Spring til indhold

Spørgsmål og svar - Det ny H.C. Andersens Hus

Herunder finder du en række spørgsmål og svar i forhold til Det ny H.C. Andersens Hus.

Vær opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at rette spørgsmålene til undervejs, som projektet skrider frem. 

 

MUSEET OG HAVEN

Hvem bygger Det ny H.C. Andersens Hus?

Det ny H.C. Andersens Hus er et kommunalt byggeri med Odense Kommune som bygherre og byrådet som besluttende myndighed. A.P. Møller Fonden har imidlertid finansieret hovedparten af byggeriet og har i sit gavebrev sikret sig en vis medbestemmelse i forhold til kvaliteten i projektet. Odense Bys Museer er ansvarlige for udstillingsdelen af projektet. Arkitekt og totalrådgiver er Kengo Kuma & Associates og den danske partner CORNELIUS VÖGE APS. Indholdskonceptet står Event Communications, London for, mens MASU Planning er landskabsarkitekt.

 

Hvem støtter byggeriet af Det ny H.C. Andersens Hus?

A.P. Møller Fonden støtter med 225 mio. kr., Augustinus Fonden med 27 mio. kr., Knud Højgaards Fond med 5 mio. kr. og Odense Kommune med 60 mio. kr.

Bliver haven større end den tidligere have, og bliver den grøn?

Haven bliver større end den tidligere have, da den kommer til at gå ud over det areal, der engang var Thomas B. Thriges Gade. Den bliver grøn med hække og træer, og mellem dem er der anlagt stier. Der er også en nedsænket have, som der kun er adgang til fra museumsbygningen. Resten af haven er offentlig tilgængelig.

Hvor må man gå i haven uden billet - hvad er der adgang til?

Du må færdes i hele haven, som bliver en offentlig tilgængelig park. Den nedsænkede have er der dog kun adgang til fra museumsbygningen.

Hvor kommer den nye indgang til museet til at være?

Der bliver adgang til museet fra Hans Jensens Stræde. 

Er der bevaret et vandspejl i den nye have?

Der bliver etableret et bassin på terræn, som man også kan se op igennem, når man går i udstillingen. Derudover er der en lille sø i den nedsænkede have.

Hvordan bliver tilgængeligheden i haven? 

Der kommer ledelinjer, og stigningen i haven bliver moderat, så både svagtseende, dårligt gående og kørestolsbrugere kan benytte haven.

Hvad bliver bevaret?

Fødehjemmet og Mindehallen og de bevaringsværdige huse i Bangs Boder nr. 7 og Hans Jensens Stræde 37 bevares. Bygningerne på begge sider af fødehjemmet i Bangs Boder og Hans Jensens Stræde erstattes af nye bygninger med facader, som er i tråd med bindingsværkfacaderne og tegltagene i strædernes øvrige bebyggelse.

Forbliver der nogle af træerne i haven? 

Nej, træerne bliver fjernet sammen med den øvrige vegetation. Det store ahorntræ ud mod Thomas B. Thriges Gade bliver stående på byggepladsen, og det bliver passet på. Der kommer træer og grønne planter i den nye have. Træerne bliver groet til en vis størrelse, inden de plantes ud i den nye have.

Er det korrekt, at der er planter tilbage fra H.C. Andersens tid?

Der er formentlig nogle træer tilbage fra Lotzes tid. Han overtog Løveapoteket, som haven hørte til, i 1853 og havde det til sin død i 1893. Inden for den periode omdannede Lotze apotekets barokhave til en helt ny have med slyngede stier, væksthuse, stenhøje, en grotte og en lille sø med en ø. 

Da Odense Kommune overtog haven i 50’erne havde et vist forfald allerede sat sit præg. Plantebestanden var reduceret til en brøkdel, men det lykkedes at bevare nogle få af træerne. Blandt dem et Tempeltræ, Gingko Biloba, der stod mellem stien langs Fyrtøjet og butikken i H.C. Andersens Hus. Træerne var dog fuldstændig løsrevet fra sammenhængen med den have, apoteker Lotze skabte. Den forsvandt med den omlægning af haven, der fandt sted i forbindelse med udvidelsen af museet i 1976, hvor anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade og det tidligere nævnte forfald havde gjort så store indhug i anlægget, at det ikke gav mening at bevare det. Til gengæld blev den tidligere private have ved den lejlighed åbnet og gjort tilgængelig for alle.

Hvornår foregår varelevering, og hvad med støjen?

Det ny H.C. Andersens Hus får adgang til centralsug, så der kommer ingen renovationsbiler til museet. Varelevering er et fokuspunkt.

Hvorfor kommer der varelevering så tæt på husene? Kan det ikke foregå et andet sted?

Varelevering er delt i to: 1. Varelevering til museet og 2. varelevering til caféen.

1. Varelevering til museet foregår på arealet mellem baghusene til Bangs Boder og den nye museumsbygning. Her leveres almindelige forbrugsvarer til museet som rengøringsmidler, papirvarer og butiksvarer. Det kan oplyses, at der i det tidligere museum var varelevering et par gange om ugen i højsæsonen. Vi kan endnu ikke sige, om det vil være det samme for Det ny H.C. Andersens Hus.

2. Varelevering til caféen foregår enten i den vestlige ende af Bangs Boder, eller for de varer der leveres i almindelige varevogne fra forbindelsestunnelen mellem de to p-kældre. Herfra er der en direkte indgang til caféens køkken.

 

Hvordan arbejder I med at skabe tryghed i den nye have?

Det er en offentlig tilgængelig have, så vi er naturligvis meget opmærksomme på at skabe en tryg have for alle. Bl.a. arbejdes der med at lavere hække for at skabe kig igennem, og der arbejdes også med lys. Det er lige nu noget af det, som projektets landskabsarkitekter arbejder på at gøre helt konkret. 

BYGGERIET

Hvornår arbejder I?

Vi holder os inden for tidsrummet mellem kl. 7-18. Arbejder vi derudover, vil naboerne blive varslet.

Hvad med støj og vibrationer fra byggeriet? 

Vi følger nøje den VVM, der er for byggeriet og overholder de krav, der er til vibrationer. Derfor vælger vi også en byggemetode, hvor vi ikke rammer spuns. Der anlægges i stedet en slurryvæg/slidsevæg, som er en gravet og støbt væg med nedsænket spuns. 

Vi fotograferer også husene, inden byggeriet går i gang, og så bliver der sat vibrationsmålere op. Arbejdet bliver dog ikke så voldsomt som Fra Gade til By projektet. De relevante beboere for direkte besked.

Hvor skal byggehegnet stå, og kan vi risikere at blive lukket inde på Bangs Boder?

Byggehegnet kommer ikke til at lukke nogle inde på Bangs Boder. 

Hvad er tidsplanen? 

Tidsplanen koordineres løbende med nabobyggerierne (Letbanen og Fra Gade Til By).

Det samlede projekt er forventeligt færdigt i midten af 2021.

Hvordan er det med grundvandet? 

Grundvandssænkningen vil ikke påvirke de omkringliggende arealer, da det på grund af jordbundsforholdene i Odense er muligt at afgrænse grundvandssænkningen til kun at være inden for den etablerede byggegrube. Vi monitorerer grundvandet gennem hele byggeperioden. 

Kommer lyset på byggepladsen til at genere naboerne?

Vi har brug for byggepladslys i de mørke tider for at kunne arbejde. Lyset belyser byggepladsen. Det slukkes ved arbejdets ophør.

LETBANEN

Hvorfor kan I ikke lige ved Det ny H.C. Andersens Hus lægge el i skinnerne?

Beslutningen om Letbanen er allerede taget, men når det er sagt, så er det væsentligt dyrere at lægge strømføring i skinnerne. Derudover er der ikke de store erfaringer med at lægge strøm i skinnerne i det kølige, nordlige klima. Der kommer 2 master op ved haven. 

TRAFIK I BYGGEPERIODEN OG EFTER

Hvad sker der med de passager, der allerede er fra Nørregade til HCA-kvarteret?

Vi lukker ikke passager, uden at der kommer nye til. Det er et fokuspunkt, at beboere i kvarteret ikke bliver lukket inde, og andre skal jo også kunne finde vej. 

Hvad med fodgængertrafik og tung trafik – har I overvejet det?

Det er vi naturligvis meget opmærksomme på. Vi lægger også planer for, hvilke køretøjer, der kan køre til byggepladsen – ikke alle kan køre på terræn. Det vil også kunne risikere at fylde gaderne med parkerede håndværksbiler. Der er planer om, at en del arbejdskørsel samt parkering kan foregå via og i kælderen.

Hvad hvis I skal have transporter kørende på Claus Bergs Gade - husene kan ikke holde til det?

Det skal vi som udgangspunkt ikke, for al tung transport i byggeperioden foregår videst muligt via TBT.

 

INFORMATION OM BYGGERIET

Lejerne i HCA-kvarteret er ikke medlemmer af en grundejerforening, så hvordan vil I inddrage dem?

Vi er opmærksomme på, at det ikke er tilstrækkeligt at have dialog med grundejerforeningsformændene. Vi benytter derfor en række forskellige kommunikationskanaler for at inddrage/informere alle.

Hvor følger vi med i byggeriet?

På www.odense.dk/nyhcahus findes en side, hvor man kan tilmelde sig forskellige måder at modtage informationer. Derudover er der en fast kontaktperson, som man er velkommen til at kontakte.

Derudover kan du følge byggeriet i billeder på Instagram under profilen @detnyhcandersenshus

 

Opdateret 10-09-2019

By- og Kulturforvaltningen