Er dit billede blevet delt?

Er dit billede blevet delt, så læs her, hvordan du begrænser skaden hurtigst muligt.

Det er en voldsom oplevelse for de fleste at få delt ens billeder, hvis de har privat eller intim karakter, eksempelvis nøgenbilleder eller seksuelle billeder.

 

Og det kan være svært at tale om, fordi man overvældes af skam.

 

Men noget af det første, du bør gøre, er at få hjælp af familie og venner for at komme i gang med at få stoppet billeddelingen. Også selvom det er pinligt.

 

Gå i gang

  1. Find den person, der bedst kan hjælpe dig lige nu. Det kan være en ven, familien eller en lærer. 
  2. Fortæl, hvad der er sket. Ellers er det svært at hjælpe dig.
  3. Gå i gang hurtigst muligt! Jo tidligere du handler, jo mere kan du begrænse billeddelingen. Få vejledning på redbarnet.dk/sletdet
  4. Fortæl dine forældre, hvad der er sket. Det kan godt være, det er pinligt, men de kan ikke hjælpe dig, hvis de ikke ved, hvad der foregår.
  5. Meld det til politiet, hvis du bliver presset eller truet til at sende nøgenbilleder.

 

Begræns og stop billededelingen

  1. Har du selv delt intime billeder på de sociale medier, så slet dem hurtigst.
  2. Er de sendt til en anden person, så bed personen om at slette dem. Spørge gerne, om du må se på, når de bliver slettet.
  3. Tag gerne screenshots eller affotografér billeddelingen der, hvor du støder på den. Så har du noget at gå videre med, hvis du på et senere tidspunkt vil anmelde billededelingen til politiet. 
  4. Hvis du tror, billederne er sendt til flere, så bed dine bedste venner om at hjælpe med at kontakte mulige modtagere for at få billederne slettet
  5. Tjek om dit brugernavn, kaldenavn eller almindelige navn dukker op på Google og i søgefunktioner på de sociale medier
  6. Hvis billederne er delt på et socialt medie, kan du kontakte supporten og bede om at få slettet billederne.
 

Læs mere om billedeling på:

redbarnet.dk/sletdet


Beredskabsplan for skoler

Download pdf'erne og læs skolernes Beredskabsplan for krænkelser ved deling af billeder

og skolernes pjece Hvad siger loven om billedeling.