Spring til indhold

Sundhed & Idræt

Her kan du se mulighederne for motion og idræt i CSD.

Motion/Idræt

Idræt
Forskning viser, at fysisk aktivitet er godt for hjernen, og samtidig er det også godt for kroppen. Derfor findes der i CSD mange forskellige idræts- og motionstilbud. Der er med sikkerhed også ét, der passer til dig. Eksempelvis kan du hos os spille fodbold, gå i fitness og hygge med de andre i idrætscaféen.

OPTUR

OPTUR er et af vores idrætstilbud, der er åbent for psykisk sårbare i Odense. Vi skaber trygge rammer med en god stemning, og her er plads til alle uanset idrætsniveau. 
Træningen foregår CCS Training Center Islandsgade 12 5000 Odense C. Der vil altid være en af instruktørerne ved receptionen til at tage imod dig.

Læs mere på OPTUR's hjemmeside her eller besøg OPTUR's Facebook.

 

Fitness/Motion med OPTUR

Fitness/Motion foregår mandag kl. 15-16.30 og onsdag kl. 14-15.30. Træningen foregår i CCS Training Center i Islandsgade 12, 5000 Odense C.
Egenbetaling: 100 kr. pr. måned. De første gange er gratis.
Dette tilbud kan ses som et springbræt til muligheder uden for CSD-rammer:
God fysisk form, øget velbefindende og evt. vægttab og forebyggelse/afhjælpning af diabetes 2 er en vigtig forudsætning for udvikling af mange vigtige kompetencer og personlig udvikling i forhold til deltagelse i f.eks. fritidsaktiviteter, job og uddannelse.

 

Badminton med OPTUR

Badmintontræningen foregår hver torsdag i Bolbroboblen på Falen 95. Badminton er for alle uanset om man har spillet siden man var 5 eller aldrig har holdt en ketcher i hånden. Vi træner både nogle tekniske færdigheder og spiller kampe. Her spiller vi både single og double.

 

Fodbold

Udover OPTUR har vi også fodbold som foregår hver torsdag kl. 13-14. Vi spiller udendørs fra midt i april til midt i oktober. Dette foregår på banerne i Steinsgade. Vi spiller indendørs fra slutningen af oktober til starten af april i OB-hallen på Sdr. Boulevard. Der skal spilles i indendørssko, som KUN må benyttes til indendørsbrug. Når der spilles indendørs, spilles der fra kl. 13-14.30. Alle kan være med.