Spring til indhold

Amning

Her finder du gode råd og vejledning til hvordan I får amningen til at lykkes.

Amning er noget, der skal læres af både mor og barn og der er mange faktorer der har betydning for, om amningen lykkes. Det kan være viden om amning, støtte fra netværket og troen på at amning kan lykkedes, der har indvirkning på, om det lykkes. De fleste udfordringer omkring amningen opstår i den første tid efter fødslen. 

 

Alle sundhedsplejersker har en særlig viden om amning. Er der noget du er i tvivl om vedrørende amning/barnets mad, kan sundhedsplejersken hjælpe.

 

Ernæring nyfødte

Amning har mange sundhedsmæssige fordele for både børn og mødre. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at børn ammes fuldt i 6 måneder og delvist i 12 måneder eller længere. Flere end 95 % af de danske kvinder har et ønske om, at amme deres barn.

Et nyfødt barn kan ernæres af:

  • Amning
  • Amning og modermælkserstatning
  • Modermælkserstatning.

Fra foster til nyfødt

I livmoderen får fosteret mad gennem navlesnoren i døgnets 24 timer. I fostertilværelsen udvikler barnet færdigheder, der gør det i stand til at få mælk efter fødslen. Fra 11. uge udvikles barnets synkerefleks og fra 24. uge udvikles sutterefleksen. Det et de to reflekser der gør det muligt for barnet at få mælk fra mors bryst eller flaske.

I de sidste uger af graviditeten lagrer barnet sukker og fedtstoffer, der gør det i stand til at vente på, at mors mælk løber til.

Det er en stor omvæltning for barnet at komme fra livmoderens kontinuerlige ernæring, til at få mad med intervaller efter fødslen. Barnets mavesæk er lille ved fødslen og et nyfødt barn spiser derfor ikke mere end gennemsnitligt 7 ml per måltid i første levedøgn. 

 

Den første mælk

En kvindes bryst forandres meget i løbet af graviditeten. Mængden af mælkeproducerende kirtelvæv øges og brystet vokser. I graviditeten forhindrer hormoner fra moderkagen, at mælkeproduktionen kan gå i gang.

 

I slutningen af graviditeten er der råmælk i brystet. Råmælken er særlig vigtig for barnet. Råmælken har et højt indhold af proteiner og antistoffer. Antistofferne beskytter barnet mod infektioner. De første dråber mælk beskytter barnets tarm og sætter gang i tarmbevægelserne, så barnet får lyst til at sutte. Det er forskelligt hvor meget råmælk der dannes og det kan variere fra 7 -100 ml per døgn. Når barnet har tømt brystet for råmælk, dannes der ny råmælk.

Hvornår løber mælken til?

Gennemsnitlig 72 timer efter fødslen er niveauet af graviditetshormoner faldet, og mælken løber til. De fleste kvinder oplever en ubehagelig brystspænding, der kan være smertefuld. Brystspændingen skyldes øget gennemstrømning af blod og lymfevæske, samtidig med at mælkeproduktionen øges. Brystspændingen afhjælpes bedst ved at barnet ammes hyppigt.

Faktorer der kan forsinke mælkedannelsen

Der er en rækker faktorer der kan forsinke mælkedannelsen. Det behøver ikke at betyde at amningen ikke lykkedes. For at få den bedst mulige mælkeproduktion kan det være nødvendigt at starte udmalkning og hud mod hud kontakt er særlig vigtigt. Vær særlig opmærksom hvis en eller flere af følgende faktorer er tilstede:

  • Du er brystopereret især brystreduktion kan give problemer
  • Du har PCO med øget mængde mandligt kønshormon
  • Du har stofskiftesygdomme
  • Du har et højt BMI

Orienter din jordemoder/sundhedsplejerske så de kan støtte dig, hvis der er særlige udfordringer. 

Fødslens forløb kan også have betydning for mælkedannelsen. Personalet vil være opmærksom på eventuelle problemer. 

Mælkeproduktionen er afhængig af at brystet bliver tømt. Jo hyppigere barnet ammes jo mælk vil der blive dannet.

 

Hvor ofte og hvor meget spiser en nyfødt?

Et nyfødt barn spiser gennemsnitlig 5 gange i første levedøgn og herefter mellem 8-12 gange i døgnet. Barnets mavesæk kan i starten kun rumme lidt mad ad gangen. Mavesækken udvider sig gradvist.

Et nyfødt barn spiser i gennemsnit: 
på dag 1 (0-24 timer) spiser barnet i gennemsnit 7 ml per måltid (37 ml per døgn)
På dag 2 (24-48 timer) spiser barnet i gennemsnit 14 ml per måltid (84 ml per døgn)
På dag 3 (48-72 timer) spiser barnet i gennemsnit 38 ml per måltid (408 ml per døgn)
På dag 4 (72-96 timer) spiser barnet i gennemsnit 58 ml per måltid (625 ml per døgn)
På d
ag 5 (96-120 timer) spiser barnet i gennemsnit 70 ml per måltid (700 ml per døgn)

 

Hvorfor amme?

Modermælk har en række positive effekter barnet og mor, der kan være følgende:

  • Modermælk er særlig tilpasset det enkelte barn og modermælken ændrer sig i takt med, at barnets behov ændrer sig
  • Amning er mere end mad. Amning giver barnet mad, tryghed, kontakt og fremmer tilknytningen mellem mor og barn
  • Barnet får antistoffer i mælken. Antistofferne reducerer risikoen for en række sygdomme bl.a. diarre, mellemørebetændelse, mave/tarm sygdomme og luftvejsinfektioner. Amning reducerer endvidere risikoen for, at barnet udvikler allergi, hvis søskende, den ene eller begge forældre har allergi.

Hvordan ser du barnet er sultent?

Barnets tegn på sult deles op i tidlige, middel og sene sulttegn.

Tilbyd barnet mad ved tidlige sulttegn. Barnet vil være mere tålmodig og det er nemmere at få barnet til at få fat. Vent med at skifte barnets ble, indtil barnet er tilbudt bryst 1-2 gange. Du vil opleve et roligt barn, der har overskud til øjenkontakt. Efter bleskift tilbydes barnet brystet igen.

 

Tidlige tegn på at barnet er sultent:

  • Hurtige øjenbevægelser under øjenlågene
  • Suttebevægelser med mund og tunge
  • Bevægelser arme og ben
  • Søgen efter brystet, fingre til mund

Middel tegn på at barnet er sultent:

  • Uro og gråd indimellem
  • Uro og klynkelyde

Sene tegn på at barnet er sultent:

  • Gråd hele tiden, bevægelse af hele kroppen, rød i ansigtet

Et eller to bryster per måltid?

Indtil mælken er løbet til, tilbydes barnet mad ved begge bryster. Det er individuelt om barnet har brug for at amme ved et eller begge bryster. Det afhænger af mors mælkeproduktion, og barnets behov. Der kan være forskel fra døgn til døgn og i samme døgn, om barnet har brug for at få mad fra et eller to bryster. Der frigives størst mængde mælkeproducerende hormon om natten. Mange kvinder oplever, at de har mest brystspænding/mælk om natten og først på dagen. Fedtindholdet i mælken er størst sidst på dagen, så selv om der ikke er helt så meget mælk som først på dagen, får barnet dækket behovet for kalorier.

 

Fire faktorer der fremmer amning

1) Amning en fælles forældreopgave

Støtte til mor fra far/partner har stor betydning for, at amningen lykkedes. Chancen for at eventuelle ammeproblemer bliver løst er langt større, hvis det er en fælles opgave og partneren har viden om amning.

Far/partner kan hjælpe med praktiske ting, og være med til at sortere i gode råd.

Er du alene med dit barn, kan dit netværk hjælpe til.

 

2) Hud mod hudkontakt

Hvis mor og barn har det godt efter fødslen, vil barnet blive lagt op til mor hud mod hud. Hud mod hud kontakt er vigtig for både barn og forældre. Hud mod hud er særlig vigtig indtil mælken er løbet til, men kan bruges lige så længe forældre og barn befinder sig godt med det. Ved hud mod hud kontakt med barnet udskiller mor oxytocin. Oxytocin har betydning for mælkeproduktionen. 

Når barnet ligger hud mod hud med far eller mor, skal den voksne være vågen.

Hud mod hud betyder følgende for barnet:

  • Barnet tærer mindre på medfødte sukker og fedtdepoter
  • Barnet har bedre temperaturregulering, roligere vejrtrækning og mere stabilt blodsukker
  • Barnets tilknytning til forældrene styrkes
  • Barnet græder mindre og er derfor mere tålmodig, når det skal lære at tage brystet

Hud mod hud betyder følgende for forældre:

  • Forældre lærer at aflæse barnets tegn på sult
  • Der er en større chance for at den første amning er vellykket og at amning
  • Tilknytningen til barnet bliver bedre
  • Forældre føler sig mere sikre på at tage vare på barnet ved udskrivelsen

3) Hyppig amning

Mælkeproduktionen er afhængig af, at barnet bliver tilbudt brystet, når barnet viser tidlig tegn på sult. Når barnet sutter og brystet bliver tømt, frigøres et mælkeproducerende hormon, og mors krop er i gang med at producere mælk til barnets næste måltid. Mælk kan ikke ”spares op”. 

 

4) God placering af mor og barn

Der findes mange forskellige ammestillinger. En ammestilling hvor mor sidder behageligt og slapper af gavner amningen. Barnet skal kunne svøbe godt om brystet. Det er en fordel at kunne flere forskellige ammestillinger. Barnet belaster brystvorten mest svarende til hagens placering.

 

Ammestillinger 

Især i de første uger efter fødslen bruges mange timer på amningen, og jo yngre barnet er, jo mere hjælp har barnet brug for. Det er derfor en fordel at kunne amme i forskellige stillinger. Vigtigst er at finde en stilling, hvor mor sidder/ligger behageligt, og hvor barnet kan få godt fat om brystet. Barnet støttes, så det bringes til brystet og ikke omvendt. Forskellige ammestillinger giver barnet mulighed for at tømme forskellige områder af brystet.

Tilbagelænet ammestilling  

Mor ligger tilbagelænet med kroppen godt støttet af puder og er afslappet. Barnet ligger på maven mod mors mave. Barnet kan ligge på tværs, på langs eller skråt. Tilbagelænet amning stimulerer de reflekser hos barnet, som får barnet til at tage godt fat om brystet. Ammestillingen er endvidere gavnlig i forhold til at mindske smerter ved amning.
Mor ligger tilbagelænet, og barnets fodsåler har fast underlag, hvorved de neonatale reflekser understøttes.
 

Klassisk ammestilling

Den klassiske ammestilling kan anvendes overalt. Barnets hoved og skuldre hviler på mors underarm, og kroppen støttes. Barnet skal kunne bevæge sig. Hvis barnet føler sig fastholdt, er der risiko for, at barnet trækker sig væk fra brystet. 
 
Barnet ligger på tværs henover moderens mave med hovedet hvilende på hendes underarm.

Billede af baby ved mors bryst med korrekt sutteteknik

 

Krydsstilling

Krydsstilling er, hvor mor støtter barnets krop og hoved. Stillingen her er især velegnet til børn, der er født for tidligt, men kan bruges uanset barnets alder. Også ved denne ammestilling skal mor være opmærksom på ikke at presse barnets hoved mod brystet. 
Barnet ligger på tværs henover moderens mave med hovedet hvilende i hendes hånd.

Baby der ammes i krydsstilling 

 

Tvillingestilling

Tvillingestillingen er, som navnet siger, velegnet til amning af tvillinger. Tvillingestillingen er også god at anvende, når man ammer et enkelt barn. Når barnet ligger i tvillingestilling og ammer, vil det tømme de mælkekirtler, der ligger fra brystvorten og op mod armhulen. 
Barnets krop og ben ligger bagud under moderens arm. Hovedet støttes af moderens hånd.

Baby ammes i tvillingstilling
 

Liggende amning

Liggende ammestilling giver mor mulighed for hvile, mens hun ammer. Den liggende ammestilling aflaster, hvis mor er syet i mellemkødet efter fødslen. 

Mor skal være opmærksom på ikke at falde i søvn, mens hun ammer. Hvis mor falder i søvn, øges risikoen for vuggedød, fordi barnet ligger på siden. 

Når moderen ligger og ammer, er det vigtigt, at hun er afslappet. Barnet kan støttes med den øverste arm.

Liggende ammesteknik

 

Barnets sutteteknik

En god sutteteknik er afgørende for at barnet for mælk nok og reducerer risikoen for, at mor oplever smerter/får sår på brystvorterne.

Det ser således ud, når barnet har korrekt fat:

Billede af baby der sutter korrekt på mors bryst 

 

Når barnet svøber korrekt på brystet ligger brystvorten beskyttet langt tilbage i barnets mund. 

 

Her kan du se, hvordan det ser ud med en god og en dårlig sutteteknik:

Tegning af god og dårlig sutteteknik 

 

Tjekliste for god sutteteknik:

  • Barnet er vendt mod moderen, mave mod mave, ligger tæt ind til hende og lægger hovedet en anelse tilbage
  • Barnets hage rører moderens bryst og næsen er fri
  • Barnets mund er vidt åben og læberne (især underlæben) er krænget udad
  • Barnet har fat langt inde på brystet og underlæben dækker mere af det farvede område, der omgiver brystvorten end overlæben
  • Barnet gør rytmiske sutte- og synkebevægelser og kæbebevægelsen går helt op til ørerne

Kilde: Amning – en håndbog for sundhedspersonale