Spring til indhold

Jalousi og opdragelse

Har I mere end et barn kan I måske opleve jalousi fra det ældste barn. Du kan læse mere her om opdragelse og jalousi.

Jalousi

Jalousi kan opstå i alle aldersgrupper og i mange forskellige sammenhænge. Jalousi opstår, når en person oplever eller forstiller sig, at en 3. person, truer stillingen som den foretrukne. Dette sker ofte, når en ny søskende kommer til verden, og optager en stor del af forældrenes opmærksomhed. Ofte er der 2-3 år mellem søskende og det betyder, at det ældste barn ikke er gammelt nok til helt at forstå hvad der sker, og føler sig utryg og usikker. Barnet vil forsøge at få forældrenes kontakt. Barnet kan gå et skridt tilbage i udviklingen, fx. i forhold til renlighed, sprog og brug af sut. Der kan komme mange konflikter med det store barn. Ofte vil barnet afvise mor eller udforske grænser, når mor er optaget af den lille ny.  Overgangen til at skulle dele forældrene med en ny søskende, kan opleves meget skræmmende for det store barn. Frustrationerne retter sig typisk mod forældrene. Det giver tryghed, at rutiner ikke bliver brudt. Det kan være en god ide at mor har alene tid med det store barn, og f.eks. putter eller læser godnathistorie for det store barn.

 

Forberedelse til at skulle være storebror/storesøster starter i graviditeten. Det er barnets alder, modenhed og lyst der afgør, hvordan og hvor meget barnet kan forberedes. Der findes gode billedbøger om emnet. Lad det ældste barn være med til at gøre klar til den lille ny. Det kan være spændende at få fortalt historier om det tøj, legetøj m.m. som barnet selv har brugt. Måske det er en god ide, at barnet kommer med til en kontrol hos jordemoderen. Forbered ældste barn på hvem det skal passes af og hvornår mor skal føde.

 

Der vil opstå situationer, hvor det ældste barn beder om noget, hvor barnet må vente. Fortæl barnet, at du kan se, at det har brug for hjælp, og at du hjælper så hurtigt du kan. Hold altid aftaler med ældste barn. 

 

Konflikter, gråd og skrig er ofte en del af opdragelsen. Det er den måde, barnet kan vise sin utilfredshed på. Som forældre, gælder det om ikke at hidse sig op og miste overblikket, men at berolige og trøste barnet. Der er ikke noget i vejen med at være jaloux. Heftige følelser, der får lov til at være der, har det med at opløse sig lidt efter lidt, og efterlader ingen spor, hvis der bagefter er plads til trøst og medfølelse.

 

Tænk på jalousi som noget naturligt, der ikke nødvendigvis skal eller kan undgås. Jalousien er et udtryk for, at ældste barn er tæt knyttet til forældrene og er vant til at blive set og hørt. Selvom starten med en lille ny kan være svær, så husk at en søskende også er en gave at have som barn og resten af livet.

 

Opdragelse

Man kan sige om opdragelse, at det er at sørge for, at barnet kan klare sig i fællesskabet. Det kan blandt andet være at give barnet leveregler for, hvordan man er sammen med andre mennesker, at barnet lærer at dele legetøj eller være en god ven. Derfor er det vigtigt, at forældrene reflekterer over egen opdragelse og aktivt tilvælger og fravælger, hvilke værdier de sammen vil give videre til deres barn.

 

Enighed om syn på opdragelsen og fælles forståelse af barnet er i høj grad med til at gøre hverdagen nemmere for jer og ikke mindst med til, at jeres barn udvikler sig og trives. Det betyder ikke, at forældre skal være enige om alting, men de skal i store træk være enige. Hvordan man som forælder viser det i hverdagen kan være forskelligt. Kommunikation og samarbejde mellem forældrene er alfa og omega.

 

Et spædbarn kan ikke opdrages eller forkæles. Spædbørn har brug for nærhed, opmærksomhed, kærlighed, mad og en tør ble. De kan ikke udsætte deres behov, er ikke beregnende og løber ikke om hjørner med deres forældre. – Det kan de ikke finde ud af. Som forældre er man med til at opbygge barnets selvværd. Hvis selvværdet får mulighed for at vokse sig stærkt i de første 4 år, er det ikke så let at nedbryde igen. Børn med godt selvværd bliver kompetente voksne, er kreative og produktive deltagere i samfundet. De har lettere ved at føle sig værdsat af andre, føle sig værdifulde for andre. Selvværd sætter os i stand til at sætte klare udfordringer og sætte sunde grænser for os selv, i forhold til andre og at vurdere hvad der er godt og skidt for vores liv.

 

Småbørnsalderen

Når barnet er omkring et år, kan det begynde at forstå, at det ikke må gå hen til trappen eller røre stikkontakten etc. Det, der er forbudt, er også meget interessant, og fordi barnet får kontakt med forældrene på den måde, bliver de ved med fx at røre stikkontakten. Barnet vil ikke være uartigt, men ses af de voksne. Sig det du gerne vil have barnet til at gøre i stedet for det, barnet ikke må. Barnet lærer mere af det, du gør, end af det du siger. Nogle forældre kan føle sig provokeret af at skulle gentage den samme handling mange gange, men barnet lærer af sine erfaringer, og vil efterhånden forstå, at det ikke nytter noget at pille ved stikkontakten.

 

Trods-alderen/selvstændighedsalderen

Alle børn har perioder, hvor de gør oprør, er vrede eller provokerende, irritable eller frække. Barnet vil finde ud af, hvem det selv er, hvem de voksne er, og hvilken rolle barnet spiller i familien. Er barnet trodsigt eller vredt, er det vigtigt, at I finder ud af, hvad barnet er ked af eller vred over. Fortæl barnet, at I forstår dets følelser, så barnet ikke føler sig forkert, men hjælpes til at forstå, at det skal lave om på sine handlinger. Der er ikke noget mærkeligt i, at du i perioder kan føle dig ”angrebet” af dit barn; men barnet er aldrig din fjende, og det er ikke udspekuleret. Det hidser sig heller ikke op med vilje for at såre eller genere dig. Det afprøver blot mange forskellige virkemidler, med det formål at få kontakt med dig.

 

At råbe eller skælde ud er ikke opdragelse. I er rollemodeller for jeres børn, og børnene vil altid efterligne jer og forsøge at samarbejde.

 

Du kan altid kontakte din sundhedsplejerske for råd og vejledning omkring opdragelse. Du kan også få anonym rådgivning af en familiebehandler gennem Odense kommune. Lære mere om Åben Anonym Rådgivning på hjemmesiden

 

Du kan læse mere omkring opdragelse i pjecen ”Opdragelse med hjertet” fra Børnerådet og komiteen for sundhedsoplysning. Pjecen kan købes på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside.

 

At blive forældre

Straks efter fødslen udvikles de følelsesmæssige bånd, der allerede er skabt under graviditeten. Tilknytningen imellem jer er livsvigtig for barnet og udvikles helt naturligt hos langt de fleste.
De følelsesmæssige bånd sikrer, at I som forældre sørger for at opfylde barnets behov for mad, trøst og tryghed – også selv om det er midt om natten – og at I vil beskytte det imod alt, hvad der kan true dets velbefindende. Under fødslen bliver der udskilt hormoner, som gør jer parate til at tage imod barnet og knytte bånd til det straks efter fødslen. I reagerer på barnets gråd og andre små lyde ved at tale stille det til, ae det og lægge barnet til brystet. I kan understøtte tilknytningen ved at give barnet masser af hudkontakt. Når barnet – kun iført en ble – ligger hud mod hud på sin fars eller mors nøgne hud, giver det ro og tryghed.

 

Kærlighed til barnet

De fleste forældre elsker deres barn fra første sekund. For nogle tager det lidt længere tid at knytte sig helt til barnet. Måske har fødslen været hård, eller barnet er sygt, og så er det nødvendigt
først at komme sig over fødslen og have tid til at lære barnet at kende. Det er helt normalt, så bliv ikke forskrækket, hvis de stærke følelser lader vente på sig. Rør ved barnet, duft til det, bær det tæt ind til jer. Lær barnet at kende, så kommer kærligheden lige så stille.

 

Hvis følelserne ikke kommer eller forvirrer

Både mor og far kan få en fødselsdepression. Hvis I begge eller den ene af jer slet ikke føler noget –eller hvis I oplever uventede følelser som tristhed, modvilje, angst eller håbløshed – så hjælper det at tale med andre om det. Lad være med at holde det for jer selv. Det kan være tegn på en fødselsdepression, som måske har været undervejs allerede under graviditeten. Det er godt at få tidlig hjælp, så det ikke udvikler sig og bliver værre. Svære følelser bliver ofte endnu stærkere, hvis man holder dem skjult, så bryd tabuet og tal med din partner, din familie eller sundhedsplejersken om det.

 

Barselsgæster

Overvej nøje, hvor mange gæster I vil have lige efter barnets fødsel. I timerne lige efter fødslen, er barnet ofte vågent og det giver god mulighed for, at I lærer hinanden at kende, uden at der kommer gæster eller en telefon i vejen. Fortæl evt. jeres familie og venner, at I gerne vil have ro til at lære barnet at kende og blive fortrolige med amningen, før de kommer på besøg.

 

Netværk 

Det er et stort arbejde at have et lille barn. Det kræver tid og kræfter, og hvis du er vant til et liv med mange aktiviteter, kan det være svært at tilpasse sig forældrerollen. Mange problemer føles mere overskuelige, hvis de deles med andre. Det er derfor en god idé at bruge venner og familie. Et godt netværk kan aflaste dig både fysisk og psykisk. Glade og trygge forældre giver glade og trygge børn.

Du kan læse om ”Sund psykisk udvikling hos børn og forældre” her.