerne klippes med en babyneglesaks. Klip neglene lige over. Brug eventuel en sandfil til at afrunde skarpe hjørner, der kan rive barnet.

 

Neglene på tæerne vokser langsommere end på fingrene, og det er normalt, at de buer lidt nedad.

 

Hud

Huden er et levende aktivt organ - det største et menneske har og forholdsvis større hos spædbørn end hos voksne. Huden har mange vigtige funktioner. Den beskytter kroppen mod påvirkninger fra mikroorganismer, virus og bakterier. Huden skal holdes ren og tør. Som udgangspunkt anbefales at undlade diverse cremer indtil barnet er 1 år.

 

Huden tørrer mere ud om vinteren, da luftfugtigheden er lav - det gælder både ude og inde. 
Kulden får de små blodkar i huden til at trække sig sammen for at holde på kropsvarmen. Dette nedsætter blodcirkulationen. Ansigtshuden er mest udsat, og kinderne kan blive røde og ru, selv hos børn der ligger godt beskyttet i barnevogn.

 

Nogle børn får arp, som er en harmløs grågul skorpedannelse, der kan komme i hårbunden, på øjenbryn eller bag ørerne. Arp kan forebygges ved at vaske hovedbunden med en klud og massere hovedbunden tør med et håndklæde. Børst herefter hårbunden med en blød børste/kam.

 

Hvis der kommer udtalt arp, kan hovedbunden indsmøres i babyolie, inden barnet puttes til natten. Næste morgen redes håret med en tættekam, hvor du trækker skorperne væk. Vask herefter hårbunden med en mild shampoo og frottér hårbunden med et håndklæde.

 

Hvis I oplever, at barnet har en rød og medtaget hud, anbefales vejledning hos din egen sundhedsplejerske, læge eller på apoteket.

 

Solbeskyttelse

Du kan læse om solbeskyttelse af spædbørn her.

Du kan læse om solbeskyttelse af større børn her.

 

Jordbærmærke

Jordbærmærker opstår som regel efter fødslen. Nogle er dog til stede på fødselstidspunktet som ganske beskedne forandringer. Væksten stopper oftest ved 6-måneders alderen og ved 1-2 års alderen begynder tilbagedannelsen af tumoren.

 

Det tager fra 2-10 år før jordbærmærket er væk. I de fleste tilfælde kræver det ikke behandling, men hvis det behandles, foregår det altid i speciallægeregi. Dette kan blandt andet være, hvis jordbærmærket vokser i nærheden af øjne, mund eller næse og ører.

 

Billede af jordbærmærke 

 

Storkebid

Storkebid er mærker, som oftest er til stede ved fødslen, og forekommer hos en tredjedel af nyfødte. 

De er oftest lokaliseret i panden eller nakken. De svinder spontant, og der er ikke grund til behandling af disse.

 

Hormonknopper

Barnet er påvirket af hormoner fra fostertilværelsen og påvirkningen fortsætter hvis mor ammer. Denne påvirkning kan give anledning til hormonknopper hos barnet. Hormonknopper er som regel harmløse. De forsvinder af sig selv, så lad endelig være med at trykke og mase på de små bumser. Det kan måske provokere til en infektion og gøre ondt værre.  

 

Billede af baby med hormonknopper

 

Påklædning

Så længe barnet er helt lille, kan det ikke selv regulere krops-temperaturen – den skal I regulere ved at give det tøj på, der passer til temperaturen. Barnet må hverken blive for kold eller varm og kig jævnligt til barnet. Tænk også på, at tøjet ikke må stramme, at huden skal kunne ånde (vælg bomuld eller uld), og at tøjet skal være let at tage af og på.

 

Undgå tøj med snore, da barnet kan vikle sig ind i det og risikere kvælning.

 

Alt tøj skal vaskes, før det bliver taget i brug. I nyt tøj kan der være kemikalier tilbage, indtil det er vasket første gang. Det er også rarest at vaske brugt tøj, før I tager det i brug.

 

Bøvse/Gylp

Når barnet dier hos mor eller får flaske sluger det noget luft undervejs. Hvis luften ikke kommer op som bøvser, kan det give mavepine, eller barnet kan gylpe mælken op igen. Det er meget forskelligt, hvor meget børn bøvser, og nogle børn har nemt ved at bøvse efter måltidet, andre skal lige lære det.

 

Du kan for eksempel holde barnet hen over dine skuldre og klappe blidt på ryggen eller holde barnet foran dig og vippe det lidt frem og tilbage, mens I ‘snakker sammen’ og venter på bøvsen.

 

Prøv dig frem, der er ingen rigtige eller forkerte bøvsestillinger og det er heller ikke alle børn, der behøver at bøvse.

 

Billede af måder at få baby til at bøvse

Gylp hos spædbørn er oftest normalt og skyldes, at barnet sluger meget luft eller spiser for meget.
Tager barnet på som det skal, og er barnet upåvirket i forbindelse med gylp, er der ingen grund til bekymring

Oplever du dit barn uroligt og ked af det eller stille og med et bekymret udtryk i forbindelse med gylp kontaktes egen læge. Gylper barnet i stråler flere timer efter et måltid skal egen læge ligeledes kontaktes.

 

Uro, gråd og kolik

Uro

Du kan opleve, at dit spæde barn i løbet af døgnet har en eller flere urolige perioder. De fleste børn har fra de er få dage gammel og indtil de er et par måneder gamle, en periode mellem sidst på eftermiddagen og midnat hvor de er urolige, men ikke utrøstelige som ved kolik. Den urolige periode er kendetegnet ved at barnet veksler mellem at spise få minutter, sove på arm eller ved at blive gået med for at være tilfreds. De hyppige måltider hjælper barnet med at blive godt mæt til natten.

 

Et nyfødt barn omsætter store mængder mad (1/6 af egen kropsvægt) og tarmen er umoden. Det giver mange børn perioder med lidt ondt i maven. Et træt spædbarn eller et barn der har fået for mange stimuli kan også reagere med uro.

 

Hvis din baby gerne vil spise, kan trøstes og overvejende er roligt og veltilpas er der ingen grund til bekymring. Det er en stor hjælp at du selv er udhvilet, når barnets uro melder sig.

 

I takt med at I lærer hinanden bedre at kende og får oparbejdet nogle gode rutiner, bliver det nemmere at tyde barnets signaler, så du hurtigere finder ud af, hvordan du bedst hjælper barnet.

 

Det er normalt at mælkeproduktionen er lavest sidst på dagen, samtidig med at dit barn gerne vil "tanke op" til natten. Sørg for hvile og godt med væske, samt ro og tid om aftenen, så du har kræfter til at hjælpe barnet over sin uro og mælkeproduktionen fremmes.

 

Kan du ikke trøste dit barn eller er du i tvivl om barnet kan fejle noget så kontakt din sundhedsplejerske eller læge.

 

Gråd

Gråd er en del af barnets sprog, og signalerer et behov, som det behøver forældrenes hjælp til at få besvaret. Barnet kan bruge gråden til eksempelvis at kommunikere at det er sultent, træt eller skal skiftes. Gråd kan også være et tegn på at barnet ikke har det godt, eller at det ikke er tilfreds med det, der foregår omkring det.

 

Der er forskellige nuancer af dit barns gråd, som fortæller hvor alvorligt barnets problem er. Som forældre vil I med tiden lære at nuancere, og finde jeres egen måde at berolige og trøste barnet på.

 

Når dit barn græder så prøv at give det mad, en ren ble, have hudkontakt, ro, varmeregulering, afledning, vugge barnet eller bære det i en slynge.

 

Det er vigtigt at du bevarer roen og prøver dig frem for at afhjælpe dit barns behov. Hvis dit barns gråd er intens og vedvarende og du har mistanke om at dit barn fejler noget, skal du søge læge.

 

Hvis I er kørt trætte og ikke kan overskue situationen med barnets gråd er det vigtigt at kontakte sit netværk. Er dette ikke en mulighed kan det være en god idé at lægge barnet et sikkert sted, og gå udenfor og tælle til 10, inden du igen tager dig af barnet.

 

Kan du ikke trøste dit barn eller er du i tvivl om barnet kan fejle noget så kontakt din sundhedsplejerske eller læge.

 

Billede af mor der trøster baby

 

Kolik

Alle børn udtrykker sig gennem gråd, men det er et fåtal af børn der får kolik.

 

Definitionen af kolik er utrøstelig gråd i mindst tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen i mindst tre uger hos et ellers raskt barn. Der findes ingen entydig medicinsk forklaring på kolik, og tilstanden kan ikke behandles. Hvis barnet græder og er utrøsteligt gentagne gange over længere perioder skal egen læge kontaktes.

 

Det er vigtigt at hjælpe barnet og støtte det gennem gråden. Det er også vigtigt med aflastning for de(n) voksne. Hvis det er svært at bevare roen i situationen er det vigtigt at få en anden person til at hjælpe, eller at lægge barnet ned et sikkert sted.

 

Vil du vide mere omkring spædbørn og gråd

Kan du købe bogen ”Hvorfor græder barnet” her.

 

At holde barnet rigtigt

I starten er barnets halsmuskler endnu for svage til, at det kan holde hovedet selv. Når barnet er på armen, og når det bades, er det derfor vigtigt at støtte hovedet. Tænk også på, at barnet falder til ro ved at være i favn eller hud mod hud og ved at høre lyden af dit hjerteslag. Hold barnet fast og roligt, evt. svøbt i et lille tæppe.

 

Det kan være meget farligt at ruske et spædbarn. Barnet kan få Shaken Baby Syndrom, som er en hjerneblødning, der kan give varige hjerneskader og være livsfarlig.

 

Alle spædbørn kan græde utrøstelig og alle forældre kan føle afmagt, hvis de ikke kan trøste barnet. Lige meget hvor meget eller hvor længe dit barn spædbarn skriger, må du ALDRIG slå eller ruske det. Frem for at gøre skade på dit barn er det bedre at lade barnet ligge for sig selv, mens du ringer efter hjælp hos familie, venner, naboer eller lægen. Hvis et spædbarn ruskes, kan det få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

 

Kilde

Sundhed.dk - Patienthåndbogen