Op fra fald - Raizer
Raizer er en løftestol som hjælper borgeren op efter et fald
Formål
Formålet med Raizer’en er at understøtte plejepersonalet i situationer, hvor en borger er faldet og ikke kan komme op fra gulvet igen, uden at belaste personalet, og uden at det kræver, at der skal tilkaldes yderligere kollegaer eller ekstern hjælp. Samtidigt gør Raizer situationen mere skånsom for borgeren.
Teknologien
Raizeren er en mobil løftestol, der kører på batteri. Raizeren transporteres i to tasker med en samlet vægt på 13 kilo. Den samles på få minutter omkring en falden borger af en enkel person, og kan derefter benyttes til at løfte borgeren fra liggende til siddende/næsten stående stilling.
Målgruppe
Primært borgere der er tilknyttet den kommunale hjemmepleje.