Spring til indhold

Mad & Mælk

Har du brug viden om overgangen fra at dit barn får mælk til det begynder at spise anden mad, kan du her finde en masse god viden om de officielle anbefalinger, overgangskost og om hvornår barnet er parat til mad.

I det første leveår har barnets mad stor betydning for dets vækst, da det er normalt at barnet har tredoblet sin vægt og er vokset omkring 25 cm fra det bliver født til det fylder 1 år. Derfor har et lille barn brug for 3 gange så mange kalorier per kilo legemsvægt som voksne for at få en optimal vækst.

 

Barnets mad deles op i 3 perioder i løbet af det første år

  • Mælkeperioden – hvor barnet udelukkende ernæres med mælk (fra 0 til 4 - 6 måneder)
  • Overgangsperioden – hvor barnet gradvist introduceres til mad (fra 4 -  6 måneder til ca. 9 måneder)
  • Familiens mad – barnet kan nu spise med af familiens mad (fra ca. 9 måneder)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er som følger

  • Børn ammes udelukkende i 6 måneder og ammes delvist i 12 måneder eller mere
  • Såfremt barnet ammes helt eller delvist og vokser som det skal, ventes der med at give barnet anden mad end mælk indtil barnet er 6 måneder gammelt
  • Hvis barnet udelukkende får modermælkserstatning kan det få mad med ske, dog tidligst fra det er 4 måneder gammelt
  • Alle børn tilbydes anden mad end mælk fra det er 6 måneder gammelt

Barnets udvikling i det første leveår

  • Barnet er født med søge- og sutterefleks, der gør det i stand til at die, drikke fra kop eller sutteflaske
  • Barnet kan begynde at føre tungen tilbage og synke tynd mad, når det er 4 måneder gammelt
  • Barnet kan begynde at tage maden fra en ske med læberne, når det er 5 måneder gammelt 
  • Barnet kan begynde at spise grovere mad og sidde i højstol med støtte, når det er 6 måneder gammelt
  • Når barnet er 8 måneder gammelt kan det begynde at til blande spyt til maden og flytte maden fra side til side i munden og har begyndende tyggebevægelser
  • Når barnet er 9-12 måneder gammelt det selv tage maden med tommel og pegefinger (pincetgreb) og det kan selv begynde at drikke af kop

Overgang fra mælk til skemad:

Overgangen fra mælk til skemad er en stor omvæltning for et lille barn, da det skal lære at spise mad med ny smag, ny konsistens og være placeret i en ny stilling, mens det spiser

I 4-6 måneders alderen er maden tyndtflydende og konsistensen ændres gradvist, så barnet fra 6 måneders alderen kan spise moset mad og senere kan spise mad med bløde klumper. For at udvikle barnets mundmotorik er det vigtigt gradvist at gøre konsistensen fastere. Der er stor forskel på, hvornår børn er klar til de forskellige konsistenser. 

Afgørende parametre for hvornår dit barn skal introduceres til anden mad kan være

  • Barnets alder
  • Barnet tager ikke tilstrækkeligt på
  • Barnet viser udtalt interesse for mad, når du/I spiser ved at læne sig frem og åbne munden
  • Barnet vågner mange gange om natten på grund af sult
  • At du/I selv ønsker, at lære barnet at spise, før opstart i pasning.

Smag/kræsenhed

Mælk smager sødt, så det er den smag et lille barn kender. Hvis dit barn laver mærkelige ansigtsudtryk, når det får mad med en ny smag er det ikke ensbetydende med at barnet ikke kan lide maden. Barnet skal måske tilbydes maden 10 gange eller mere før smagen accepteres.

Børn er ikke født kræsne og nogle børn spiser al den mad de får serveret uanset smagen, mens andre børn har brug for tid til at acceptere en ny smag. Det er vigtigt, at barnet aldrig tvinges til at spise maden, men giv barnet mulighed for at spytte maden ud. Prøv også at tilbyde mad, som du måske ikke selv bryder sig om.

Har du/I et barn der har det svært med nye smagsoplevelser kan barnet hjælpes ved at give et par skefulde kendt og accepteret mad, dernæst en skefuld med ny smag og så igen den mad barnet kender.

Hvordan barnet placeres til måltiderne

Hvis dit barn er under 6 måneder når der startes op med at lære at spise mad med ske kan du have barnet siddende hos dig. Fra 6 måneders alderen kan barnet sidde i en højstol med støtte, hvorved risikoen for fejlsynkning bliver mindre. Det er desuden nemmere for barnet at lære at drikke af en kop, når det sidder op. Ved at spise dit/jeres måltid samtidig med barnet grundlægges en tradition i familien, hvor måltidet er en del af familiens fællesskab. Du/I er rollemodeller for barnet, der lærer rigtig meget af dig/Jer.

Forudsætning for at det bliver en god oplevelse, at lære barnet at spise mad

Hvis barnet skal have overskud til at lære at spise med ske er det en fordel, at introducere maden på et tidspunkt, hvor barnet ikke er alt for sultent, men heller ikke mæt. Hvis barnet er udhvilet vil det også have mere overskud til at lære noget nyt.

Det er vigtigt med ro og overskud hos forældrene i forbindelse med måltiderne, da det giver en god stemning,  hvilket øger barnets lyst til at spise.

Det er forældrenes opgave at tilbyde barnet sund mad, der svarer til barnets alder. I starten er det en succes, hvis barnet spiser 1-3 teskefulde mad. Nogle børn spiser hurtigt en portion mad, mens det for andre kan 1-1½ måned før de spiser et helt måltid. Indtil barnet spiser en større mængde mad, skal barnet ammes eller have flaske helt som det plejer.

Barnet må aldrig presses barnet til at spise maden og når barnet vender hovedet væk og ikke åbner munden, når skeen kommer er det tegn på, at barnet ikke har lyst til at spise mere. Det er sjældent afgørende for barnet hvilken mad der serveres. Den mad barnet spiser med stor lyst den ene dag, afviser barnet måske den næste dag.

 

Kalorietæthed i maden

I hele det første leveår skal der være mange kalorier i maden for at sikre barnet vokser som det skal. Grød/grøntsagsmos skal derfor tilberedes med modermælk/modermælkserstatning og eventuelt ekstra fedtstof i form af en teske olie eller en toppet teskefuld smør/plantefedtstof.

Allergi og anden mad end mælk

Fra barnet er 4 måneder er der ingen forebyggende effekt af diæt og særlig modermælkserstatning på udvikling af allergi. Barnet skal derfor starte op på anden mad efter de samme principper som børn der ikke er disponeret for udvikling af allergi.

Børn født for tidligt

Det er forskelligt, hvornår barnet har brug for anden mad end mælk. Det afhænger blandet af barnets udvikling og appetit.

Børn født før uge 37 har brug for ekstra jern. Din sundhedsplejerske vil fortælle om jerntilskud. Hvis du er i tvivl om, hvornår dit barn skal starte med at spise anden mad end mælk, kan du spørge din sundhedsplejerske.

 

Kilde: Mad til små – fra mælk til familiens mad.