Spring til indhold

Mobilvideo for foreninger

For dig og din forening, som vil benytte små mobilvideosekvenser til f.eks. markedsføring, kommunikation i foreningen eller andet

Mobilvideoens ABC

Vil du gerne i gang med at markedsføre dig med video, men ved ikke helt hvordan du kommer i gang?

Video og lyd afkodes og aflæses hurtigere end tekst og derfor opnår virksomheder og foreninger større opmærksomhed med deres levende og visuelle markedsføring.

Hos Facebook og Google fremhæves video i større og større grad på bekostning af artikler og hjemmesider med kun billede og tekst.

For de unge generationer er tendensen allerede stigende for hvordan man søger informationer og interagere på nettet.

Så hvis du vil tiltrække en større medlemskreds, flere aldersgrupper, skabe større interesse for foreningen, skaffe flere kunder eller engagere medlemmerne med video, så er mobilvideo vejen frem. 

Video som kan bruges til nyhedsbreve, social media eller på hjemmesider.

På dette kursus vil fotograf og redigeringstekniker Kristina Thiesen hjælpe dig med at komme hurtigt i gang med dine egne videoer.
Med mere end 15 år i TV branchen har Kristina Thiesen arbejdet med mange forskellige TV programmer og formater for nogle af de største TV og videoproduktions selskaber i Danmark. Med sit eget firma producere Kristina desuden video for både store og små virksomheder. 

Undervisningen vil gennemgå teknikken bag videoproduktion og gennem øvelser vil du hurtigt afprøve teori og praksis med egen telefon eller tablet. Du skal have lidt teknisk snille og være interesseret i at redigere videoer for at deltage i kurset. 


På dette kursus får du en professionel viden om:
 
Hvilket udstyr skal man bruge.
Hvilken spørgeteknik skal der bruges til interview.
Hvad er korrekt lys og lyd.
Hvordan filmer og redigerer man.

Du går hjem med en bedre forståelse for hvordan du skaber mere blikfang med din markedsføring.

 

Program for kurset

Velkomst og gennemgang af program
Præsentation af deltagere og deres formål for deltagelse
Øvelse - optage video
Oplæg om mobilvideo og redigering
Øvelse - redigere video
Opsummering
Tak for i aften


Forberedelse før deltagelse: 

- alt dette får du også mere besked om, når du er optaget på holdet, og når der sendes praktiske oplysninger ud om kurset ca. en uge før det afvikles. 

Frigør plads på mobil/tablet (Video fylder meget)
Fuldt opladt og oplader med til kursus
Medbring headset med mikrofon på selve kablet.
Installering af app

 

Krav for at deltage

På kurset undervises på iPhones/Ipads, hvorfor det er et krav for at være med, at du har en iPhone.
Der må kun deltage én person fra hver forening.

Da kurset kræver meget fokus på den enkelte deltager, så er der kun plads til 7 deltagere.

Derfor vil du ikke automatisk modtage en plads ved tilmelding. Fritid og Folkeoplysning vil kontakte dig for at høre, hvad du har tænkt på, at kurset skal anvendes til i din forening. Samtidig giver du med din tilmelding tilladelse til at tage billeder og videoer på kurset iht. GDPR. 

 

Dato, tid og sted:

Torsdag den 30. april 2020 17.00 - 21.30 på Nature Energy Park, Højstrupvej, 5200 Odense V (Odense Stadion, hovedbygningen).

 

Tilmelding

Tilmelding foregår online på dette link
Sidste frist for tilmelding er torsdag den 16. april 2020

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at deltage, så er det vigtigt at du melder afbud. Især på disse små hold, hvor der stort set altid er ventelister.

 Du kan sende dit afbud til Vivian Glasdam Sørensen, e-mail: vgs@odense.dk 

 - hvis der er tale om afbud samme dag så send en SMS til Fritid og Eliteidræt på tlf. 51777407 med angivelse af hvilket kursus og dit navn.

 - hvis du udebliver uden afbud eller melder afbud senere end 48 timer før kursusstart, så fremsender vi en faktura til foreningen på 500 kr. 

 

 

By- og Kulturforvaltningen