Korsløkke

Navnet Korsløkke stammer oprindeligt fra en gård, der lå sydøst for Odense i 1800-tallet. Nu bruges navnet om bydelen Korsløkke, der er udbygget fra ca. 1940 og frem til i dag med mange forskellige typer boliger.

Korsløkke Nyborgvej

 

Bydelen ligger godt placeret midt mellem bymidten, det store centerområde med Rosengårdcentret, IKEA og Bilka, og lidt længere ude Campus Odense.

 

Særligt karakteristisk for bydelen er Nyborgvej, som er anlagt i lige linje mod domkirken, og de meget store boligforeningsbebyggelser. Her er man nu i gang med en omfattende renovering, samtidig med at der flere andre steder bygges nye boliger, og Nyborgvej og Ørbækvej gøres klar til letbanen.

 

I den del af Korsløkke, der ligger tættest på bymidten, er der mange små lejligheder, som er attraktive for blandt andre studerende. Her har bydelen også mindre gader, ældre etagebebyggelser og flere små butikker.

 

Der er flere parker i området, for eksempel den lange, smalle Munkedammen med varierende aktiviteter og naturoplevelser og let adgang til naturen omkring Odense Å og Lindved Å.

 

Korsløkke skaterpark snelandskab

 

Naturskønt, roligt og tæt på alt

Sådan beskriver 27 årige Sofie fra Sverige sin bydel Korsløkke.

Læs hele Sofies personlige bydelsfortælling her.

Læs mere om andre bydele i Odense og find flere personlige bydelsfortællinger her 

Find vej til Odenses forskellige bydele og aktiviteter på Odenserundt.dk

Opdateret 16-02-2018

Borgmesterforvaltningen