Spring til indhold

Mundtlige ansøgningsdage

For at gøre det nemt at søge tilskud til frivilligt socialt arbejde, har I mulighed for at ansøge Udviklingspuljen mundtligt på særlige ansøgningsdage i løbet året.

Hvad er mundtlige ansøgningsdage?

Mundtlige ansøgningsdage er en mulighed for frivillige sociale aktører til nemt at søge midler til deres frivillige sociale arbejde uden en skiftelig ansøgning. Siden 2016 har Odense Kommune afholdt 1-3 mundtlige ansøgningsdage årligt. 

 

På de mundtlige ansøgningsdage kan I søge om tilskud fra Udviklingspuljen til jeres nye frivillige sociale indsatser eller projekter i indeværende år. Det foregår ved, at I fortæller om jeres projekt til 2-3 af Odense Kommunes medarbejdere. Formen vil være uformel og præget af dialog. I kan forvente svar på ansøgningen inden for en uge.

I kan søge om op til 25.000 kr.  Det er også muligt at booke en tid udelukkende  til sparring. 

 

Det mundtlige ansøgningsformat er en oplagt mulighed for jer, der kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål: 

  • Er der nytænkning og udvikling på vej i jeres frivillige sociale forening/organisation?
  • Er I en nystartet frivillig social forening i Odense, som søger finansiering til at komme gang?
  • Er I bedre til at præsentere din idé mundtligt og giver ansøgningsskemaet dig grå hår?
  • Har I blot brug for lidt ekstra sparring til kommende ansøgninger og finansiering?

Hvornår afholdes mundtlige ansøgningsdage? 

 

Næste mundtlige ansøgningsdag, 10. september 2019

 

2019's sidste mundtlige ansøgningsrunde afholdes tirsdag den 10. september i tidsrummet 14.30-18.30. 

 

Tilmelding er påkrævet. TIlmeldingsfrist er den 30. august. Herefter bliver I tildelt en tid.  Samme eftermiddag kl. 17.00 er der desuden informationsmøde om §18-midler for 2020. Informationsmødet kræver ikke tilmelding. Det foregår på Phønix i lokale 315 (på 3. sal) på Schaksgade 39 .


Der er gratis parkering for både cykler og biler ved Phønix.

 

Gå til tilmeldingsskema

 

 

Hvad skal I forberede forud for den mundtlige ansøgning?

  • En kort fortælling om jeres idé, og hvad I evt. søger penge til, som I kan fremlægge mundtligt på mødet. Overvej formål, målgruppe, hvem, hvordan, hvor, hvornår.
  • Gør jer tanker om, hvad der skal bruges penge til – og om der også kan findes penge andre steder fra.
  • Læs retningslinjer for frivilligt socialt arbejde som jeres ansøging vurderes ud fra.  

Spørgsmål til de mundtlige ansøgnignsdage?

 

 
Kontakt frivillighedskonsulenten i Beskæftigelses- og Socialforvaltnigen på BSF-frivillig@odense.dk.

 

Opdateret 19-08-2019

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen