Spring til indhold

Odense Kommune som virksomhed

Med Klimahandleplan 2022 vil Odense Byråd reducere CO2-udledningen med 20.000 ton CO2 årligt tilsammen gennem Odense Kommunes egne aktiviteter og en række tiltag omkring spildevand, landbrug og erhverv.

Odense Kommune går med Klimahandleplan 2022 foran i forhold til at skabe en omlægning af Odense Kommune som virksomhed. Omlægningen af den kommunale organisation bidrager til de øvrige temaer i denne handleplan og herudover til at reducere CO2-udledningen i Odense. Endelige forpligter Odense Kommune sig til at arbejde aktivt med at nedbringe kommunens samlede CO2-udledning mest muligt frem mod 2030.

 

Som organisation står Odense Kommune i sig selv kun for en lille del af den samlede CO2-udledning i Odense. På trods heraf har vores handlinger stor betydning, og vi har på flere niveauer væsentlige muligheder for at påvirke og skubbe til udviklingen i hele Odense. Odense Kommune vil derfor som organisation og arbejdsgiver gå foran i udviklingen af en mere klimavenlig og bæredygtig by. Det skal dels ske gennem kommunens egne handlinger, og dels ved at tage lokalpolitisk klimalederskab i alle de samarbejder og sammenhænge, som kommunen kan påvirke.

 

I kommunens egne aktiviteter skal Odense Kommune gå forrest ved at sikre et bæredygtigheds- og klimaperspektiv i beslutningsprocessen på tværs af kommunens aktiviteter. Det gælder lige fra kommunens egen bilpark, over fødevarevalg i kommunens kantiner, energirenovering af bygninger og til de kommunale indkøb, udbud og anlægsprojekter. Kommunen skal samtidig aktivt bruge ejerskab og indflydelse hos selskaber, samarbejdspartnere og interessenter til at understøtte og bidrage til en bæredygtig og klimavenlig udvikling i hele kommunen.

 

Initiativerne inden for ”Odense Kommune som virksomhed” er:

 

4.1 Omstilling til grøn transport

 

4.2 Reduceret klimaaftryk i kommunens drift

 

4.3 Energioptimering af kommunens bygninger

 

4.4 Grønne udbud og indkøb

 

4.5 Organisatorisk forankring og finansiering af klimaindsatsen

 

 

Læs mere om initiativerne i Klimahandleplan 2022.

Borgmesterforvaltningen