Barnets mad i det første leveår
Har du brug for viden om overgangen fra, at dit barn får mælk, til det begynder at spise anden mad, kan du her finde en masse god viden om de officielle anbefalinger og praktiske råd.
Barnets mad i første leveår har stor betydning for barnets vækst. Det er normalt, at barnet tredobler sin vægt og vokser omkring 25 cm i første leveår. Et lille barn har brug for tre gange så mange kalorier per kilo legemsvægt som voksne. Maden skal indeholde mange kalorier og de rigtige næringsstoffer, for at barnet vokser optimalt.
Barnets udvikling det første år
Afgørende parametre for hvornår dit barn skal introduceres til anden mad
Hvordan barnet placeres til måltiderne
Forudsætning for at det bliver en god oplevelse, at lære barnet at spise mad
Barnets mad deles op i 3 perioder i løbet af det første år
- Mælkeperioden – hvor barnet udelukkende ernæres med modermælk, modermælkserstatning eller en kombination af begge dele (fra 0 til 4 - 6 måneder)
- Overgangsperioden – hvor barnet gradvist introduceres til mad (fra 4 - 6 måneder til ca. 9 måneder)
- Familiens mad – barnet kan nu spise med af familiens mad (fra ca. 9 måneder)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- At børn udelukkende ammes i 6 måneder, og at de ammes delvist i 12 måneder eller længere.
- At et barn, der ammes helt eller delvist og vokser som det skal, venter med at få anden mad end mælk indtil 6 måneders alderen.
- At et barn, der udelukkende får modermælkserstatning tidligst tilbydes mad fra 4 måneders alderen.
- At alle børn tilbydes mad fra 6 måneders alderen.
Barnets udvikling i det første leveår
- Barnet er født med søge- og sutterefleks, der gør det i stand til at die, drikke fra kop eller sutteflaske.
- 4 måneder gammelt kan barnet begynde at føre tungen tilbage og synke tynd mad.
- 5 måneder gammelt kan barnet begynde at tage maden fra en ske med læberne.
- 6 måneder gammelt kan barnet begynde at spise grovere mad og sidde i højstol med støtte.
- 8 måneder gammelt kan barnet begynde at til blande spyt til maden og flytte maden fra side til side i munden. Barnet har begyndende tyggebevægelser.
- 9-12 måneder gammelt kan barnet selv tage maden med tommel og pegefinger (pincetgreb). Det kan desuden selv begynde at drikke af kop
Overgang fra mælk til skemad
Det er en stor omvæltning for et lille barn at lære at spise mad med ske. Barnet skal vænne sig til en masse nyt. Både ny smag, ny konsistens, en ny måde at spise maden på og en ny stilling til måltiderne.
I 4-6 måneders alderen er den første mad tyndtflydende. Konsistensen ændres gradvist, så barnet fra 6 måneders alderen kan spise moset mad og senere kan spise mad med bløde klumper. For at udvikle barnets mundmotorik gøres madens konsistens gradvist grovere i takt med, at barnet magter fastere konsistens. Der er stor forskel på, hvornår børn er klar til de forskellige konsistenser. Giv barnet udfordringer og den tid, der er nødvendig.
Afgørende parametre for hvornår dit barn skal introduceres til anden mad kan være
- Barnets alder.
- Hvis barnet ikke tager tilstrækkeligt på. Mad tilberedt med modermælk/modermælkserstatning og fedtstof indeholder 30% flere kalorier per 100 gram end modermælk og modermælkserstatning.
- At barnet viser udtalt interesse for mad, når du/I spiser ved at læne sig frem og åbne munden.
- At barnet vågner mange gange om natten på grund af sult.
- At du/I selv ønsker, at lære barnet at spise, før opstart i pasning.
Smag/kræsenhed
Modermælk og modermælkserstatning indeholder meget mælkesukker og smager sødt. Derfor kender et lille barn den søde smag bedst. Børn kan lave mærkelige ansigtsudtryk, når det får mad med en ny smag. Det er ikke ensbetydende med, at barnet ikke kan lide maden. Barnet skal måske tilbydes maden 10 gange eller mere, før smagen accepteres.
Børn er ikke født kræsne. Nogle børn spiser al den mad, de får serveret uanset smagen. Andre børn har brug for tid til at acceptere en ny smag. Det er vigtigt, at barnet aldrig tvinges til at spise maden, men giv barnet mulighed for at spytte maden ud.
Prøv også at tilbyde mad som du måske ikke selv bryder dig om. Kræsenhed er ikke arveligt. Dog kan vi nemt komme til at præge barnet ud fra vores egen lyst/ulyst til mad.
Har du et barn, der har det svært med nye smagsoplevelser? Barnet kan hjælpes til at acceptere nye smage ved skiftevis at få en skefuld mad med en smag. Barnet kan først få en skefuld smag det kender og kan lide og en skefuld mad med en ny smag.
Hvordan barnet placeres til måltiderne
Børn under 6 måneder kan sidde hos en voksen til måltiderne. Fra 6 måneders alderen kan barnet sidde i en højstol med støtte. Når barnet sidder i højstol, mindskes risikoen for fejlsynkning, og det er nemmere for barnet at drikke af en kop. Du/I er rollemodeller for jeres barn, så spis så mange måltider som muligt samtidig med, at barnet får mad. Hvis du/I ønsker, at måltiderne er en del af fællesskabet i jeres familie, er det nemmere for barnet, hvis vanen med at spise samtidig etableres så tidligt som muligt.
Forudsætning for at det bliver en god oplevelse, at lære barnet at spise mad
Hvis barnet skal have overskud til at lære at spise med ske, er det en fordel at introducere maden på et tidspunkt, hvor barnet ikke er alt for sultent, men heller ikke mæt. Hvis barnet er udhvilet, har barnet mere overskud til at lære noget nyt.
Maden behøver ikke blive givet på samme tidspunkt hver dag. Det er vigtigst, at barnet er udhvilet. Samtidig skal der være tid og ro til at hjælpe barnet med at lære en ny færdighed.
Jo bedre stemning der er, når familien sætter sig til bords, jo nemmere er det for barnet at lære at spise.
Det er forældres opgave at tilbyde barnet sund mad, der i sammensætning og konsistens passer til barnets alder. Barnet bestemmer, hvor meget der spises. I starten er det en succes, hvis barnet spiser 1-3 teskefulde mad. Nogle børn spiser hurtigt en portion mad, mens det for andre kan tage 1-1½ måned, før de spiser et helt måltid. Indtil barnet spiser en portion mad, skal barnet ammes eller have flaske helt som det plejer.
Barnet må aldrig presses til at spise maden. Vender barnet hovedet væk og ikke åbner munden, når skeen kommer? Det er et tegn på, at barnet ikke har lyst til at spise mere. Det er sjældent afgørende for barnet, hvilken mad der serveres. Den mad barnet spiser med stor lyst den ene dag, afviser barnet måske den næste dag.
Kalorietæthed i maden
I hele det første leveår skal der være mange kalorier i maden. Det er for at sikre, at barnet vokser, som det skal. Hjemmelavet grød/grøntsagsmos skal derfor tilberedes med modermælk/modermælkserstatning. Der kan eventuelt bruges en ekstra fedtstof i form af en teske olie eller en toppet teskefuld smør/plantefedtstof.
Tilskud af D-vitamin og jern
D-vitamin
D-vitamin er nødvendig for optagelse af calcium og fosfat, som sikrer dannelsen af knogler. Knogler dannes fra fosterstadiet, og indtil barnet er udvokset.
D-vitamin dannes i huden, når vi er i solen. Jo mørkere hud, des mindre D-vitamin dannes der. Der er også D-vitamin i nogle fødevarer, men ikke i en tilstrækkelig mængde til at dække behovet. D-vitaminniveauet i modermælk er ikke højt nok til at dække barnets behov. Modermælkserstatning er beriget med D-vitamin. Hvis et barn i en periode får over 800 ml modermælkserstatning med >1,3 mikrogram D-vitamin, holdes pause med D-vitamin. D-vitamin gives på en teske, og barnet tilbydes bryst eller modermælkserstatning bagefter.
Anbefalingen er, at børn får 10 mikrogram D-vitamin daglig fra 2 uger til 4 år. D-vitamin gives som dråber. Fra barnet er 1½ år kan D-vitamin gives som en tyggevitaminpille. Hvis barnet endnu ikke har fået kindtænder, kan vitaminpillen knuses og blandes i en skefuld mad.
Alle voksne og børn fra 4 år anbefales at tage et dagligt tilskud af D-vitamin på 5-10 mikrogram fra oktober til og med april.
Børn og voksne, der går tildækket klædt eller har mørk hud, anbefales tilskud af 10 mikrogram D-vitamin hele året.
Obs: læs omhyggeligt på flasken hvor mange dråber, der svarer til 10 mikrogram.
Jerntilskud
De fleste børn får dækket behovet for jern gennem maden og modermælkserstatning. Kun børn, der er født før 37. graviditetsuge, skal have tilskud af jern. Barnets vægt ved fødslen er afgørende for, hvor længe barnet skal have tilskud af jern. Snak altid med sundhedsplejersken om jerntilskud, hvis dit barn er født for tidligt.
Allergi og anden mad end mælk
Fra barnet er 4 måneder er der ingen forebyggende effekt af diæt og særlig modermælkserstatning. Et barn, der disponeret for at udvikle allergi, skal derfor tilbydes mad med ske efter de samme principper som alle andre børn. Hvis et barn reagerer med udslæt, opkastning eller andet kontaktes sundhedsplejerske eller læge.
Børn født for tidligt
Det er forskelligt, hvornår barnet har brug for anden mad end mælk. Det afhænger af barnets udvikling og appetit. Snak med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.
Få mere viden og inspiration i bogen: