Odense Letbane Linje 2

50.000 mennesker pendler dagligt over Odenses kommunegrænse til uddannelse eller arbejde. Presset på infrastrukturen i Odense øges i de kommende år på grund af vækst og flere tilflyttere. Letbanen skal sikre, at borgere kan transporteres let og effektivt rundt i byen og, at virksomhederne kan tiltrække pendlere.

Letbanens første linje vil forløbe fra Tarup i nord via Odense Centrum og Nyt OUH til Hjallese Station.

Linje 1 er finansieret, og arbejdet med at få linjen anlagt er i fuld gang. Det forventes at linje 1 kan sættes i drift i 2020. Du kan læse mere om letbanen her.

Det er vigtigt at være to træk foran i udviklingen, og derfor er kommunen også i gang med at undersøge letbanens linje 2.

Med linje 2 skal Odense fremtidssikres med velfungerende offentlig transport. Letbanens anden linje vil binde flere dele af byen bedre sammen og gøre hverdagen lettere for flere odenseanere og pendlere.

Undersøgelse

En letbaneudvidelse kræver en lang række forberedelser. Byrådet har besluttet at spare op til etablering og drift af linje 2.
Der skal laves undersøgelser af forskellige forhold, og finansieringsmulighederne skal undersøges. Pt. undersøger vi disse forskellige forhold omkring linje 2.

Linje 2 vil blive 12,1 km lang, heraf 7,7 km nye spor. 

 

Pris

Prisen er vurderet til 1,65 mia. kr.

 

Tid

Går alt efter planen kan Linje 2 stå færdig omkring 2026.



Opdateret 13-01-2017

Borgmesterforvaltningen