Spring til indhold

Væk med administrativt bøvl i foreningen med Conventus

Væk med overflødigt administrativt bøvl i foreningen - vi sætter fokus på dette i 2019!.

Julie og Sebastian fra ForeningsVærkstedet
Julie og Sebastian fra ForeningsVærkstedet

Vi sætter fokus på administrative lettelser i 2019!

Vi oplever, at det bliver sværere og sværere at rekruttere bestyrelsesmedlemmer, og i særdeleshed kasserer, i foreningerne. Samtidig er alle foreninger og "ramt af" Persondataforordning (GDPR) m.m. Derfor er der flere gode grunde til at overveje et it-værktøj til foreningen. 

Måske er det værd at overveje, om et it-system kan gøre arbejdet lettere og mere overskueligt måske automatiseret - og ja, det koster penge! - men, det gør det også, hvis I ikke får en kasserer i foreningen og skal "i byen" for at få bogført og andet. Vi oplever, at det systemet koster i driftsudgifter ofte kommer hjem på tidligere dårlige betalere. Likviditeten forbedres i foreningen. 

I hele 2019 sætter vi fokus på administrative lettelser i dagligdagen for foreningslivet i Odense. Vi betaler for foreningernes opsætning, som ofte beløber sig fra 5.000 kr. til 10.000 kr. Bemærk, at tilbuddet udløber 31/12 2019, så derfor er dette tilbud unikt!

- og nej, virk.dk, eboks, digital signatur, bankers krav ved ændring i bestyrelsessammensætningen og alt det andet, kan vi desværre ikke gøre noget ved.

Vi sætter ind med hjælp til hverdagens opgaver! - se tilbuddene her

 

Foreninger, der ikke har et administrationsprogram

Vil I gøre det lettere for jeres kasserer eller i det hele taget lettere at rekruttere en kasserer - så kan Conventus være vejen frem.

I Odense Kommune har vi gennem flere år haft fokus på Conventus som administrationssystem. Ikke fordi vi mener, at det er det bedste på markedet, men fordi vi ved, at det kan alle de ting som gør dagligdagen nemmere i en folkeoplysende forening uanset størrelsen.

Samtidig så tilbyder vi hjælp til programmet via vores ForeningsVærkstedet, kurset osv.

Med den nye Persondataforordning der trådte i kraft den 25/5 2018, så er det også lettere at håndterer personoplysninger i et it-system der allerede har en databehandleraftale.

 

Conventus inspirations- og introduktionsdag

For helt nye og interesserede foreninger, så tilbyder vi introduktion og inspirationseftermiddag, hvor vi viser, hvad systemet kan og hvordan foreninger med fordel kan anvende det. Samtidig svarer vi også på konkrete spørgsmål.

I vil møde Julie og/eller Sebastian, som er nogle af de dygtigste til systemet - Sebastian lever faktisk af, at supportere og hjælpe foreninger, haller med flere!

Næste gang 6. september 2019 kl. 16.00 -17.30 i Odense Kultur- og Idrætshus, Stadionvej 50, 5200 Odense V, mødelokale H i stueetagen - Tilmeld dig her

Vi vil rigtig gerne gøre det administrativt let at være forening i Odense!

 

Foreninger, der allerede har Conventus

I har haft Conventus i mange år eller lige kommet på det, så er det måske tid til at kigge, om I benytter systemet bedst muligt.

Det kan også være, at I med fordel kan benytte nogle af de faciliteter, som der er kommet med i løbet af de sidste par år f.eks. abonnementsopkrævning af kontingent m.m.

Det kan også være, at I vil kigge lidt på økonomisystemet, lokalebookingsystemet osv. Måske er det tid til et skridt videre.

 

Udveksling af stamdata mellem Fritidsportalen og Conventus

I løbet af 2019 får vi etableret en snitflade mellem de foreninger der benytter Conventus og vores administrationssystem Fritidsportalen.

Det betyder, at stamoplysninger såsom CVR.nr., bestyrelsesoversigt m.m. sendes fra jeres foreningssystem til vores system. 

Vi håber, at vi på sigt også kommer til at udveksle bookingoplysninger, så I modtager en blokbooking (f.eks. tirsdag kl. 16.00 - 22.00 i en hal) i Conventus. Herefter kan I opdele bookingen på  hold, og så sendes disse oplysninger til Fritidsportalen. Det betyder, at vi kan gøre servicen større i haller med informationsskærme - vi vil på sigt udvide dette antal. 

 

Spørgsmål, ideer eller andet

Har du spørgsmål, ideer eller andet så kontakt Vivian Glasdam Sørensen, mail: vgs@odense.dk eller telefon 65515311. 

 

 

 

 

Opdateret 25-10-2019

By- og Kulturforvaltningen