Spring til indhold

Glimmer-Ghettoen

Den tidligere legeplads er blevet omdannet til en park for områdets unge.

Syd for Middelfartvej mellem Stadionvej og Roesskovsvej, bag Bolbro Kirke og de tre børnehuse lå et trekantet grønt område med slidte fodboldmål og en legeplads til mindre børn. Med input og ideer fra unge i Bolbro er området nu blevet forvandlet til en helt ny park, målrettet Bolbros unge.

Parken er blevet gjort mere lys og inviterende med oplyste tværgående stier, oplyste siddemiljøer og færre store træer. Der er blevet opsat hængekøjer, guldlygtepæle, selfie-vægge og ikke mindst en kæmpe diskokugle, der kan styres via ens egen smartphone. Den gamle parkeringsplads ved parken er også blevet lukket og vil med jævne mellemrum have besøg af forskellige food-trucks, der skal være med til at skabe liv på pladsen.  

Målet med parken har været at skabe et byrum, hvor bydelens unge har lyst til at hænge ud efter skole, i weekender og ferier. Samtidig er der skabt nye rammer der kan styrke og fremme fællesskabet og aktiviteter i mindre grupper.   

 

Til de unges fest på Bolbro-Dagen 2021 kunne der stemmes på tre forskellige navne til parken. Navnet Glimmer-Ghettoen fik flest stemmer.

 

Se billeder af den nye park for unge på @ditbolbro på Instagram 

 

Følg hele områdefornyelsesprojektet på Facebook

 

Find vej til pladsen med Odense Rundt

 

Den nye park blev officielt indviet torsdag den 5. december 2019 med musik, selfie-gejl og foodtrucks. Se et sammendrag fra festen her:

 

Kunstværker CONNECT, den karakteristiske diskokugle, der svæver hen over parken, kan du selv connecte med. Find CONNECT på bluetooth på din mobil, og afspil din egen musik under kuglen. Hør kunstneren Christian Elovara Dinesen fortælle om kunstværket her:

 

By- og Kulturforvaltningen