Spring til indhold

Sommerferie uge 29

Aktiviteter for børn og unge i Odense Kommune i uge 29

Workshop: Vikinger og valkyrier - hele uge 29

Vær med, når Møntergården åbner for det kreative værksted hele sommerferien.
Her står den på seje vikinger og stærke valkyrier.
Kom og lav din helt egen vikingehjelm og lade dig inspirere af mønstre og farver fra vikingernes smykker og krigsudstyr.
Se mere på montergarden.dk
Sted: Møntergården, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C.
Periode: 29/06/2020-09/08/2020
Tid: 11-15
Aldersgruppe: 6-14 år
Tilmelding: Ingen tilmelding
Pris: Gratis
Arrangør: Møntergården, Odense Bys Museer

 

Tag sommertoget til historien - hele uge 29

Forløbet omfatter to aktiviteter, hvor elever kommer til at prøve, hvad det vil sige at være ansat før i tiden ved jernbanen. Aktiviteterne hedder ”Der var forskel på folk” og ”Godstransport”. Børnene skal bl.a. selv prøve kræfter med noget særligt gods og prøve at være iført uniform som i 1954. Vores aktivitetsmedarbejder er sammen med børnene under hele forløbet og vil fortælle og instruere undervejs.  
Der er selvfølgelig også mulighed for at køre en tur med museets minitog.
Vi kører to eller tre hold pr. dag: Kl. 10.15.-11.15, (11.30-12.30) og 12.30-13.30 (Tiden i parentes er kun ved stor søgning)
Voksne, der følger et barn til aktiviteten, har gratis adgang til museet, mens aktiviteten foregår. 
Gælder også pædagogisk personale fra SFO'er. 
Sted: Danmarks Jerbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C
Dato: 13/07/2020-19/07/2020
Aldersgruppe: 6-10 år
Tilmelding: SFO'er bedes kontakte museet forud for aktiviteten eller booke via museets webside under Undervisning. Private kan møde op. OBS Der er max. deltagerantal pr. hold på 15 børn. 
Pris: Gratis
Arrangør: Danmarks Jerbanemuseum


Allerup gamle have - Danmarks smukkeste friluftsbad - hele uge 29

Allerup gamle have er et friluftsbad beliggende naturskønt i det sydøstlige Odense. Alle børn og unge (under 18 år), kan gratis bade i Allerup gamle have fra den 27. juni - 16. august. ID skal fremvises ved forespørgsel. Initiativet er en del af regeringens "sommerpakke", som skal bidrage til en bedre sommer for børn og unge. Ud over badebassin har vi minigolfbane, basketbane, legeplads, trampoliner og boldbane.
Sted: Klappen 1, 5220 Odense SØ
Tid: 10-19
Dato: 27/06/2020 - 16/08/2020
Aldersgruppe: Under 18
Tilmelding: Ingen
Pris: Gratis
Arrangør: Allerup gamle have

 

Åben e-Sportsskole - Uge 29

DHG e-Sport åbner for forskellige muligheder for at prøve de spil af, som vi underviser i normalt. Det er Minecraft for 6-11 årige, det CS:GO for 11-17 årige, det er LOL for 11-17 årige, det er Fortnite for 10-17 årige og FIFA for alle.
Mandag, 8.30 - 11-30 Minecraft, 12.30 - 15.30 CS:GO
Tirsdag 8.30 - 11-30 LOL, 12.30 - 15.30 Fortnite
Onsdag 8.30 - 11-30 Minecraft, 12.30 - 15.30 CS:GO
Torsdag 8.30 - 11-30 Fortnite, 12.30 - 15.30 Minecraft
Fredag 8.30 - 11-30 Alle spil, 12.30 - 15.30 Alle spil 
Dato: 13/07/2020 til 17/07/2020 
Sted: Demantsvej 30, 5260 Odense S 
Tid: 8.30-15.30 Aldersgrupper 6-18 år 
Tilmelding: https://www.dhg.dk/e-sport-sommerskole/ 
Pris: Gratis
Arrangør: DHG e-Sport


E-Sport i Camp U - Uge 29

Så må vi igen åbne lidt op for E-Sport, så nu kan du komme og mødes med vennerne og se om I har glemt hvordan man laver headshot i coronatiden. 
Det er vigtigt med tilmelding, direkte til Kareem, der er max ti spillere ad gangen. 
Vi har åbent mandag - torsdag i uge 28, 29 og 30 
Sted: Camp U, Vollsmose Alle 20, 5240 Odense NØ
Dato: 13/07/2020-16/07/2020
Tid: 13-17 
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: Kareem.koleilat@gmail.com Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Sommeraktiviteter i Vollsmose - Alle hverdage i uge 29

Vi laver sjove sommeraktiviteter alle hverdage i uge 28, 29 og 30. Aktiviteterne er for børn og unge, men forældre må også gerne være med. Der er gratis frokost til børn hver dag kl. 11.30.
Glade dage hver dag: Fodbold, rundbold, krea-aktiviteter og basket. 
Game Girlzone: Mandag fra 13.00 – 15.00
Aktiviteter i Projekt Zlatan: Dans tirsdag og fredag fra 12.30 til 16.30. Playstation tirsdag og fredag fra 17.00 til 18.00 
Jeg er så glad for min cykel: Cykelcafe fredag den 17. juli fra 13.00 til 15.00 med Elan, Allan, Aryan og Trafik i børnehøjde og Freddy fra HCA skolen.
Cykelcafe fredag den 24. juli fra 13.00-15.00 med Elan, Allan og Aryan og Trafik i børnehøjde og Freddy fra HCA skolen.
Vollsmose bygger:  
Mandag den 13. juli Workshop og planlægning af byggeprojekt
Tirsdag de 14. juli fra 11.00 – 15.00 - byggeri
Onsdag den 15. juli fra 11.00 - 15.00  - byggeri
Torsdag den 16. juli fra 11.00 - 15.00 - byggeri
Fredag den 17. juli fra 11.00 – 15.00 – fejring af byggeri
Alle er velkomne.
Sted: Birkeparken 228B, 5240 Odense NØ.
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Ikke nødvendig
Pris: Gratis
Arrangør: Vollsmose Aktivitetsforening

 

Micro-Bamse Drop in - Hverdage i uge 29

Tekstilværkstedet holder sommeråbent i uge 29, mandag til fredag kl. 10-17! Så slå et smut forbi hvis du drømmer om en kreativ sommer(ferie). Foruden almindelig åbent på værkstedet og strikkecaféer hver mandag, kan du prøve kræfter med forskellige sjove og flotte tekstilhåndværk i daglige workshops i uge 27 og 28. Vær blandt andet med, når vi:
Laver vores egne, personlige og unikke små micro-bamser, som kan bo i en æske og komme med på rejse!
Skal det være en superhelt-bamse?
Skal det være en prinsesse?
Skal den være med langt hår?
Skal den have seler?
Skal den have balletskørt?
Skal den have sørøverhat?
Du bestemmer selv!
Du skal sy din bamse i hånden – og alle materiale er til rådighed på drop-in workshoppen.
At sy sin egen micro-bamse er en super barn/voksen-aktivitet
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Tid: Drop ind når det passer dig i tidsrummet 11-13
Aldersgruppe: 6-10 år
Tilmelding: https://kulturmaskinen.com/tekstilvaerkstedet/om-tekstilvaerkstedet/
Pris: 50 kr. 
Arrangør: Kulturmaskinen

 

Friluftsbadet - Streetfodbold sommer 2020, uge 29 - 13., 15. og 16. juli

Kom og vær med til streetfodbold - vi mødes på græsset i Odense Friluftsbad. Alle kan deltage - du behøver ikke kunne spille fodbold i forvejen. Vi skal have det skægt. Eric Bodjo og Valdemar Schousboe spiller med. Vi er klar, selvom vejret er gråt - tricks med en bold og godt selskab kan foregå i alle slags vejr.
Sted: Friluftsbadet, Elsesmindevej 50, 5200
Dato: 13/07/2020, 15/07/2020, 16/07/2020
Tid: 11-14
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Ikke nødvendig
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense og SSP Odense

 

ØB (Østre Boldklub) inviterer til fodbold og rundbold - 13., 15. og 17. juli

Alle er velkomne - både piger og drenge. Vi skal spille rundbold og fodbold.
Sted: På kunststofbanen mellem Skjalm Hvides vej og Paaskeløkkevej, 5000 Odense C
Dato: 13/07/2020, 15/07/2020, 17/07/2020
Tid: 13-16
Aldersgruppe: 6-16 år 
Tilmelding: Du møder bare op
Pris: Gratis
Arrangør: ØB samt BoligSocialt Hus, SSP Odense, UngOdense og Get2Sport

 

Sommeraktivitet i Firmaidræt Odense - 13., 15. og 17. juli

Kom op prøv nogle af vores sjove aktiviteter som skumtennis, badminton, pickleball, basketball, floorball og mange andre spændende fritidsaktiviteter.
Alle deltagere skal selv medbringe mad og drikke.
Dato: 13/07/2020, 15/07/2020, 17/07/2020
Tid: 10-16
Sted: Tranehøjen 5, 5250 Odense SV.
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Ikke nødvendig
Pris: Gratis
Arrangør: Firmaidræt Odense

 

Nordatlantisk Radioværksted - 13. til 17. juli

Her får du mulighed for at blive journalist i en uge og få et indblik i, hvordan indslag til radio og podcast planlægges og udføres. Samtidig får du mulighed for at blive klogere på Island, Grønland og Færøerne, idet en stor del af ugens øvelser får fokus på de tre nordatlantiske lande. Værkstedet giver et skub til kompetencer inden for fagene dansk, samfundsfag, geografi og historie. Du skal interviewe flere forskellige mennesker så det er en fordel, hvis du ikke er alt for genert. 
Praktiske informationer - Deltagerne skal medbringe en mobil med et diktafon- eller optageprogram og gerne en computer, hvor det gratis lyd-redigeringsprogram, Reaper, er installeret (link sendes på mail). Husk endelig at tage en madpakke med.
Covid-19 - under kurset bliver der gjort en stor indsats for at holde et højt hygiejne-niveau for at mindske evt. smitterisiko. Nordatlantisk Radioværksted har fået bevilliget midler af Børne- og Undervisningsministeriets pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19.
Underviser er Kasper Friis, der har 20 års erfaring som journalist ved DR, og som nu leverer programmer til Radio4.
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Tid: 10-15
Sted: Nordatlantisk Hus i Odense, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C
Aldersgruppe: 13–17 år.
Tilmelding: Tilmelding på svk@dgh-odense.dk 
Tilmeldingsfrist for Nordatlantisk Radioværksted i uge 29: 8. juli
Pris: Gratis
Arrangør: Nordatlantisk Radioværksted

 

FitforKids Sommerlejr - 13. til 17. juli

Tag på den hyggeligste All Inclusive-ferie du og familien har haft i Danmark - uden at det koster en formue, og få det bedste frem i jeres familie!
FitforKids Sommerlejr er jeres mulighed for at få en sund, sjov, hyggelig og aktiv ferie for HELE familien i skønne naturomgivelser ved Ringkøbing Fjord i Vestjylland.
HVIS jeres familie er på udkig efter en hyggelig og aktiv ferie i Danmark for hele familien, og I har lyst til at blive kickstartet med sommerferie, der bringer jer tilbage på sporet og meget tættere sammen og viser at sjov og sund kan gå hånd i hånd, så er FitforKids Sommerlejr lige noget for jer! Her er 50 børn og forældre sammen med et erfarent og super engageret Team af FitforKids Instruktører klar til at skabe de bedste betingelser for nye venskaber, hyggelige aftener, sjov motion og aktive lege!
Der vil være masser af aktiviteter for børn i alle aldre – og respekt for når der er brug for ”alene-tid”! FitforKids SummerCamp – familieferie du kan leve længe på!
Sted: Sommerlejren Hemmet Strand, Svinkvej 8, 6893 Hemmet 
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Tid: 12-12
Tilmelding: På mail mia@fitforkids.dk - Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør: FitforKids

 

Kokkeskole – madlavning i sommerferien - 13. til 17. juli

Er du vild med at lave mad? Måske har du set MasterChef eller Den Store Bagedyst og kunne godt tænke dig at lære nogle tips og tricks til selv at lave mad, der smager vildt lækkert? Og vil du gerne lære at anrette og pynte, så det ser godt ud på tallerkenen? Så kom og hyg dig i sommerferien på en uges kokkeskole. Vi hygger os, mens vi bliver seje til både at følge opskrifter og selv finde på. Hvem ved - måske kommer du også til at smage nogle vilde ting, du aldrig havde troet, du kunne spise? 
Vi starter hver dag med at spise lidt morgenmad, mens vi snakker om dagens opskrifter. Vi laver mad i grupper på 4 og spiser selvfølgelig frokost sammen alle sammen. 
Ps. Vi hjælpes ad hver dag med at rydde op i køkkenet, inden vi slutter.  
Sted: FOF, Vindegade 74, 1., 5000 Odense C
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Tid: 10-14
Aldersgruppe: 13-17 år
Tilmelding: https://www.fof.dk/odense-fredericia-middelfart/Kursusoversigt/mad-broed-vin/kokkeskole-madlavning-i-sommerferien
Pris: Gratis
Arrangør: FOF Odense

 

Byg og kør med fjernstyrede biler - 13. til 17. juli

Sommerferie aktivitet for børn og unge imellem 11 og 18 år. Om man har erfaring med fjernstyrede biler eller gerne vil prøve det for første gang er man lige velkommen. 
Aktiviteten består af flere dele:
Samle en fjernstyrede bil i byggesæt
Undervisning i køre teknik og hvordan fjernbetjening og bil virker og dens opbygning.
Kørsel på asfalt banen og hold konkurrencer mv.
Deltagerne vil blive vejledt af vore medlemmer som har mange års erfaringer med fjernstyrede biler.
Deltagerne må også prøve vore baner med egne biler.
Odense RC Minirace vil sørge for der er juice og kildevand til deltagerne og frisk frugt til deltagerne. Det er mulighed for at medbringe en madpakke og få den lagt på køl.
Der vil være toilet og håndsprit tilgængeligt. Vi følger myndighederne anvisninger og retningslinjer.
Sted: Energivej 24, 5260 Odense
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Tid: 10-14
Aldersgruppe: 11-18 år
Tilmelding: På mail til bestyrelsen@odense-rc.dk - Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør: Odense RC Minirace

 

KFUMs Boldklub, Odense, inviterer til fodbold og rundbold - 13. til 17. juni

Vi glæder os til at se dig
Sted: Rismarksvænget 11, 5200 Odense
Dato: 13/07/2020-17/07/2020
Tid: 13-17
Aldersgruppe: 6-16 år - og både piger og drenge er velkomne. 
Tilmelding: Du møder bare op
Pris: Gratis Arrangør: KFUMs Boldklub, Odense samt SSP Odense, UngOdense og Get2Sport.

 

Gaming2Gether i sommerferien - 14. juli

Gaming2Gether tilbyder spil blandet med aktiviteter og sund mad.
Der spilles LOL og CS på PC, ligesom der er mulighed for PS4 og Switch til turneringer i MK11, FIFA 20, Mario Kart, Dragon Ball osv.
Vi skal også benytte vores udendørs baner til basket og fodbold, samt bordtennis inde og ude, når vi tager en pause fra skærmene.
Vi overholder retningslinjerne ift. Corona og sørger selvfølgelig for afstand, afspritning, osv.
Sted: Gaminglokalerne på SDE (bygning 1A), Munkebjergvej 130, 5000 Odense
Dato: 14/07/2020
Tidspunkt: 17–21
Aldersgruppe: 13-19 år
Tilmelding: Send en mail til aav@sde.dk (maks deltagerantal er 20, så husk at tilmelde dig - først til mølle). Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Sommerskole i Fyrtøjet - 14. og 16. juni

Der findes små og store eventyr overalt omkring os. Fyrtøjets eventyrakademi vender tilbage med en sommerskole, hvor du kan finde og skabe dine egne smukke eventyr.
På Fyrtøjets sommerskole kan dit barn få lov at fordybe sig i mange kreative processer og skabe sine egne eventyr. 
H.C. Andersen kunne se smukke historier og spændende eventyr uanset hvor han kiggede hen. Fyrtøjets sommerskole har mange forskellige aktiviteter, der alle vækker både nysgerrighed, legelyst og fortælleglæde. Vi skal digte eventyr, lave sjove fortælleøvelser og sætte billeder og kunst på eventyrerne sammen. Vi skal i Fyrtøjets fortællerum og fortælle eventyrerne for hinanden. Og sidst, men ikke mindst, skal vi lege frit i Fyrtøjets scenografi ”Elverhøj”
Sted: Møntestræde 1, 5000 Odense C
Dato: 14/07/2020 og 16/07/2020
Tid: 10-14
Aldersgruppe: 6-14 år
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM8871/4clkl1rwmx
Pris: 125 kr.
Arrangør: Børnekulturhuset Fyrtøjet, Odense Bys Museer

Familiebyvandring: Vikingernes by - 14. og 16. juli

Kom med på en aktiv familiebyvandring i vikingernes Odense hver tirsdag og torsdag i sommerferien.
Vi mødes ved Møntergården og drager sammen med vores lille rullende vikingeskib ud i OdinsVi. Undervejs skal vi undersøge vikingemarkedets varer, angribe vikingeborgen Nonnebakkens volde og tyde arkæologernes fund fra Odense i vikingetiden.
Dato: 14/07/2020 og 16/07/2020
Tid: 13-14
Sted: Møntestræde 1, 5000 Odense C
Aldersgruppe: 6-14 år
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM8740/g21ah1qmsa
Pris: Gratis
Arrangør: Møntergården, Odense Bys Museer

 

Prøv en fjernstyret model lastbil skala 1:14 - 15. juli

Vi giver børn og unge mulighed for at prøve en fjernstyret modellastbil i skal 1:14 på RC Model Truck Fyns bane areal i Dyrup.
Efter kørsel vil der være en GRATIS sodavand til "Chaufføreren" og GRATIS kaffe til forældre eller ledsagere.
Dato: 15/07/2020 22/07/2020 29/07/2020 05/08/2020
Sted: Højmevej 13B, 5250 Odense SV
Tid: 10-17
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Tilmelding på dagen til mobil 53134421 eller på klubbens hjemmeside under "Arrangementer" http://www.rcmodeltruckfyn.dk/Sommerferie-for-skoleb%c3%b8rn-2020
Pris: Gratis
Arrangør: RC Model Truck Fyn

 

LIV & DØD I JERNALDEREN - 15. og 16. juli

To dage på opdagelse i fortiden!
Programmet veksler mellem historiefortælling, rollespil og praktiske opgaver.
Husk madpakke og tøj efter vejret.
PROGRAM:
ONSDAG: Ankomst og rundvisning i Jernalderlandsbyen
Besøg hos smeden - Læren om jernalderen og jernets betydning i oldtiden
I Vølvens Værksted - troen på guderne og runerne som fortidens eftermæle,
på tur i naturens store apotek og læreren om bardskærens arbejde på slagmarken
På besøg hos høvdingen - heltesagn, krig og ofringen i Viemosen
I lære som arkæolog og udgravning af ukendt jernaldergrav
TORSDAG: Det store Viemoseslag!
Krigere og bartskærer i felten.
Ofring til guderne og begravelse af den store høvding
Tak for denne gang!
Sted: Store Klaus 40, 5270 Odense
Tid: 10-15
Dato: 15/07/2020-16/07/2020
Aldersgruppe: 6-14 år
Tilmelding: kontakt@odinsodense.dk (Man melder sig til begge dage - Max. 20 børn på holdet). Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør:Jernalderlandsbyen Odins Odense

 

 

H.C. Andersen Byvandringer for børn - 15. og 17. juli

Oplev H.C. Andersens liv og eventyr gennem en eventyrlig børnebyvandring i H.C. Andersens Odense hver onsdag og fredag i sommerferien.
Undervejs I skal skabe og digte i jeres egne små eventyr helt i H.C. Andersens ånd, mens I hører små historier fra den fattige digters egen barndom i Odense. Vi  kommer vi forbi tre steder i Odense, som havde en særlig betydning for H.C. Andersens barndom og som vi stadig kan se sporene fra i hans eventyr.
Sted: Hans Jensensstræde 45, 5000 Odense C
Dato: 15/07/2020 og 17/07/2020
Tid: 12.30-14
Aldersgruppe: 6-10 år
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7857/4wd5uv9bc8
Pris: Gratis 
Arrangør: H.C. Andersen Museum, Odense Bys Museer

 

 

Gaming2Gether i sommerferien - 16. juli

Gaming2Gether tilbyder spil blandet med aktiviteter og sund mad.
Der spilles LOL og CS på PC, ligesom der er mulighed for PS4 og Switch til turneringer i MK11, FIFA 20, Mario Kart, Dragon Ball osv.
Vi skal også benytte vores udendørs baner til basket og fodbold, samt bordtennis inde og ude, når vi tager en pause fra skærmene.
Vi overholder retningslinjerne ift. Corona og sørger selvfølgelig for afstand, afspritning, osv.
Sted: Gaminglokalerne på SDE (bygning 1A), Munkebjergvej 130, 5000 Odense
Dato: 16/07/2020
Tidspunkt: 17–21
Aldersgruppe: 13-19 år
Tilmelding: Send en mail til aav@sde.dk (maks deltagerantal er 20, så husk at tilmelde dig - først til mølle). Bemærk mail er ikke sikker kommunikation, så opgiv kun navn og ingen personfølsomme oplysninger.
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Tegn i naturen - 16. juli

Kom til en sjov og lærerig dag med kunstner Janne Schipper I Tarup-Davinde naturområde. Vi skal lave en masse anderledes tegneøvelser, hvor leg og eksperimenter er i højsædet. For børn mellem 8 og 14. Forældre er velkomne til at være med.
Medbring madpakke, drikkedunk og tegneredskaber
Sted: Rolighedsvej 128, 5220 Odense SØ
Dato: 16/07/2020
Tid: 10-15.30
Aldersgruppe 8-14 år
Tilmelding: Bare mød op med godt humør
Pris: Gratis
Arrangør: AOF Center Odense

 

NBA - Basket sommer 2020 - 17. juli

For jer der elsker basket!". Henover sommeren mødes vi til streetbasket og indendørs spil. Senere på året planlægges der også natbasket og ture til kampe og events. Underviser Simon Adellund, som også kan kontaktes på 28499707 for yderligere informationer.
Sted: UngOdense, Niles Bohrs Alle` (NBA) 210 
Dato: 17/07/2020
Tid: 15.30-17.30
Aldersgruppe: 14-18 
Tilmelding: HUSK NØDVENDIG TILMELDING på  https://ungodense.dk/index.php?open=202
Pris: Gratis
Arrangør: UngOdense

 

Streetfodbold Odense - 18. juli

Hver lørdag er der Streetfodbold på Nonnebakken. Alle er velkomne og alle kan være med - der er ikke krav til, at man kan spille fodbold. Kom og mød nogle venner, du ikke kender endnu. Og hør de lækre toner fra DJ Clemo, der står bag mixerpulter hver lørdag.
Dato: 18/07/2020
Sted: Nonnebakken, 5000 Odense C
Tid: 12-16
Aldersgruppe: 6-18 år
Tilmelding: Ikke nødvendig
Pris: Gratis
Arrangør: Get2Sport, UngOdense og SSP Odense

 

Familie fisketur - 18. juli

"Så er det nu!! hele familien kan komme på fisketur. Der vil være hjælpere fra Odense Sportsfisker Klub, der kan hjælpe med grej, knuder, og de hjælper også gerne når den store gedde på 10+ kilo hopper på, og vi kan også fange den lille skalle. Der vil også være krible krable bassiner med små dyr fra søen og åen. Tag dit eget grej med hvis du har, ellers har vi rigeligt. Så mød op og få en på opleveren og tag lidt mønt med da isbutikken ligger tæt på.
Sted: Skovallen 99 (skovsøen), 5230 Odense M
Dato: 18/07/2020
Tid: 9-12
Aldersgruppe: 6-18 år + familie
Tilmelding: Sms antal fiskere + alder + dato til tlf. 40 21 89 51
Pris: Gratis
Arrangør: Odense Sportsfisker Klub