Sommerdans i Eventyrhaven

Hvert år i juni, juli og august byder danseforeninger i Odense alle danseglade op til dans under åben himmel på scenen ved Café Siesta.

Tango i Eventyrhaven 2014 - Foto: Mette Jensen

Traditionen tro inviterer Odense Kommune og byens danseforeninger til Sommerdans i Eventyrhaven ved Café Siesta i juni, juli og august.

I år kan du kigge på eller danse med hver torsdag og fredag kl. 18-21 i perioden fra 1. juni - 31. august 2018.

 

Hvad er sommerdans?

Sommerdans i Eventyrhaven er en tilbagevende tradition i Odense, der har eksisteret siden 2002.

En række af byens danseforeninger underviser nybegyndere og øvede i forskellige dansegenrer.

 

Det er helt gratis, og man bestemmer selv, om man vil danse med eller kigge på.

Hos Café Siesta kan man købe forfriskninger.

Følg Sommerdans i Eventyrhaven på Facebook.

 

Danseforeninger, der ønsker at være med næste år, kan kontakte kulturkonsulent Mette Jensen.

 

Program for Sommerdans 2018:

Find programmet på facebook, hvor eventuelle ændringer annonceres - eller tjek plakaten for hver måned herunder.

 

Der tages forbehold for ændringer og aflysning ved særligt dårligt vejr.

 

Juni:

 

Juli:

 

August:

Opdateret 26-06-2018

By- og Kulturforvaltningen