OPTUR
OPTUR er idrætstilbuddet til dig med en psykisk sårbarhed i Odense Kommune.
Vi tilpasser træningen til dig. Så hvis du kan lide at træne og være sammen med andre mennesker, er OPTUR helt sikkert noget for dig. Vi arrangerer god træning og prioriterer også at lave sociale arrangementer, alt fra hyggelige fællesspisninger til vores tredje halvleg hvor vi hygger sammen efter træning.
Vi sørger for at du også har det godt.
I vores træningsfællesskab har vi boddyordningen, som tager sig af dig. Boddyordningen henvender sig til dig, hvis du har behov for en der møder dig og sige hej når du kommer, eller måske sender en sms inden træning. Kort sagt er boddyordningen en hjælp til dig, så du lettere kan komme afsted og lettere kan blive en del af fællesskabet.
Vores træning består af 3 områder, vi har cirkeltræning, styrketræning og badminton. Under træningen holder vi også pauser, hvor vi taler om det som røre sig, det kan være alt fra træningsøvelserne til verdenssituationen.
Hver anden onsdag efter styrketræningen holder vi 3. halvleg, hvor du kan nyde en kop og kaffe og et stykke frugt og hygge med de andre brugere.
Se eventuelt mere her optur-odense.dk/ eller følg OPTUR på Facebook