Spring til indhold

Barnets mad i det første leveår

Her kan du læse lidt om, hvad barnet kan tilbydes af mad, alt efter hvor gammelt barnet er.

Dekorativt billede

Fra barnet er 4 måneder gammelt kan det spise

  • Grød lavet af majsmel, hirseflager, boghvedemel og rismel. Børn skal ikke have grød lavet af rismel hver dag, på grund af indholdet af arsen i ris. Når barnet er parat til mere konsistens i maden kan havregrød, øllebrød introduceres
  • Grøntsagsmos af kartofler med forskellige grønsager som eksempelvis gulerod, persillerod, blomkål, squash, pastinak og ærter
  • Frugtmos med mild smag, såsom æble, pære, banan eller fersken. Frugtmos kan desuden bruges til at variere smagen af grøden

Fra barnet er 6 måneder gammelt kan det spise

  • Hvis barnet først introduceres til mad fra 6 måneder kan næsten al slags mad gives fra begyndelsen
  • Hvis maden er let til moderat saltet kan barnet spise med af familiens mad. Konsistensen på maden skal være blød og maden skal være varieret i smag og konsistens. Fra 6 måneder tilbydes barnet kød hver dag for at sikre at det får tilstrækkeligt jern
  • Udbred hele smagspaletten for barnet, da børn i 6 måneders alderen er åbne for mange smagsindtryk
  • Havregrød, øllebrød og fuldkornsgrød
  • Alle slags grøntsager, dog begrænset mængde spinat, rødbede, fennikel og selleri på grund af nitratindhold
  • Al slags frugt
  • Forskellige typer kød (okse, gris, kalv, lam og fjerkræ og fisk). I starten tilberedt som fars og hvis kødet er hårdt blendes det. Undgå tun og store rovfisk

Det kan anbefales at begrænse mængden af

  • Ris kan indgå som en del af en varieret kost, men da ris indeholder arsen anbefales det, at børn ikke får ris eller risbaseret grød hver dag. Risdrik og riskiks anbefales ikke til børn
  • Nitratrige grøntsager såsom spinat, selleri og rødbede skal undgås de første 6 måneder og skal begrænses til barnet er 1 år gammelt
  • Rosiner skal gives i begrænset mængde
  • Kanel og kanelsukkerskal gives i begrænset mængde 

Frem mod 8 måneders alderen gøres konsistensen på maden grovere, da den nu godt kan indeholde bløde klumper. Måske er barnet klar til at spise små stykker rugbrød. Når barnet skal til at have rugbrød kan det være en fordel, at introducere rugbrød i slutningen af et måltid, hvor barnet ikke er så sulten, og derfor har mere tålmodighed til at tygge. Når barnet er blevet god til at tygge/tilblande spyt til maden, kan rugbrød udgøre et måltid.

 

Det anbefales at vente med at give barnet

  • Hårde madvarer såsom hele, rå gulerødder, gulerodsstave og lignende hårde madvarer. Disse kan du først give barnet til at gnave af, når det er omkring 3 år og kan tygge godt.
  • Pop corn, peanuts og lignende da det nemt kan ryge i lungerne, hvis det kommer i den gale hals.
  • Tun og andre rovfisk kan tidligt gives når barnet er 3 år. Store rovfisk i form af eksempelvis tunbøffer kan først gives fra barnet er 14 år.
  • Mælkeprodukter med højt proteinindholdsåsom ylette, ymer, frugtkvark, skyr og fromage kan barnet få det er er 2 år.
  • Vitaminpiller i form af tyggetabletter kan du give fra barnet er 1½ år, hvis du ønsker at give D-vitamin på denne måde frem for dråber.
  • Søde sager som sodavand, cacaomælk, saftevand, is, slik og kage anbefales ikke til små børn.
 

Salt i maden

Undgå at tilsætte salt til den første mad barnet får, hvis barnet starter med anden mad før 6 måneders alderen. Hvis maden er let saltet, kan barnet spise med af familiens mad fra 6 måneder.

Drikkevarer

Når mad med ske introduceres er det en god ide, at barnet lærer at drikke vand af kop. Vandet må gerne være fra den kolde hane, dog må de første 200 ml vand ikke bruges. I starten drikker barnet kun en lille smule. Når barnet har lært at drikke uden at fejlsynke kan det få modermælkserstatning i koppen. Hvis barnet får grød tilberedt med mælk kan der være vand i koppen. Til rugbrødsmåltider/aftensmad kan der være mælk i koppen.

 

Barnets mælk og mælkeprodukter

Under 9 måneder

Når barnet er under 9 måneder kan det få modermælk og modermælkserstatning. Komælk kan gives i f.eks. farsretter eller sovs, som er tilberedt til hele familien.

 

9 til 12 måneder

Når barnet er 9 til 12 måneder kan det få modermælk og modermælkserstatning, lidt surmælksprodukter af sødmælkstypen (stigende fra ½ - 1 dl. dagligt frem mod barnet bliver 1 år. Barnet må nu få mad tilberedt med eller tilsat komælk, dog ikke mere end 1 dl. om dagen.

 

1 til 2 år 

Når barnet er 1 til 2 år kan det få letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen.

 

Over 2 år

Når barnet er over 2 år kan det få fedtfattige mælkeprodukter, hvilket er skummet-, mini- og kærnemælk samt surmælksprodukter af samme slags. Surmælksprodukter med højt proteinindhold, som f.eks. Skyr, fromage frais, ymer, ylette og hytteost kan indgå i kosten i variation med andre surmælksprodukter.

Nogle børn kan have brug for den lidt federe letmælk til de er omkring 3 år. Tal med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.

 

Modermælkserstatning/Tilskudsblandinger

Modermælkserstatning kan bruges fra fødslen og i hele det første leveår. Der er ingen grund til at skifte til 2 ´er produkter, der typisk indeholder flere mineraler og mere protein. Indholdet i modermælkserstatning dækker fuldt ud barnets behov.

 

Almindelige udfordringer i overgangen fra mælk til mad

Det er helt almindeligt, at opleve udfordringer, når barnet skal overgå fra mælk til mad. Disse udfordringer kan være:

  • At det tager tid for barnet at lære at spise
  • At barnet i den første tid efter opstart på anden mad har perioder, hvor de spiser lidt mad, men gerne vil have mælk fra bryst eller flaske
  • At barnet kan få forstoppelse i forbindelse med overgang til anden mad. Forstoppelse er ubehageligt og kan give manglende lyst til at spise. For at undgå forstoppelse gives vand til måltiderne samt fiberrig mad. Hvis ikke det har effekt kan det være nødvendigt at give et mildt afføringsmiddel. Kontakt din sundhedsplejerske, hvis ekstra væske og fibre ikke løser problemet

Hjemmelavet eller færdiglavet mad til små børn

I hjemmelavet mad ved du/I præcis hvad maden indeholder og frisklavet mad har en god smag og er billig at lave.

Der findes et kæmpe udvalg af færdiglavet mad til små børn, der kan være alt fra pulver der blandes op til grød til mad på tube og glas. Anbefalingen er, at ”købemad” kun bruges undtagelsesvis.

Færdiglavet mad kan være nemt at have med, når man er på tur og det anbefales at bruge grød, der er beriget med jern. Grøden indeholder mange sukkerstoffer og har en meget sød smag. Det gælder også grød, hvor der står ikke tilsat sukker. Generelt er konsistensen på købemad for fin. 

Der er de seneste år kommet et stor udbud af mad på tube. Børnene suger/sutter maden fra tuben og bliver ikke udfordret på mundmotorikken. Købes tubemad, anbefaler vi at den gives med ske.

Frugtsmoothies til børn kan indeholde samme mængde sukker som en sodavand. Hvis du/I vælger at bruge frugtsmoothie, så brug en smule ovenpå grød, for at variere smagen. 

Vegetarmad eller veganermad til små børn

Det anbefales at kontakte en diætist med særlig viden om ernæring til små børn, hvis du overvejer at give dit barn vegetarisk eller vegansk kost.

Hvad er Baby-Led Weaning?

Baby-Led Weaning er en alternativ metode til at inddrage raske og normalt udviklede spædbørn i måltidet i overgangen fra mælk til mad og hvor barnet selv spiser maden fra det er 6 måneder gammelt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at metoden anvendes i kombination med almindelig praksis for introduktion af overgangskost.

Sundhedsstyrelsens bog "Mad til små – fra mælk til familiens mad"

I bogen "Mad til små – fra mælk til familiens mad" kan du/I læse meget mere om mad til små. Der er masser af opskrifter og et leksikon. Bogen kan købes på mange apoteker eller downloades ved at klikke på billedet nedenfor.

 

Dekorativt billede

 

Kilde: Mad til små – fra mælk til familiens mad.