Spring til indhold

Sommerferie uge 32

Aktiviteter for børn og unge i Odense Kommune i uge 32

Workshop: Vikinger og valkyrier - hele uge 32

Vær med, når Møntergården åbner for det kreative værksted hele sommerferien.
Her står den på seje vikinger og stærke valkyrier.
Kom og lav din helt egen vikingehjelm og lade dig inspirere af mønstre og farver fra vikingernes smykker og krigsudstyr.
Se mere på montergarden.dk
Sted: Møntergården, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C.
Periode: 29/06/2020-09/08/2020
Tid: 11-15
Aldersgruppe: 6.14 år
Tilmelding: Ingen tilmelding
Pris: Gratis
Arrangør: Møntergården, Odense Bys Museer

 

Tag sommertoget til historien - hele uge 32

Forløbet omfatter to aktiviteter, hvor elever kommer til at prøve, hvad det vil sige at være ansat før i tiden ved jernbanen. Aktiviteterne hedder ”Der var forskel på folk” og ”Godstransport”. Børnene skal bl.a. selv prøve kræfter med noget særligt gods og prøve at være iført uniform som i 1954. Vores aktivitetsmedarbejder er sammen med børnene under hele forløbet og vil fortælle og instruere undervejs.  
Der er selvfølgelig også mulighed for at køre en tur med museets minitog.
Vi kører to eller tre hold pr. dag: Kl. 10.15.-11.15, (11.30-12.30) og 12.30-13.30 (Tiden i parentes er kun ved stor søgning)
Voksne, der følger et barn til aktiviteten, har gratis adgang til museet, mens aktiviteten foregår. 
Gælder også pædagogisk personale fra SFO'er. 
Sted: Danmarks Jerbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C
Dato: 03/08/2020-09/08/2020
Aldersgruppe: 6-10 år
Tilmelding: SFO'er bedes kontakte museet forud for aktiviteten eller booke via museets webside under Undervisning. Private kan møde op. OBS Der er max. deltagerantal pr. hold på 15 børn. 
Pris: Gratis
Arrangør: Danmarks Jerbanemuseum

 

Allerup gamle have - Danmarks smukkeste friluftsbad - hele uge 32

Allerup gamle have er et friluftsbad beliggende naturskønt i det sydøstlige Odense. Alle børn og unge (under 18 år), kan gratis bade i Allerup gamle have fra den 27. juni - 16. august. ID skal fremvises ved forespørgsel. Initiativet er en del af regeringens "sommerpakke", som skal bidrage til en bedre sommer for børn og unge. Ud over badebassin har vi minigolfbane, basketbane, legeplads, trampoliner og boldbane.
Sted: Klappen 1, 5220 Odense SØ
Tid: 10-19
Dato: 27/06/2020 - 16/08/2020
Aldersgruppe: Under 18
Tilmelding: Ingen
Pris: Gratis
Arrangør: Allerup gamle have

 

Åben e-Sportsskole - uge 32

DHG e-Sport åbner for forskellige muligheder for at prøve de spil af, som vi underviser i normalt. Det er Minecraft for 6-11 årige, det CS:GO for 11-17 årige, det er LOL for 11-17 årige, det er Fortnite for 10-17 årige og FIFA for alle.
Mandag, 8.30 - 11-30 Minecraft, 12.30 - 15.30 CS:GO
Tirsdag 8.30 - 11-30 LOL, 12.30 - 15.30 Fortnite
Onsdag 8.30 - 11-30 Minecraft, 12.30 - 15.30 CS:GO
Torsdag 8.30 - 11-30 Fortnite, 12.30 - 15.30 Minecraft
Fredag 8.30 - 11-30 Alle spil, 12.30 - 15.30 Alle spil 
Dato: 03/08/2020 til 07/08/2020 
Sted: Demantsvej 30, 5260 Odense S 
Tid: 8.30-15.30 Aldersgrupper 6-18 år 
Tilmelding: https://www.dhg.dk/e-sport-sommerskole/ 
Pris: Gratis
Arrangør: DHG e-Sport

 

SVØMMELEJR FREM-Odense, uge 32

Hvis du heller ikke gider at kede dig i sommerferien, i mens mor og far arbejder, så kom og deltag i FREMs svømmelejr i uge 32, så du kan blive den sejeste vandhund i poolen eller ved stranden på jeres ferie.
På svømmelejren skal du være både til vands, til lands og i luften;
Til vands får du mulighed for at forbedre og prøve kræfter med alle 4 svømmestilarter: butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl samt dyk, konkurrencesvømningsøvelser og selvfølgelig sjove vandlege.
Til lands vil der være mulighed for at få skiftet vandplaskeriet ud med frisk luft, hvor du kan deltage i fælleslege og små sjove konkurrencer. Hvis du er modig, er der mulighed for at være i luften fra 5 meter, 3 meter eller 1 meter vippen. Du får helt sikkert mange nye venskaber på kryds og tværs af FREMs svømmehold. På kanten og i vandet vil du møde vores konkurrencetrænere og vandpolotrænere.
Krav for deltagelse
- Er du mellem 7-14 år, elsker du vand og er du klar på en sjov uge, så er FREMs svømmelejr helt rigtig for dig.
- Du skal kunne svømme på dybt vand.
- Det kræver ikke medlemskab af svømmeklubben for at tilmelde sig.
Sted: Svømmehallen Universitetet, Campusvej 55, 5230 Odense
Dato: 29/06/2020-03/07/2020
Tidspunkt: 9-15
Aldersgruppe: 7-14 år
Tilmelding: https://www.frem-odense.dk/CAMPS-
Pris: 995 kr
Arrangør: Svømmeklubben FREM Odense

 

Film Camp - 3. til 8. august

Vil du prøve at være filminstruktør, filmfotograf eller skuespiller i en uge i din sommerferie? Og er du mellem 13-17 år? Så læs videre…
På Odense Film Camp kommer du til at lave din helt egen film sammen med andre unge i en uge på Odense Filmværksted og Kulturmaskinen. Du finder selv på filmens historie, får et filmkamera i hånden, optager filmen og redigerer den – selvfølgelig med hjælp fra dygtige undervisere og vejledere. Du får også undervisning i skuespil og bliver instrueret i, hvordan du spiller foran et kamera.
Campen afsluttes med en premiere på alle de film, der bliver lavet.
Du skal selv smøre en madpakke og medbringe nogle snacks til hver dag, men vi sørger for, du får alt det filmudstyr og den hjælp, du skal bruge for at lave en fed film. 
Vi har kun plads til 18 deltagere, så skynd dig at tilmelde dig, før det er for sent – og senest d. 29. juli kl. 12.
Campen foregår mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 32 fra 10-15 hver dag.
Har du spørgsmål? Kontakt Mette Bihl fra Odense Filmværksted på mette@ofilm.dk. 
Vi glæder os til at se dig.
Lidt om underviserne på campen:
Instruktør – Lasse Winkler: Lasse arbejder til daglig som kunstnerisk leder, sceneinstruktør, og underviser. Han har iscenesat mere end 40 forestillinger, og underviser bl.a. i skuespils teknik på FLOW og Teaterskolen 95B. Lasse har desuden erfaring med manuskriptudvikling og har instrueret flere undervisnings- og reklame film.
Skuespiller – Kenny Duerlund: Kenny arbejder til dagligt professionelt med scenekunst, film og sang. Han har været på produktioner som bl.a. "Retfærdighedens Ryttere" (2020), "Far Til Fire & Vikingerne" (2019), og "Madklubben" (2019). Han har ligeledes erfaring med manuskriptudvikling og filmklip. I 2020 medvirkede han som finalist i Dansk Melodi Grand Prix.
Manuskriptforfatter – Peter James Bartle: Peter har skrevet filmmanuskripter siden han var 11år, indtil han for knap 5 år siden begyndte at lave film på Odense Filmværksted. Han har skrevet og produceret 3 film, men har hjulpet på mange andre projekter. Desuden har han en uddannelse i manuskriptudvikling fra SDU. Ved siden af hans film, skriver og udgiver han noveller.
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C
Dato: 03/08/2020-07/08/2020
Tid: 10-15
Aldersgruppe: 13-17 år
Tilmelding: https://ticket.livebackend.com/kulturmaskinen/e/fed-film-camp/
Pris: Gratis
Arrangør: Kulturmaskinen

 

Friluftsbadet - Streetfodbold sommer 2020, uge 32 - 3., 5. og 6. august

Kom og vær med til streetfodbold - vi mødes på græsset i Odense Friluftsbad. Alle kan deltage - du behøver ikke kunne spille fodbold i forvejen. Vi skal have det skægt. Eric Bodjo og Valdemar Schousboe spiller med. Vi er klar, selvom vejret er gråt - tricks med en bold og godt selskab kan foregå i alle slags vejr.
Sted: Friluftsbadet, Elsesmindevej 50, 5200
Dato: 03/08/2020, 05/08/2020, 06/08/2020
Tid: 11-14
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Ikke nødvendig
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense og SSP Odense

 

12 Hours to Die and Respawn (LAN-Party) - 3. august

LAN-Party med 12 timers gaming. Da det er et begrænset antal internetopkoblinger, kræver arrangement tilmelding og betaling ved tilmeldelse på 30 kroner. Arrangement inkludere aftensmad, men det er en god ide at medbringe en madpakke og måske chips, slik og sodavand. Alkohol og energi drikke er ikke tilladt. 

Sted: Ungdomscenter Hjallese, Solbærvej 5, 5260 Odense S
Dato: 03/08/2020
Tidspunkt: 10-22
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: uc-hjallese@appsodense.dk. Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: 30 kr. (Betaling med Mobilepay til 524167)
Arrangør: UngOdense

 

Sjov Sommergolf - 3. august

Mandag den 3. august inviteres børn og unge golfspillere mellem 6 og 17 år til Sjov sommergolf i Blommenslyst Golfklub 
Det er sommerferie, solen skinner (forhåbenligt). Hvorfor ikke tage en dag på golfbanen med andre børn og unge?
Vi har planlagt en Sjov Sommer Golf-dag, hvor vi skal træne, lege, spille og hygge os sammen om golfen. Det er ikke et krav, at du spiller golf i forvejen.
Der er plads til max. 25 børn på dagen, så det er med at være hurtig med tilmelding.
Foreløbigt program, ser sådan her ud:
Kl 8.00 Vi mødes i klubben til opstart. derefter undervisning ved klubbens pro Danny Sejer.
Kl. 11.00 Frokost i Hønsehuset (du skal IKKE have madpakke med :-) )
Kl. 12.00 Spil på 9-hulsbanen, hvor vi spiller sjove spilformer.
Kl. 13.30 Andre aktiviteter og golflege
Kl. 15.00 Vi afslutter med en forfriskning i Hønsehuset.
Deltagelse er gratis, og der er fuld forplejning. Har du en fødevareallergi, skal du selv medbringe forplejning.
Sted: Vejruplundvej 20, 5491 Blommenslyst
Tid: 8-15
Dato: 08/03/2020
Aldersgruppe: 6-17 år
Tilmelding: Send en mail til info@blommenslyst-golf.dk eller på tlf. 65 96 71 20 senest 
den 29. juli 2020, og du vil få besked om du har fået en plads på holdet. 
Du skal oplyse navn, alder og evt. DGU-nummer.
Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør: Blommenslyst Golfklub

 

Tryk med kartofler på tekstil eller papir - 3. august

Kom og vær med når vi laver flotte kartoffeltryk! Du kan lave dit eget billede, og hvis du medbringer din gamle t-shirt, mulepose, bøllehat eller andet, vil der også være mulighed for at lave et flot tryk på det. Alle kan være med, og kun fantasien sætter grænser! Medbring selv noget tekstil (fx en t-shirt eller et stofnet) til at lave tryk på, så sørger vi for resten og er her til at inspirere og vejlede. 
Sted: Hunderupvej 103, 5230 Odense M
Dato: 03/08/2020
Tid: 12-15
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: Du møder bare op
Pris: Gratis
Arrangør: AOF Center Odense

 

Sommernaturskole i Tarup-Davinde: Ud i naturen på Ødegården - 3. til 5. august

Hvis du synes sommerferien er lidt for lang og du keder dig, så har du mulighed for at komme ud i naturen med 20 andre børn og 2 naturvejledere. Her kan du få dig nogle spændende oplevelser i det flotte naturområde ved Tarup-Davinde. Vi skal ha’ det sjovt og hyggeligt og vi skal lære:
• At tænde bål helt uden at bruge tændstikker! 
• At bygge huler
• At snitte 
• At skyde med bue og pil!
• At lave forskelligt mad på bål og samle mad i naturen!
• At lede efter dyr på land og i vand
• At indsamle sten og fossiler og lære om dem
• At besøge og fodre vores geder
Hvem kan deltage?
Alle piger og drenge fra 3., 4. og 5. klasse (man kan kun deltage i én af ugerne per barn) bosat i Odense og Faaborg-Midtfyn Kommune.
Sted: Langagervej, sidegrusvej til Ørbækvej. Kør ned i bunden af grusvej - se resten af kørselsvejledningen på Facebook under opslag om sommernaturskolen på ødegården
Dato: 03/08/2020 - 05/08/2020
Tid: 9-15
Aldersgruppe: 11-14 år
Tilmelding: naturskolen@odense.dk OBS Oplys: ønsket dato, navn, adresse, klassetrin og skolens navn samt forældre kontaktoplysninger (mobil og navn). Tilmeldingsfrist er fredag den 3. juli – først til mølleprincippet. Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger
Pris: Gratis
Arrangør: Naturskolen Åløkkestedet

 

Kunststationen`s Sommerferieaktiviteter - 3. til 6. august

Alle dage kan du fordybe dig i at male med acryl på lærred og tegne. Er vejret godt, kan man være kreativ i vores dejlige have. Derudover kan du:
Mandag: Lave små ting i Make Make, en form for dekorations beton. HUSK! Tag gammelt slidt tøj på ;-) 
Tirsdag: Lave skønhedsprodukter.
Onsdag: Male og dekorere Make Make ting.
Torsdag: Arbejde med glas og tin.
HUSK madpakke! Vi sørger for saftevand og te.
Sted: Kunststationen, Skovalleen 32, 5250 Odense SV
Dato 03/08/2020 - 06/08/2020
Tidspunkt: 10.00 - 15.00
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: Send en senest 31. juli en mail til uc-hjallese@appsodense.dk (Skriv i emne: "Kunststationen uge 32" og skriv elevnavn, skole og klasse, hvilke dage du deltager samt elev mobil nr. og forældre mobil nr.) Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Det koster 25 kr. pr. dag at deltage. Betales på Mobilpay 524167 
Arrangør: UngOdense

 

Tennis camp uge 32 - 3. til 6. august

Så nærmer sommeren sig og dermed tiden for vores populære tennis camps for juniorer mellem 7-15 år. Her kan du enten prøve at spille tennis for første gang eller dygtiggøre dig, hvis du allerede spiller. Vi byder på 4 dage med masser af tennissjov, motion, leg, konkurrencer og hyggeligt samvær.
Sted: Munkevænget 43, 5230 Odense M
Dato: 03/08/2020-06/08/2020
Tid: 9-15
Aldersgruppe: 7-15 år
Tilmelding: Sker via vores klubmodul. Opret først en profil og vælg så campen under aktiviteter: https://tennisclubodense.klub-modul.dk/cms/EventOverview.aspx
Pris: 800 kr.
Arrangør: Tennis Club Odense

 

Sommeraktivitet i Firmaidræt Odense - 3., 5., 7. august

Kom op prøv nogle af vores sjove aktiviteter som skumtennis, badminton, pickleball, basketball, floorball og mange andre spændende fritidsaktiviteter.
Alle deltagere skal selv medbringe mad og drikke.
Dato: 03/08/2020, 05/08/2020, 07/08/2020
Tid: 10-16
Sted: Tranehøjen 5, 5250 Odense SV.
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Ikke nødvendig
Pris: Gratis
Arrangør: Firmaidræt Odense

 

Håndboldskole - 3. til 7. august

Håndboldskole for årgang 10, 09, 08, 07, 06 og 05 
Sted: Bellinge If, Brændekildevej 36, 5250
Tid: 09.00 til 15.00
Aldersgruppe: 11-14 år

Tilmelding: På DHFs hjemmeside https://haandbold.dk/skole/tilmeld/1341
Pris: 850 kr.
Arrangør: Bellinge if 

 

Find din indre forfatter - 4. august

Elsker du at finde på gode historier? Nyder du at lege med sproget og finde på nye ord? Så kom og vær med til en fantasifuld og sjov skrivedag, hvor vi skriver både alene og sammen og giver respons på hinandens historier eller digte.
Sted: Hunderupvej 103, 5230 Odense M
Dato: 04/08/2020
Tid: 10-14.30
Aldersgruppe 11-18 år
Tilmelding: Mød bare frisk op
Pris: Gratis
Arrangør: AOF Center Odense

 

DIY Design og Mediecamp - 4. og 5. august

På denne camp kommer du igennem en design process og arbejder med professionelle programmer som Adobe photoshop og Illustrator.
Du lærer at printe dit helt eget design på sokker, t-shirts, lærred eller fotopapir og får det med hjem. Yderligere info: ann@larsenco.dk eller tlf.: 4264 4367. Oplys allergier eller vegetariske ønsker pr. mail.
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 1. sal.
Dato: 04/08/2020-05/08/2020
Tid: 11-16
Aldersgruppe: 10-17 år
Tilmelding: https://kulturmaskinen.com/arrangementer/diy-design-mediacamp/
Pris: 50 kr. (dækker materialer og frokost)
Arrangør: Kulturmaskinen & Larsen&Co

 

Sommer-male-drop-in - 4. til 6. august

Kom til sommer-male-drop-in og få male- og tegnetricks til nye værker. Du behøver ikke at være der hver dag og hele tiden, men tilmeld dig alligevel på SMS til 40957142 og skriv, hvornår du har lyst til at være med. Der er materialer til at male små billeder på pap eller lærred, og du behøver ikke medbringe andet end dig selv og evt. mad og drikke. Billedkunstmaler Heidi vandal.
Dato: 04/08/2020-06/08/2020
Sted: Østre Plads, Danmarksgade 10, 5000 Odense C
Tidspunkt: 9-14 
Aldersgruppe: 13-19 år
Tilmelding: SMS til 40957142 og skriv, hvornår du har lyst til at være med.
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

TYSK klar-parat-start! - 4. til 6. august

Tilmeld dig et "Brush Up” inden næste skoleår med erfaren tysklærer. Med Maria Plougmand vil du kunne
kickstarte næste års tyskundervisning med gode råd, vejledning og konkrete værktøjer til at styrke læsefærdigheder, skriftlig fremstilling, grammatik og mundtlighed. Evt. spørgsmål til Maria Plougmand mariaplougmand@gmail.com
Dato: 04/08/2020, 05/08/2020, 06/08/2020
Sted: UngOdense, Danmarksgade 10
Tid: 16-20
Aldersgruppe: 14-18
Tilmelding: HUSK NØDVENDIG TILMELDING på https://ungodense.dk/index.php?open=15
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Sommerskole i Fyrtøjet - 4. og 6. august

Der findes små og store eventyr overalt omkring os. Fyrtøjets eventyrakademi vender tilbage med en sommerskole, hvor du kan finde og skabe dine egne smukke eventyr.
På Fyrtøjets sommerskole kan dit barn få lov at fordybe sig i mange kreative processer og skabe sine egne eventyr. 
H.C. Andersen kunne se smukke historier og spændende eventyr uanset hvor han kiggede hen. Fyrtøjets sommerskole har mange forskellige aktiviteter, der alle vækker både nysgerrighed, legelyst og fortælleglæde. Vi skal digte eventyr, lave sjove fortælleøvelser og sætte billeder og kunst på eventyrerne sammen. Vi skal i Fyrtøjets fortællerum og fortælle eventyrerne for hinanden. Og sidst, men ikke mindst, skal vi lege frit i Fyrtøjets scenografi ”Elverhøj”
Sted: Møntestræde 1, 5000 Odense C
Dato: 04/08/2020 og 06/08/2020
Tid: 10-14
Aldersgruppe: 6-14 år
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM8871/4clkl1rwmx
Pris: 125 kr.
Arrangør: Børnekulturhuset Fyrtøjet, Odense Bys Museer

Familiebyvandring: Vikingernes by - 4. og 6. august

Kom med på en aktiv familiebyvandring i vikingernes Odense hver tirsdag og torsdag i sommerferien.
Vi mødes ved Møntergården og drager sammen med vores lille rullende vikingeskib ud i OdinsVi. Undervejs skal vi undersøge vikingemarkedets varer, angribe vikingeborgen Nonnebakkens volde og tyde arkæologernes fund fra Odense i vikingetiden.
Dato: 04/08/2020 og 06/08/2020
Tid: 13-14
Sted: Møntestræde 1, 5000 Odense C
Aldersgruppe: 6-14 år
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM8740/g21ah1qmsa
Pris: Gratis
Arrangør: Møntergården, Odense Bys Museer

Prøv Mountain Bike og cyklebane - 4. og 6. august

Cykling Odense tilbyder MTB og banetræning for alle børn fra 6 - 17 år. Eventet kører hver tirsdag og torsdag i ugerne 30-32
Vi mødes i Cykling Odenses klubhus kl. 09.00 til lidt morgeninfo og så vil der blive  trænet. Der vil være en pause hvor vi giver lidt forplejning og en sodavand.
Der vil blive øvet lidt fysisk træning og en hel del teknisk træning så man vil ikke bliver hårdt presset mere end man selv mener man kan klare.
Man er velkommen til at komme hver gang, men man kan også nøjes med en enkelt gang hvis man bare lige vil prøve det.
Vi har lidt cykler til MTB og masser til banetræningen. Har du selv en MTB tag den endelig med.
Sted: Thorvaldsvænge 9,5200 Odense
Dato: 04/08/2020 og 06/08/2020
Tid: 9-13.15
Aldersgruppe: 6-17 år
Tilmelding: https://cyklingodense.dk/events (vi vil meget gerne have tilmeldinger, men kommer man alligevel finder vi også ud af det)
Pris: Gratis
Arrangør: Cykling Odense

 

Prøv en fjernstyret model lastbil skala 1:14 - 5. august

Vi giver børn og unge mulighed for at prøve en fjernstyret modellastbil i skal 1:14 på RC Model Truck Fyns bane areal i Dyrup.
Efter kørsel vil der være en GRATIS sodavand til "Chaufføreren" og GRATIS kaffe til forældre eller ledsagere.
Dato: 05/08/2020
Sted: Højmevej 13B, 5250 Odense SV
Tid: 10-17
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Tilmelding på dagen til mobil 53134421 eller på klubbens hjemmeside under "Arrangementer" http://www.rcmodeltruckfyn.dk/Sommerferie-for-skoleb%c3%b8rn-2020
Pris: Gratis
Arrangør: RC Model Truck Fyn 

 

Softball - 5. og 6. august

Softball er en amerikansk holdsport for både drenge og piger, nært beslægtet med baseball og langt ude også med rundbold. Vi spiller med store gribehandsker og bats, og så gælder det ellers om at slå til! Du skal medbringe: Almindeligt idrætstøj løbesko eller fodboldstøvler – Tøj efter vejrudsigten. Eget softball udstyr må gerne medbringes. Husk madpakke, drikkedunk m.m.
Sted: Softballbanen i Næsby, Søren Eriksensvej, 5270 Odense N
Tid: 10.00 til 14.00
Tilmelding: Anne-Mette Andersen formand.odensegiants@gmail.com, tel.: 61606944. Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Aldersgruppe: 11-14 år 
Pris: Gratis
Arrangør: Odense Giants Softball Klub 

 

H.C. Andersen Byvandringer for børn - 5. og 7. august

Oplev H.C. Andersens liv og eventyr gennem en eventyrlig børnebyvandring i H.C. Andersens Odense hver onsdag og fredag i sommerferien.
Undervejs I skal skabe og digte i jeres egne små eventyr helt i H.C. Andersens ånd, mens I hører små historier fra den fattige digters egen barndom i Odense. Vi  kommer vi forbi tre steder i Odense, som havde en særlig betydning for H.C. Andersens barndom og som vi stadig kan se sporene fra i hans eventyr.
Sted: Hans Jensensstræde 45, 5000 Odense C
Dato: 05/08/2020 og 07/08/2020
Tid: 12.30-14
Aldersgruppe: 6-10 år
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7857/4wd5uv9bc8
Pris: Gratis 
Arrangør: H.C. Andersen Museum, Odense Bys Museer

 

Rollespil (Dungeons and Dragons) - 5. til 7. august

Dungeons and Dragons er et Pen and Paper rollespil. Det foregår på et bord med figurer og terning, hvor du tager på eventyr og kæmper mod drager og alskens monstre. Dato: 05/08/2020-07/08/2020
Tidspunkt: 11-15
Sted: Ungdomscenter Hjallese, Solbærvej 5, 5260 Odense S
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: uc-hjallese@appsodense.dk. Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger. Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Sjov Sommergolf i Odense - 5. til 8. august

Uge 32 står igen i år i golfens tegn, når Odense Eventyr Golf afholder Sjov Sommergolf – kom og vær med! Sjov Sommergolf er et tilbud til børn og unge i alderen 9 - 15 år, som kunne tænke sig en aktiv ferie og prøve at bide skeer med golfen sammen med andre ferieglade børn og unge.
Vi vil være klar med et sjovt program der både indeholder leg, træning og spil på golfbanen. Onsdag og torsdag er der program fra kl. 9:00 – 15:00. Fredag er det fra kl. 15:00 – 19:30. Her har deltagerne mulighed for at invitere forældre, bedsteforældre eller søskende med, så de kan vise hvad de har lært, men også for at hygge sig sammen omkring golfspillet og en lille miniturnering. Vi slutter af fredag med fællesspisning, for dem der har lyst til det.
Om forældre eller bedsteforældrene har spillet golf før eller ej spiller ingen rolle. Vi starter fredagen med lidt instruktion, særlig henvendt til dem der ikke har prøvet det før. Odense Eventyr har udstyr I kan låne hvis I har behov for det (både voksen- og børnesæt), så husk bare udetøj efter vejret, sko der sidder fast på fødderne, solcreme, vandflaske, frugt el.lign. og godt humør.
Sted: Falen 227, 5250 Odense SV
Dato: 05/08/2020-07/08/2020
Tid: 09-15 (fredag 15-19.30)
Aldersgruppe 9-15 år
Tilmelding: https://www.eventyrgolf.dk/dk/medlem/junior-spirer/sjov-sommergolf/tilmelding-til-sjov-sommergolf-2020-339/
Pris: 160 kr.
Arrangør: Odense Eventyr Golf Klub

 

Lav din egen notesbog - 6. august

Elsker du at planlægge din tid? Skrive digte? Holde dagbog? Så kan du komme og lave din egen notesbog. Medbring selv en kinabog eller en notesbog og så får du mulighed for både at dekorere den og udfylde den med kreative planlægningsredskaber, som passer til dig. Vi sørger for nogle materialer til både at klippe, klistre og tegne med, så mød frisk op med den slags notesbog du vil pynte.
Sted: Hunderupvej 103, 5230 Odense M
Dato: 06/08/2020
Tid: 12-15
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: Bare mød op
Pris: Gratis
Arrangør: AOF Center Odense

 

Tegnekomsammen - 6. og 7. august

Her kan du lære at tegne med rigtige værktøjer og veludviklede tekniker.
Du kan også bare komme og hygge med andre som kan lide at tegne. 
Du lærer også at skanne tegningerne ind på computeren og printe dem så du kan hænge dem op som store plakater på dit værelse.
Yderligere info: ann@larsenco.dk eller tlf.: 4264 4367. Oplys allergier eller vegetariske ønsker pr. mail.
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C
Dato: 06/08/2020-07/08/2020
Tid: 11-16
Aldersgruppe: 10-17 år
Tilmelding: https://kulturmaskinen.com/arrangementer/tegnekomsammen/
Pris: 50 (Deltagerbetaling på 50,- dækker frokost og materialer)
Arrangør: Kulturmaskinen og Larsen&co

 

NBA - Basket sommer 2020 - 7. august

For jer der elsker basket!". Henover sommeren mødes vi til streetbasket og indendørs spil. Senere på året planlægges der også natbasket og ture til kampe og events. Underviser Simon Adellund, som også kan kontaktes på 28499707 for yderligere informationer.
Sted: UngOdense, Niles Bohrs Alle` (NBA) 210 
Dato: 07/08/2020
Tid: 15.30-17.30
Aldersgruppe: 14-18 
Tilmelding: HUSK NØDVENDIG TILMELDING på  https://ungodense.dk/index.php?open=202
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Familie fisketur - 8. august

"Så er det nu!! hele familien kan komme på fisketur. Der vil være hjælpere fra Odense Sportsfisker Klub, der kan hjælpe med grej, knuder, og de hjælper også gerne når den store gedde på 10+ kilo hopper på, og vi kan også fange den lille skalle. Der vil også være krible krable bassiner med små dyr fra søen og åen. Tag dit eget grej med hvis du har, ellers har vi rigeligt. Så mød op og få en på opleveren og tag lidt mønt med da isbutikken ligger tæt på.
Sted: Skovallen 99 (skovsøen), 5230 Odense M
Dato: 08/08/2020
Tid: 9-12
Aldersgruppe: 6-18 år + familie
Tilmelding: Sms antal fiskere + alder + dato til tlf. 40 21 89 51
Pris: Gratis
Arrangør: Odense Sportsfisker Klub