Spring til indhold

Dilemmarejsen 2018

Dilemmarejsen 2018 var et initiativ for en sundere digital adfærd blandt teenagere i Odense Kommune - og var første del af begrebet 'Sund digital familie'

Under overskriften 'Sund digital familie' tog Odense Kommune i 2018 initiativet til at starte en samtale mellem forældre og unge (13-17-årige) om deres online liv. Tiltaget blev kaldt 'Dilemmarejsen', og den stod på i vinteren 2018.

 

Baggrunden var, at en stor undersøgelse blandt byens unge pegede på, at forældrene ikke talte nok med deres børn og unge om grænser og etik på nettet. Samtidig vidste de unge for lidt om, hvad der er lovligt og ulovligt på nettet – især når det handler om at dele billeder og at liste sig adgang til andres profiler på de sociale medier.

 

Dilemmarejsen foregik hjemme i dagligstuen via telefoner og link til en 'dilemmaportal'. Rejsen bestod af tre digitale dilemmaer som tilsammen rummede emnerne ulovlig billeddeling, mobning, trusler, hacking og digital sikkerhed. 

 

Familierne skulle sammen bruge ca. 15 minutter på at drøfte dilemmaerne tre søndage i træk. Sammen med dilemmaet fik forældrene information, gode råd og forslag til konkrete handlinger i de forskellige, tænkte situationer i dilemmaerne.

 

Efter hver drøftelse formede familierne deres egen plan for, hvad de ville gøre, hvis de på et tidspunkt stod en af de situationer, de havde drøftet. 

 

Download materiale fra Dilemmarejsen 2018 

 

Dilemmarejsen var første initiativ under indsatsen "Sund digital familie", hvor målet er, at vi alle sammen skal blive bedre til at passe på os selv og hinanden på nettet.
 

Status, januar 2019: Tilmelding til Dilemmarejsen er slut i denne omgang.