Spring til indhold

Vurdering af forurening på grunden

Resumé af undersøgelsesresultater.

Kontaktinformation

Kontaktinformation

By- og Kulturforvaltningen - Gasværksgrunden

Nørregade 36
5000 Odense C

Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.

Email

sakr@odense.dk og bosh@odense.dk

Projektleder Sara Kristjánsdóttir og Projektudvikler Bo Hune

På det areal, som Odense Kommune planlægger at afdække med ren jord, har der været forskellige aktiviteter i tilknytning til gasværket. Længst mod vest har der været garage, værksted (nedrevet) og folkestue (det nuværende ældrecenter). På den midterste del af arealet er der foretaget rensning af gassen for cyanid, og der har været oplag, knusning og transport af koks. Længst mod øst ved Civica har der været oplagsplads/deponering af tjærerester, brugt myremalm og koksrester.

Gennem årene er der udført i alt ca. 80 undersøgelsesboringer fordelt over hele området. I jorden er der fundet forurening med tjære, bly, cadmium og cyanid i koncentrationer, der er betydeligt over grænseværdierne. Den væsentligste forurening er tjære og stofferne heri. Forureningen med tjærestoffer forekommer på hele området, og undersøgelserne har udpeget ca. 10 områder, hvor forureningen er særlig kraftig. Forureningen med cyanid er værst på et begrænset område ved de tidligere rensehuse. Mange steder er jorden sort/misfarvet, den indeholder slagger eller rester af myremalm og lugter af tjære. Forureningen er fundet fra overfladen og nedefter - nogle steder ned til mindst 4 meters dybde.

I tjære findes en række stoffer, som kan opløses i regn, der siver gennem den forurenede jord. Derfor er grundvandet under gasværksgrunden også forurenet. Under gasværksgrunden er der 3 grundvandsmagasiner.

I det mest terrænnære magasin udgøres de vandførende jordlag af opfyld (sand og ler blandet med tegl og slagger), sand, tørv og gytje (dynd). Bunden af dette magasin er et lag moræneler (jordart), som ligger ca. 3 m under terræn. På den nordlige del af grunden op mod Skt. Jørgens Gade er vandet i dette magasin kraftigt forurenet med fenoler, benzen, toluen, xylener og naphthalen. Forureningen bliver spredt med vandets bevægelse, som er både nedad til de dybereliggende magasiner og mod syd mod åen. Strømningsretningen er bestemt ved gentagne pejlinger af en række boringer fordelt på hele grunden. Forureningsniveauet i vandet aftager mod syd, og i boringer tæt ved åen er der kun fundet lave forureningsindhold. Dog er der i områder med lokal kraftig tjæreforurening i jorden også høje koncentrationer af opløselige tjærestoffer i det terrænnære grundvand.

Grundvandet i det terrænnære magasin løber i åen. Der er udført beregninger, der viser, at de mængder af forurening, som føres til åen med grundvandet, ikke giver anledning til uacceptable koncentrationer i åen, fordi grundvandet fortyndes med meget vand i åen.

Sundhed

Embedslægen har tidligere vurderet, at området er uegnet til længere tids ophold og børns leg på grund af forureningen med tjære og cyanid, og man skal generelt undgå kontakt med jorden, samt at børn putter jord i munden. Det er en betingelse for offentlighedens adgang til arealet, at der med tydelig skiltning advares mod forureningen og længere tids ophold samt børns leg. Skiltningen kan fjernes, når der er udført foranstaltninger, der beskytter brugerne mod forureningen.

Afdækning med ½ meter jord

Ved forureninger, hvor det er kontakten med den forurenede jord, som udgør et sundhedsmæssigt problem, skal der ske en afskæmning fra den forurenede jord. Det kan man gøre ved at sørge for, at jorden fra overfladen og ½ m ned er ren eller med belægning. Det er almindelig praksis i hele landet og benyttes også af regionerne i deres arbejde med at sikre borgere mod forurening. 

½ m ren jord eller belægning forhindrer effektivt, at brugere af det forurenede areal kan komme i kontakt med den forurenede jord ved almindelig anvendelse. Og i Odense er metoden brugt mange steder. Blandt andet i nogle af byens børnehaver, i private haver samt ved nybyggeri på andre forurenede grunde som f.eks. lossepladser og havnearealer. I parker og på rekreative arealer, hvor der ikke arbejdes intensivt med jorden, kan tykkelsen af det rene jordlag reduceres til mindre end ½ m og stadigvæk udgøre en effektiv afskærmning. For at man kan finde overgangen mellem forurenet og ren jord ved senere gravearbejder, lægger man et markeringsnet i plast, som vandet kan løbe igennem. 

Tjære og cyanids sundhedsmæssige effekter

Tjære fra kul indeholder 50-60% polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH), der ikke er akut giftige, men ved længerevarende eksponering ses påvirkning af lever, nyrer, immunsystemet, reproduktion og forsterudvikling. Nogle PAH’er er kræftfremkaldende. PAH findes naturligt i kul, som har været udgangspunktet for gasproduktionen, men PAH blev også dannet ved processerne på gasværket.

Cyanids sundhedsmæssige effekter er meget forskellige afhængigt af, i hvilken grad den enkelte forbindelse kan afgive fri cyanid. På gasværker brugte man myremalm til at rense gassen for cyanbrinte, som blev bundet i form af jerncyanidkomplekser i myremalmen. Brugt myremalm fra gasværker indeholder små mængder fri cyanid samt hovedsageligt to former for cyanidforbindelser: komplekse jerncyanider samt thiocyanater. Jerncyanidkomplekser er tydeligt blå og kaldes også berlinerblåt. Berlinblåt er under naturlige forhold et stabilt og uopløseligt kompleks uden kendte toksiske virkninger hos mennesker. Thiocyanater er også meget stabile.

Hvor længe holder det rene jordlag?

Tykkelsen af det rene jordlag vil blive vedligeholdt løbende. Er der områder, hvor jorden f.eks. slides af ved brugen, vil der blive tilført ny jord. Odense Kommune vil i forbindelse med afdækningen af gasværksgrunden lave en kontrol- og vedligeholdelsesplan, der sikrer at afdækningen forbliver intakt.

Der er foretaget undersøgelser, der viser, at træer og andre planter, som vokser på forurenet jord, kun i meget begrænset omfang optager forureningen fra jorden via rodnettet og transporterer det til andre dele af planten. Derimod kan stofferne blive optaget i de dele af planten, som har direkte kontakt med jorden, altså i roden. Blade fra træer, som vokser på den forurenede grund, vil derfor ikke forurene den rene jord igen.

Trykniveauet i det terrænnære grundvandsmagasin ligger lavere end terrænet og vandspejlet i åen. Det betyder, at grundvandet i området ikke løber ud på terræn, men siver i eller under åen. Desuden er der kun påvist lave forureningskoncentrationer i boringer tæt på åen. Grundvand vil derfor ikke kunne forurene den rene jord, som lægges oven på det eksisterende terræn.

Undersøgelser, rapporter mv.

Her finder du en oversigt over relevante undersøgelser og rapporter:

Opdateret 16-10-2018

By- og Kulturforvaltningen