Spring til indhold

Regnskabsafslutning 2019

- få inspiration til gode arbejdsrutiner som kasserer samt styr på regnskabsafslutningen.

Du er ikke alene....

Er du kasserer, og har du lige nu travlt i hverdagen med bogføring, udbetalinger m.m..  og har du en tidsplan for regnskabsafslutningen ift. generalforsamlingen?

Regnskabet for 2019 skal være færdigt og afleveres til foreningens revisorer inden den årlige generalforsamling. Som kasserer står man ofte alene, og hvor går du hen for at få lidt rådgivning, hjælp eller andet.

Program for spotkurset:

  • Gode arbejdsrutiner i hverdagen
  • Gode rutiner ift. regnskabsafslutningen
  • Tidsplan ift. klargøring af regnskab ift. generalforsamlingen.


Morten Schreiner fra ForeningsVærkstedet vil hjælpe dig på vej med gode råd og solid vejledning. Det foregår både som undervisning, men også som individuel vejledning.

Hvis du tilmelder dig, så vil du blive kontaktet, så vi ved lidt mere om, hvad du måske er i tvivl om eller hvad du har brug for hjælp til. Dine oplysninger vil gøre workshoppen mere konkret om netop det du søger.

Målgruppe

Kurset er for små og mellemstore godkendte folkeoplysende foreningers foreningskasserer eller dig som skal udarbejde årsregnskabet i forening. 

 

Dato og tidspunkt

Vi tilbyder to workshops - og skulle der opstå venteliste, så er vi klar med yderligere datoer.

Tirsdag den 3/12 2019 kl. 19.00 - 21.00

Torsdag den 9/1 2020 kl. 19.00 - 21.00

 

Sted

Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense V.
Vi holder workshoppen i mødelokale H, opgang H i stueetagen. 

 

Tilmelding

Tilmelding foregår på dette link.
Tilmeldingsfristen er 8 dage før spotkuret - bemærk, at der normalt er rift om disse pladser, så tilmeld dig derfor i god tid. Det koster ikke noget at deltage. 

 

Forplejning

Vi tilbyder en kop kaffe/te samt et stykke kage og lidt frugt. 

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at deltage, er det vigtigt, at du melder afbud.

Du skal sende dit afbud til Vivian Glasdam Sørensen, e-mail: vgs@odense.dk - hvis der er tale om afbud samme dag, så send en SMS til 51777407 med angivelse af navn og kursustitel.

Vi har desværre måtte indføre et gebyr på 500 kr. ved udeblivelse fra kursus uden afbud eller ved afbud senere end 48 timer før. Gebyret er indført, da vi har oplevet mange sene afbud og en del udeblivelser.

 

Opdateret 06-09-2019

By- og Kulturforvaltningen